Det støtter vi

Mange ældre etniske minoriteter kæmper med mistrivsel og dårligt helbred og de
pårørende føler ofte, at de har svært ved at leve op til de ældres forventninger til dem.
Problemet forstærkes af en manglende dialog om alderdommen, som for mange af
familierne er præget af tabu. Samtidig mangler fagpersonalet i sundhedsvæsenet og
ældreplejen viden om de ældre minoritetsældre og deres pårørendes behov og
udfordringer.

Formål
Dette projekt har til formål at bidrage til at flere ældre med etnisk minoritetsbaggrund får
indflydelse på deres eget liv og opnår bedre livskvalitet og sundhed. Målet er at styrke de
ældres livsmod og tro på, at de godt kan få et godt ældreliv i Danmark.

Hvordan
Det vil vi gøre ved at facilitere den manglende samtale mellem de ældre og deres
pårørende om et godt ældreliv i Danmark med udgangspunkt i Livshistorie som
evidensbaseret metode. I projektet vil vi udvikle læringsforløb med
kommunikationsværktøjer til at kortlægge livshistorier og at facilitere samtaler mellem de
ældre og deres pårørende om de ældres næste livsfase.

Nyhedsværdi
Projektet er nyskabende, da det er det første af sin art, som har fokus på samtaler om
alderdommen mellem de ældre og deres pårørende. Desuden arbejder projektet med
livshistorie som metode for at skabe nye løsninger. Ved at arbejde med livshistorie som
metode kan vi arbejde med problemstillinger, der relaterer sig til etniske minoritetsældre
og deres pårørende, på en ny måde. Dette vil bidrage til ny viden om målgruppen både
for de pårørende og blandt faggrupper inden for ældre- og sundhedsområdet.
Derudover adskiller projektet sig fra eksisterende projekter på ældreområdet ved at have
et forebyggende perspektiv på at styrke livsmod, selvstændighed og autonomi blandt
etniske minoritetsældre. Hertil kommer at projektets involvering og inddragelse af både
de ældre og pårørende i hele udviklingsprocessen understøtter, at projektet bygges på et
minoritetsperspektiv.

Resultater
Som resultat af projektet vil de ældres sundhed blive styrket. Både de ældre og deres
pårørende vil opnå en forbedret livskvalitet samtidig med, at der er sket en forbedring af
relationen mellem de ældre og deres pårørende.

Når mor eller far rammes af længerevarende fysisk eller psykisk sygdom, ulykke eller handicap, går det ikke kun ud over forældre, men i høj grad også ud over børnene. Trives den sygdomsramte forælder ikke, er der ikke det samme overskud til børnene, børnene kan mærke, at mor eller far ikke er glade, børnene kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, vil ikke have venner med hjem fra skole, er flove over forældrene, bliver kede af det, trækker sig ind i sig selv, og i værste fald kan børnene udvikle diagnoser som angst og depression.

Det er en stor udfordring for rigtig mange sygdomsramte forælder, at de, udover svær sygdom, der belaster hele familien, også skal forholde sig til regler i jobcenter-regi, udredning, behandlingsplaner, regler om forsørgelse, krav m.v. Mange føler sig meget pressede af systemet og kan ikke finde rundt i systemet.

 Har man f.eks. været længerevarende sygemeldt med f.eks. angst, depression, kræft, sclerose eller anden sygdom (måske i flere år), så er det meget vanskeligt at finde overskuddet, og kravene fra systemet kan være den dråbe, der vælter hele læsset for den ramte – ja, for hele familien. Det er stressende at have kontakt med systemet, og mindskes stress ikke kan det i sig selv gøre, at den sygdomsramte ender på førtidspension.

 Dette er trist for den syge forælder, men det værste af det hele er: Det går ud over børnene. Dette vil Human Rise gøre noget ved.

 Vi vil tilbyde:

• Gratis koordineret, juridisk, helhedsorienteret og menneskelig støtte til den sygdomsramte forælder, så han/hun ikke går helt ned, og børnene ender i mistrivsel. For børnenes skyld.

Ved at tilbyde den nødvendige aflastning i de juridiske processer, kan familien samlet set få lov til fortsat at være familie og den raske ægtefælle kan finde styrke til fortsat at gå på arbejde og børnene i skole.

Samtidig hjælpes den sygdomsramte forælder på benene igen.

Jo større presset bliver på den sygdomsramte person på grund af sygdommen i sig selv og pga. uoverskuelige juridiske krav, desto mere belaster det den samlede familie, og børnene er særligt udsatte og kan ende med at blive tabt på gulvet. En barndom med sygdom i familien, der måske varer flere år, sætter sine spor.

 Den juridiske hjælp skal være gratis og tilbydes sygdomsramte forældre på tværs af diagnoser. Alle skal have mulighed for at få hjælp - også mindre bemidlede familier. At det er gratis er helt afgørende, idet mange af forældrene pga. langvarig sygdom, er endt på laveste forsørgelse i systemet, der gør, at økonomien ofte i forvejen ikke hænger sammen.

I dette projekt ønsker Selvhjælp Randers at kombinere professionel yogaundervisning og
selvhjælpsmetoder. Projektet vil give helt unikke muligheder for, at særligt sårbare
borgere kan blive imødegået ift. deres specifikke udfordringer og behov, og igennem en
helhedsorienteret indsats have markant bedre muligheder for at øge deres fysiske og
mentale sundhed. Projektet tager højde for at målgruppens udfordringer både har en
psykisk og somatisk side, og i forløb der integrerer og kombinerer begge dele, vil
borgerne have langt større mulighed for at gennemføre og opnå succes i deres proces.
På den måde er projektet også med til at øge lige adgang til hjælp til selvhjælp.

Projektet har til formål at fremme lighed i sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark.
Projektet skal styrke samarbejdet mellem sundhedsfaglige uddannelser/studerende og
Social Sundhed, hvilket skal sikre en bredere rekruttering af flerkulturelle brobyggere, så
Social Sundhed fortsat kan imødekomme efterspørgslen fra målgruppen. Projektet vil
blive forankret på uddannelsesstederne og bygge videre på allerede etablerede
samarbejder. Yderligere udarbejdes der en rapport med resultater og erfaringer fra
projektet, som skal sikre fortsat udvikling af Social Sundheds metode med fokus på
etniske minoriteters sundhed. Erfaringer og resultater fra projektet skal yderligere
videreformidles gennem samarbejde med uddannelsesstederne. Programmet og
metoden vil også have potentiale til at blive udbredt til andre af Social Sundheds
afdelinger samt indgå som supplerende materiale gennem forskning og
sundhedsfremmende initiativer i både regionen, kommunen og civilsamfundet.

I 2020 vedtog Det Nationale Sorgcenter en strategi med fokus på digitalisering af centret,
der bl.a. omfatter hybride behandlingsformer og anvendelse af ny teknologi til at nå ud til
alle dele af målgruppen af efterladte og fagprofessionelle. BU&S ønsker at skabe en
større samfundsmæssig gennemslagskraft ved at sikre et digitalt og landsdækkende
tilbud til unge voksne i alderen 20-27 år.
BU&S vil udvikle et forebyggelsesunivers, der skal nå eksisterende målgrupper og
målgrupper, som er vanskelige at nå med øvrige indsatser. Vi vil endvidere udvikle vores
webbaserede behandlingstilbud, så det bliver bedre og mere attraktivt for flere af de
41.000 unge voksne, der lever med tabet af en forælder.
De to indsatser vil blive til et digitalt sammenhængende tilbud til unge efterladte.
Tilbuddet vil bestå af:
1: Forebyggelsesunivers – (udvikling og afprøvning)
BU&S ønsker at udvikle og afprøve et digitalt forebyggelsesunivers, der kan understøtte
den naturlige sorgproces ved, at facilitere forskellige slags samtaler om sorgen med
andre efterladte, og hvor den enkelte kan få hjælp og støtte til at regulere sine følelser og
tanker forbundet med sorgen.
2: Webterapi (udvikling med) augmented og/eller virtual reality
BU&S ønsker at udvikle vores tilbud om specialiseret webbaseret psykoterapi til unge
med komplicerede sorgreaktioner, som vi fik gode erfaringer med under
coronanedlukningen med elementer af augmented reality og eller virtual reality (AR
og/eller VR).
Forebyggelsesuniverset er målrettet alle efterladte, der ønsker information og støtte,
heraf vil dem som har behov og er motiveret, kunne blive opsporet til web behandling.
Projektet er et fire-årigt projekt, der søges gennemført i samarbejde med Teknologisk
Institut som faciliterer udviklingsprocessen. Desuden inddrages unge fra Det Nationale
Sorgcenters Sorgpanel til udvikling og brugertest af løsningerne.

BU&S og Teknologisk Institut har opstartet et samarbejde om forundersøgelse af et
forebyggelsesunivers, og de første erfaringer fra brugerinddragelse og test, viser, at alle
unge uanset baggrund, efterspørger et univers, hvor de kan opnå viden om sorg, ligesom
nogle efterspørger et community med en interventionsdel. BU&S ønsker at fortsætte det
samarbejde med Teknologisk Institut, som en vigtig digital ”driver” og samarbejdspartner
om udvikling af det digitale tilbud. Teknologisk Institut skal facilitere udvikling, herunder
løbende behovsafdækning i form af brugerinddragelse af BU&S klienter og psykologer.
Et internationalt review viser, at op til 20 pct. af unge efterladte vil udvikle komplicerede
sorgreaktioner, som er behandlingskrævende, mens de resterende ca. 80 pct., vil have
naturlige sorgreaktioner, som det digitale forebyggelsesunivers kan understøtte
bearbejdelsen af.

I Københavns Kommune er der en gruppe borgere over 65 år, der er utrygge eller
ensomme i en grad, der begrænser dem betydeligt i hverdagen. De kommer måske ikke
ud, får ikke spist ordentligt, hjemmet sander til og nogle er helt isolerede. Frem til 2021
har det eneste tilbud til dem været en plejebolig. Mange borgere i denne målgruppe har
dog ikke et omfattende behov for personlig pleje, men har primært behov for støtte til
struktur og samvær i hverdagen. Derfor afprøves tryghedsboliger som et attraktivt
alternativ til at flytte i plejebolig. Tryghedsboliger er omdannede ældreboliger, der har et
fælles rum samt medarbejdere med socialpædagogiske og terapeutiske kompetencer
tilknyttet til at understøtte samvær og fællesskab. Med tryghedsboligerne er sigtet at
imødekomme målgruppens behov for tryghed og samvær, og gennem aktivering og
individuel støtte til struktur i hverdagen bidrage til at undgå eller udskyde behovet for
personlig pleje og en plejebolig.
De første tryghedsboliger blev etableret i december 2020. De første år er gået på at
udvikle tilbuddet med særligt fokus på beboerinddragelse og brugen af nye kompetencer i
medarbejdergruppen. I sommeren 2023 åbnes 25 tryghedsboliger i Sundparken på
Amager for at afprøve om der er potentiale i at skabe endnu flere tryghedsboliger i
København.
For at kunne omsætte erfaringerne fra udviklingen af de første tryghedsboliger, vil
Københavns Professionshøjskole lave en udvidet analyse af datamateriale fra interviews
og observationer, som de allerede har indsamlet i Guldbergs Have. Fokus har konkret
været på beboernes oplevelse omkring overflytning fra det tidligere hjem til tryghedsbolig,
samt medarbejdernes oplevelse af at kunne bidrage til øget livskvalitet blandt beboerne
under nye rammer og arbejdsvilkår. Dette skal munde ud i formidling af anbefalinger til at
understøtte opstart og skalering til Sundparken. Der samles endvidere data ind fra
opstarten i Sundparken. Projektet giver dermed mulighed for at sammenholde de to
ældreboligområder og bidrage til en samlet vurdering, om hvorvidt den nyudviklede
pladstype er et relevant tilbud og skalerbar. Dette skal bidrage til en national drøftelse,
om den nye pladstype er relevant for at imødekomme de ældre borgeres behov

Projektets formål er at udvikle den palliative indsats til mennesker med demens (+65 år)
og andre skrøbelige ældre, som bor i privat bolig og på plejehjem, og til deres nære
pårørende, som står i en svær og belastende situation. Palliation betyder at give
lindrende omsorg og behandling til mennesker ramt af uhelbredelig sygdom. I dag er
mange ældre og pårørende til ældre, som er ramt af demens eller som er skrøbelige af
andre årsager, ikke sikret en tilstrækkelig god omsorg og behandling i denne situation.
Ofte er personalet – social- og sundhedsassistenter og hjælpere (SOSU-assistenter og
SOSU-hjælpere) - på plejehjem og i hjemmeplejen, som varetager pleje og omsorg,
nemlig ikke uddannet i den særlige opgave det er at støtte mennesker og deres
pårørende i den sidste livsfase. Det skyldes, at de i dag hverken lærer særlig meget om
palliation, på den skole hvor de er uddannet, eller modtager uddannelse i det i de
kommuner, hvor de er ansat efterfølgende.
Det er vigtigt at forbedre kommunernes evne til at yde god palliation. I disse år og
fremover øges antallet af ældre i vores samfund og stadig flere kommer til at leve med
flere samtidige livstruende og uhelbredelige sygdomme, og får behov for palliation. I
fremtiden skal vi være længere tid i privat bolig før, man vi kan få en plejehjemsplads.
Samtidigt betyder kortere indlæggelsestider på hospitalerne, at kommunerne skal klare
flere sundhedsfaglige opgaver både på plejehjem og i privat bolig. Alt dette øger presset
på ældre skrøbelige borgere og pårørende samt på de faglige indsatser i kommunerne.
Projektet vil gennem interviews undersøge, hvordan skrøbelige ældre og deres
pårørende i tre kommuner, oplever den pleje de får og hvilke behov og ønsker de har.
Derudover interviewes en række SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere i de samme
kommuner for at afdække, hvor de oplever problemstillingerne nu, men også hvordan de
ser mulighederne for at yde bedre palliation i deres arbejde, samt hvilke behov de har for
at blive klædt bedre på.
Det er forskere fra REHPA, Videnscenter for Rehabilitering og Palliation på Syddansk
Universitet, som vil stå for at gennemføre undersøgelsen. Københavns Kommune samt
Høje Tåstrup og Halsnæs kommuner vil samarbejde tæt om at sikre en god
projektgennemførelse og om at få viden fra projektet formidlet både ud i egne kommuner
og til andre kommuner i landet. Denne viden kan bruges til at forstå, hvad der skal til for
at uddanne SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere bedre til gavn for ældre og deres
pårørende i fremtiden.
Viden fra projektet skal anvendes til at udvikle, afprøve og evaluere
modelkompetenceforløb for SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere, som kan anvendes i
landes kommuner og på Social-og Sundhedsskoler.

Projektet er en videreførelse af UngeAlliancens UngeNetværk og ForældreNetværk i
resten af UngeAlliancens projektperiode, dvs. frem til 30. september 2024.
Unge og forældre med personlige erfaringer kan deltage i UngeNetværk og
ForældreNetværk, både ad hoc, fx i konkrete aktiviteter, eller mere fast, alt afhængig af
den enkeltes aktuelle overskud og behov. Der vil desuden blive afprøvet forskellige
aktiviteter i de to netværk.
De to netværk skal betragtes som UngeAlliancens netværk/vidensbank, som
UngeAlliancen kan trække på efter behov.

Målet med fase 2 er:
At videreføre UngeAlliancens UngeNetværk og UngeAlliancens ForældreNetværk mhp.
at styrke UngeAlliancens fundament og gennemslagskraft ift. alle tre spor: politisk-,
udviklings- og formidlingsspor.

Målet med fase 3 – det langsigtede mål – er:
At der etableres et forpligtende samarbejde med relevante interessenter og frivillige
organisationer, der efter UngeAlliancens nedlukning i 2024, vil være relevante for unge
og forældre at engagere sig i, og som desuden vil varetage deres interesser politisk.
Følgende aktiviteter forventes iværksat i de to netværk:

UngeNetværket består af unge, der kan deltage i 4 aktiviteter:
1.Deltagelse i UngeAlliancens møder, Repræsentantskab en gang om året samt klæde
koordinator for UngeNetværket på til deltagelse i møder i Advisory Board 4 gange om
året.
2.Deltagelse i 5-8 ad hoc-opgaver, hvor de unge er erfaringseksperter.
3.Deltagelse i temadage med fokus på udvikling af formidlingskompetencer.
4.Deltagelse i uformelle aktiviteter af social karakter, understøttet af koordinator som
frivilligt arbejde.

ForældreNetværket består af forældre, der kan deltage i 3 aktiviteter:
1.Deltagelse i UngeAlliancens møder, Repræsentantskab en gang om året samt klæde
koordinator for ForældreNetværket på til deltagelse i møder i Advisory Board, 4 gange om
året.
2.Deltagelse i 5-8 ad hoc-opgaver, hvor forældre er erfaringseksperter.
3.Deltagelse i temaaftener med fokus på særlige temaer, der er relevante for forældre.

UngeAlliancen er en fortsættelse af det arbejde, som blev udført i Alliancen - unge med
Dobbeltdiagnose (2018-2019), og af vidensopsamling og kortlægning (2016- 2017).
UngeAlliancen blev igangsat i 2020 og har siden arbejdet for at styrke og udbrede viden,
erfaringer og perspektiver på indsatser til unge under 25 år med dobbeltproblematikker,
samt ved at bidrage til at anbefalinger til udvikling og kvalificering af indsatser til
målgruppen bliver afprøvet og implementeret i praksis.

UngeAlliancen består af:
- Repræsentantskabet med ca. 60 medlemmer, der har 'aktier' i unge med
dobbeltdiagnoser (unge, forældre, fagpersoner, forskere og NGO´er). Medlemmerne er
ambassadører for UngeAlliancen, dvs. at de skal formidle viden og erfaringer fra
UngeAlliancen til deres eget bagland og omvendt.
- Advisory Board med 15-17 medlemmer, der repræsenterer forskning, kommunale og
regionale aktører, styrelser samt UngeNetværk og ForældreNetværk. Advisory Boards
opgave er at rådgive sekretariatet, særligt ift. spor 2: Videns- og udviklingssporet.
- Sekretariat, der styrer og faciliterer UngeAlliancens arbejde, bl.a. gennem
ovenstående organer.

UngeAlliancen arbejder i tre spor:
- Det politiske spor, hvis mål at formidle viden om målgruppen og de indsatser, der er
behov for, samt arbejde for politisk handling, både på statsligt, regionalt og kommunalt
niveau.
- Videns- og udviklingsspor, hvis mål er at indsamle yderligere viden samt at udvikle og
afprøve initiativer mhp. opkvalificering af indsatser og implementering i praksis.
- Formidlingssporet, hvis mål er at sikre fortsat fokus på unge, ramt af
dobbeltproblematikker, både blandt almen befolkning og blandt fagprofessionelle. 

Dette projekt adresser den store udfordring, der ligger i, at en væsentlig del af de unge
under 25 år, der er ramt af både psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug
af rusmidler, ikke får relevant og rettidig hjælp. Konsekvenserne er alvorlige på både
individ-, familie- og samfundsniveau. Projektet er udviklet på baggrund af arbejdet i
kompetenceudviklingsgruppen i regi af Advisory Board, som er rådgivende organ for
UngeAlliancen, og skriver sig ind i anbefalingerne i UngeAlliancens Grønbog og
masterplan vedr. sikring af relevant uddannelse og viden på det specialiserede
socialområde og det psykiatriske område. Formålet med projektet er at styrke de
fagprofessionelles fokus på at identificere unge med dobbeltproblematikker i egen faglige
kontekst. Dvs. at man på medarbejderniveau føler sig klædt på til at kunne forstå og
arbejde med kompleksiteten i de unges problematik, og kan gå i fagligt samspil med de
unge, deres familier og andre professionelle, og medvirke til at de unge får det greb om
tilværelsen, der er det rigtige for netop dem. Kompetenceudviklingsforløbet tilbydes til to
institutioner/tilbud, som er medlem af UngeAlliancens repræsentantskab, hvor det på
baggrund af stedets målgruppe skønnes relevant at kvalificere personalet. Projektet
består af følgende 3 faser: 1) Udvikling af læringsmål, kursusindhold og -materiale, 2)
Rekruttering af deltagere og afvikling af to kompetenceudviklingsforløb, 3) Opsamling og
evaluering af det samlede forløb. Selve kompetenceudviklingsforløbet består af i alt 5
kursusdage, bestående af 2 obligatoriske og 3 valgfrie moduler. De valgfrie moduler
sammensættes, så de matcher institutionernes behov. Der tilbydes desuden 3 online
sagssupervisioner mellem kursusdagene, ligesom kursusdeltagerne arbejder med med
prøvehandlinger til forankring af ny viden og metoder undervejs i forløbet.