Når man ser på ligestillingen af LGBT+ personer, er der sket en samfundsmæssig udvikling gennem de seneste 40 år, hvor gruppens rettigheder løbende er blevet sat på dagsordenen. På trods af visse forbedringer i de retslige vilkår nyder gruppen dog fortsat ikke samme rettigheder som alle andre. Samtidig er det veldokumenteret såvel nationalt som internationalt, at der optræder en markant ulighed i sundhed og trivsel, når man sammenligner LGBT+ personer med majoritetsbefolkningen.
Sænker man blikket fra disse strukturelle skævheder, til hvordan de fremtræder mennesker imellem, synes viden herom mere begrænset, især i en dansk kontekst. Hvis man udfører en litteratursøgning af diskrimination og LGBT+, vil den desuden vise, at studierne oftest er kvantitative og dermed tegner et simplificeret billede af forholdene. De eksisterende studier konstaterer ganske vist, at diskrimination er lig med dårlig trivsel - men hvordan ser mellemregningen ud?
Selvom der mangler klarhed over, hvordan ulighederne udspiller sig på hverdagslivets arena, peger litteraturen dog på, at en social regulering i høj grad finder sted netop her. Når diskriminationen oven i købet kan foregå så ubemærket, at den ikke er strafbar ved lov, bør tilgangen til emnet ændres fra et rent juridisk blik til også at inkludere dagliglivets konventioner. Det er denne negligerede kilde til LGBT+ personers trivselsudfordringer, som ph.d.-projektet er rettet mod at afdække: De hverdagsdiskriminerende hændelser, som LGBT+ personer oplever og mærkes af, men som knap nok lader sig registrere, fordi de er så normaliserede.
Eftersom projektets formål er at undersøge LGBT+ personers hverdagserfaringer, tager metoden form af en kvalitativ interviewundersøgelse. Dette indebærer kortere individuelle interviewsamtaler hen over en periode på et halvt år, som vil finde sted, hver gang den enkelte informant oplever noget hverdagsdiskriminerende. Når det halve år er gået, afholdes et fokusgruppeinterview, hvor de samme informanter skal sammenholde ikke blot de seneste episoder med tidligere episoder, men også deres egne oplevelser med de andres. Fokusgruppeinterviewet formodes at kunne bidrage med indsigter, som kun viser sig, hvis LGBT+ personer indgår i en erfaringsudveksling med hinanden, særligt pga. den subtile diskriminations svært definerbare karakter.
Foruden selve afhandlingen forventes resultaterne at blive publiceret i relevante tidsskrifter samt at blive præsenteret på (inter)nationale konferencer. Afhængigt af, hvad resultaterne viser, er det planen at indgå et samarbejde med en NGO eller anden aktør, således at den nye viden kan deles og implementeres.