Det støtter vi

Luftforurening har en enorm indvirkning på sundheden globalt, med mindst 7 millioner for
tidlige dødsfald på grund af hjerte-kar- og luftvejssygdomme. Hos børn er eksponering for
luftforurening under graviditet og barndom blevet forbundet med astma og dårlig
lungefunktion. Ny forskning tyder også på effekt af luftforurening på hjernens udvikling og
funktion hos børn og i hele livsforløbet. Det inkluderer undersøgelser der tyder på at
udsættelse for luftforurening før fødslen og under barndommen kan påvirke præstation
hos børn i skolen. Præstation i skolen har stor betydning for såvel det enkelte barn som
hele samfundet, da det er afgørende for videre uddannelse, erhverv og indkomst gennem
hele livet. Men de få undersøgelser af skolepræstation og luftforurening har været svære
at fortolke, fordi de var baseret på tværsnit, små grupper af børn, begrænsede
tidsperioder i enten graviditet eller i barndommen, eller omhandlede kun udsættelse i
børnehave eller skole.
Ved hjælp af rige danske dataressourcer vil vi lave et landsdækkende kort over danske
børns udsættelse for luftforurening baseret på bolig- og skoleadresser. Ydermere vil
udsættelse på hjemadressen (under graviditeten og i hver fase af barndommen, fra
fødslen til sidst i 9. klasses afgangseksamen i alderen 15-16 år blive vurderet for 900.000
danske børn født siden 1986. Hertil kommer vurdering af luftforurening i børnehave og
skole for hvert barn. Opnåede karakterer ved afgangseksamen i hvert fag og som samlet
gennemsnit vil blive sammenholdt med udsættelse for luftforurening på de relevante
adresser før fødslen og i barndommens faser. Vi vil også undersøge grupper med mulig
særlig modtagelighed over for de negative virkninger af luftforurening på børnenes
præstation i skolen, såsom børn med fødselsdefekter eller tidlig sygdom eller med
forældre med lavt uddannelsesniveau og/eller socioøkonomisk status. Ydermere vil vi
undersøge, om lav fødselsvægt eller for tidlig fødsel, som kan skyldes udsættelse for
luftforurening, kan være det der resulterer i dårlig præstation i skolen.
Den foreslåede forskning vil bidrage til ny vigtig ny viden med en omfattende vurdering af
livsforløbets udsættelse for luftforurening hos danske børn og dens sammenhæng med
præstation ved 9. klasses afgangseksamen fra skolen. Derudover vil vi tilføje ny viden om
særligt vigtige tidsperioder, særligt følsomme grupper af børn og om hvordan en effekt af
udsættelse for luftforurening på børns præstation i skolen kan udspille sig.

Mange ældre patienter der indlægges med åndenød, har ofte angst, nedsat livskvalitet og
en dårlig prognose. Der er flere årsager til åndenød, og ofte fejler patienterne flere
kroniske sygdomme, som alle kan give åndenød, f.eks. akut hjertesvigt, lungebetændelse
eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert år indlægges mindst 150.000
mennesker pga. hjerte- eller lungesygdomme, hvilket koster samfundet over 6 mia. kr.
Åndenødspatienter er meget forskelligartede og har derfor uens udrednings- og
behandlingsbehov. Sundhedsvæsenet har ikke fundet en systematisk måde at
imødekomme de forskellige patientbehov. Derfor undergår nogle patienter for mange
dyre undersøgelser, mens andre ikke får tilbud om palliation og lindring.
Ved palliation afhjælpes de mest kronisk syge patienters psykiske og fysiske
udfordringer, hvilket indgår i en national handleplan. Planen tilsiger, at hospitalet skal
screene alle patienter for et palliationsbehov, men det er umuligt i dag. Vi vil derfor finde
ud af, hvordan man screener de mest relevante patienter.
Projektets formålet er at udvikle og teste et værktøj, som ud fra journaloplysninger
automatisk kan hjælpe sundhedspersonalet med at afgøre om en indlagt patient med
åndenød tilhører én af tre grupper i forhold til deres forskellige udrednings- og
behandlingsbehov. De tre grupper er dem med en favorabel prognose (FVP), dem med
en dårlig prognose som bør tilbydes palliativ behovsvurdering (PBV) og en intermediær
gruppe (INT), hvor vi tester om en ekstra diagnostisk CT scanning kan medføre hurtigere
behandling og udskrivelse.

Det har i mange år og i alle kulturer været kendt at sorg, stress og depression kan påvirke
mennesket ikke alene psykisk men også rent fysisk, og udtryk som knust hjerte er
næsten globalt. Dog var det først i 1990 at en beskrivelse af stress udløst hjertesvigt,
kaldet Takotsubo hjertesvigt, blev gjort af japanske forskere. Initialt mentes det at være
en godartet tilstand men senere forskning viste det modsatte. Tilstanden kan i øvrigt være
asymptomatisk. Herudover har epidemiologiske studier vist øget hjerte-kar dødelighed
hos patienter med depression og sorg. Trods disse opdagelser og observationer er der
stadig mangel på en systematisk undersøgelse af patienter med betydelig depression og
sorg med fokus på hjertefunktionen.
Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af sorg og depression på
hjertefunktionen. Et hundrede patienter: 50 med moderat til svær depression og 50
personer, som uventet har mistet en 1. grad pårørende (inden for de seneste 6 uger)
bliver undersøgt med fokus på hjertets funktion (ekkokardiografi), nervøs effekt (autonom
nerve-funktion) og rytme forstyrrelser (24-timers Holter EKG optagelse), samt psykisk og
psykiatrisk vurdering i den akutte fase og igen efter remission i en stabil fase. Herudover
laboratorie prøver og biomarkører bliver taget til nærmere vurdering, Projektet vil kunne
give et estimat for hjertets forskellige funktionelle forstyrrelser blandt disse personer i
relation til de psykiske forhold. Disse fund vil kunne guide fremtidige sundhedstiltag
blandt disse patienter. Projektet vil også styrke vores viden om hvordan sindet og psyken
påvirker hjertet og kredsløbet. Projektet strækker sig over 24 måneder og bliver lavet i et
samarbejde mellem Psykiatrisk Center København og Kardiologisk afdeling Bispebjerg
og Frederiksberg Hospitaler.

Det er velkendt at sjældne typer af infektioner under en graviditet kan medføre svær
hjerneskade hos fostret og livslangt mentalt handikap. Imidlertid er det uvist om
almindelige infektioner hos moderen (f.eks. lungebetændelse og
nyrebækkenbetændelse) i korte kritiske perioder under graviditeten også er forbundet
med langvarigt begrænset kognitiv funktion hos fostret. Ved at benytte
register-information om indløste antibiotika-recepter for hver eneste graviditetsuge under
graviditeten for over 500,000 børn, koblet til deres karakterer ved folkeskolens
afgangseksamen, vil vi undersøge om almindelige infektioner i forskellige graviditetsuger
under graviditeten er forbundet med langvarige hjernefunktion hos fostret.
Konkret vil benytte os af det Centrale Person Register (CPR-registret) og det Medicinske
Fødselsregister til at koble børn til deres mor og søskende. Børn født i Danmark fra
Oktober, 1995 til December, 2003 vil blive inkluderet i studiet. Information om
skolekarakterer ved folkeskolens afgangseksamen hentes fra Danmarks Statistik. For
drengene vil der fra Forsvarsministeriet indhentes oplysninger om resultater ved
sessions-prøven. Yderligere socio-økonomiske variable indhentes fra Danmarks Statistik.
Alle informationerne i sundheds -og uddannelsesregistrene vil være anonymiserende og
vi vil ikke kontakte personerne inkluderet i studiet. Samtidig vil data blive opbevaret
sikkert på Danmarks Statistisk krypterede server.
Vi vil definere udsættelse for infektion hos moderen under graviditeten som en indløst
recept for et antibiotikum (f.eks. penicillin tabletter) i en given graviditetsuge.
Undersøgelsens udfald vil være hhv. skriftlige skolekarakterer ved folkeskolens
afgangseksamen i dansk og matematik. Desuden vil vi for drengene undersøge deres
resultater i sessionens intelligensprøve. For at adskille effekter af familiære faktorer
(f.eks. sociale og arvelige faktorer indenfor familien) fra effekten af en infektion vil vi
benytte et søskende studiedesign der tager højde for søskendes karakterer og/eller
sessionsresultater. Derudover vil vi undersøge effekten af forskellige undertyper af
antibiotika for at skille effekten af et givent antibiotikum fra den generelle infektion.
Projektet vil blive udført på Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum
Institut der har mange års erfaring med at udføre store registerbaserede
befolkningsundersøgelser. Resultaterne af undersøgelse vil blive offentliggjort som
videnskabelig artikel, men også som pressemeddelelse og på sociale medier, således at
den danske befolkning vil få gavn af den nye viden studiet vil bidrage med.
Samlet set vil studiet potentielt kunne identificere mulige forebyggende interventioner hvis
der påvises sammenhænge mellem almindelige infektioner i kritiske graviditetsuger og
senere kognitive evner hos børnene. Derudover vil projektet være informativt for
vordende forældre og læger der behandler gravide.

Den danske sociallovgivning har historisk altid haft som erklæret formål, at den skulle
afhjælpe erhvervshæmning ved at genindpasse (revalidere) fysiske, psykiske og socialt
handicappede i samfundslivet. Revalidering har siden 1970-ernes socialreform været et
centralt element i den kommunale indsats for, at personer med begrænsninger i
arbejdsevnen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet, så personens
mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Revalidering er et af
redskaberne, der begrænser tilgangen til førtidspension. Det har derfor stor betydning for
den enkelte borger, om kommunen tilbyder revalidering.
Revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige
beskæftigelsesrettede indsatser ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at
forsørge sig selv. Den enkelte kommune har pligt til at tilbyde revalidering, hvis
betingelserne er opfyldt og det har gentagne gange fremgået af forarbejderne til
lovgivningen, at »kommunen har som hidtil en pligt til at tilbyde revalidering, hvis
tildelingsbetingelserne er opfyldt«.
Brugen af revalidering har dog været kraftigt faldende, og de kommunale variationer i
brugen af revalidering er meget store. Revalidering ydes i høj grad i nogle kommuner og
stort set ikke i andre kommuner. Når kommuner anvender revalideringsordningen, har
effekten i forhold til at bringe borgeren ind på arbejdsmarkedet været god og
beskæftigelsesgraden efter endt revalidering har været højere end for andre
beskæftigelsesordninger.
Formålet med projektet er at undersøge grundlaget for vurderingen af, om en person har
ret til revalidering og hvorfor dette giver anledning til en meget uensartet kommunal
praksis. Dette har særlig interesse, når en borger klager over en kommunes afslag på
revalidering og Ankestyrelsen skal efterprøve om kommunens afgørelsen er korrekt.
Ankestyrelsens prøvelse af klagesager om revalidering og dermed kontrol med ordningen
er styrende for kommunerne. Dette er afgørende for, om revalidering reelt er blevet et
beskæftigelsespolitisk instrument, som kommunerne frit kan prioritere brugen af, hvilket
er en fravigelse af udgangspunktet i lovgivningen.

I Danmark tilbydes kvinder i alderen 50-69 år brystkræftscreening med mammografi hvert
andet år. Brystkræftscreening har til formål at finde lokaliserede stadier af brystkræft for
at kunne initiere behandling tidligt og nedsætte dødeligheden. Brystkræftscreening kan
som andre former for medicinsk screening også have utilsigtede skadevirkninger, bland
andet falsk positive svar. Falsk positive svar er en falsk alarm, hvor mistanken om at
kvinden har brystkræft senere bliver afkræftet. Risikoen for at få et falsk positivt svar er
20-25% for en kvinde der deltager i alle ti screeningsrunder i løbet af de tyve år. Tidligere
danske studier har vist at kvinder oplever betydelige negative psykiske og sociale
konsekvenser efter et falsk positivt svar, som varer i op til tre år efter. Andre studier har
påvist at falsk positive screeningssvar også er forbundet med et øget forbrug af
sundhedsydelser op til et år efter testsvaret, potentielt på grund af en sygeliggørelse eller
skrøbliggørelse. Formålet med dette projekt er at undersøge forbruget af
sundhedsydelser 15-17 år efter kvinder har modtaget et falsk positivt svar i
mammografiscreening. Vi vil sammenholde screeningssvaret med registerdata for at
måle forbruget af sundhedsydelser og omkostningerne forbundet hermed. Såfremt falsk
positive svar påvirker forbruget af sundhedsydelser på lang sigt, vil det være en indikation
på væsentlige negative påvirkninger af sundhedsadfærd hos kvinderne, som bør
udforskes nærmere. Derudover vil det være et udtryk for betydelige økonomiske
omkostninger for samfundet og for sundhedsvæsenet.

Kolesterol er et fedtstof, som dels dannes af kroppen selv, dels tilføres med føden. En
undertype af kolesterol er såkaldt low-density lipoprotein kolesterol (LDL-kolesterol).
Forekomsten af åreforkalkning synes at stige med stigende koncentration af
LDL-kolesterol i kroppen, hvilket kan føre til blodpropper, herunder i hjernen og i hjertet.
Patientundersøgelser med store lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede
undersøgelser) viser, at kolesterolsænkende lægemiddelbehandling med statiner effektivt
sænker risikoen for fremtidig hjertekarsygdom hos patienter, som har haft alvorlig
hjertekarsygdom (fx blodprop i hjertet eller i hjernen). Patienterne, som har været
inddraget i disse lodtrækningsundersøgelser, har primært været yngre patienter, som ikke
har lige så mange følgesygdomme eller får lige så mange forskellige typer af lægemidler
som ældre patienter. Men andelen af ældre i samfundet er stigende pga. den stigende
levealder, og forekomsten af åreforkalkning stiger med alderen. Således er der flere
ældre, som behandles med statiner. Det mangler derfor at blive undersøgt om statiner er
lige så effektive til at forebygge hjertekarsygdom, når de bruges til ældre patienter i den
almindelige kliniske hverdag, som når de bruges til yngre patienter.
Projektets formål er at afdække om kolesterolsænkende behandling med statiner
forebygger fremtidig hjertekarsygdom ved anvendelse blandt ældre patienter
sammenlignet med yngre patienter. Mere specifikt er projektets formål at undersøge
alderens betydning for sammenhængen mellem reduktion i blodets indhold af
LDL-kolesterol og fremtidig forekomst af blodprop i hjernen eller hjertet blandt en gruppe
af patienter, som er i behandling med statiner, herunder pga. blodprop i hjertet eller i
hjernen. Undersøgelsen er en registerundersøgelse, og her er Danmark et meget
velegnet land at undersøge projektets formål i pga. muligheden for at kombinere
information om sygelighed og dødelighed fra en række forskellige nationale registre.
Projektets resultater vil således samlet set bidrage med viden til at understøtte rationel
farmakoterapi ved anvendelse af statiner til ældre.

Hjerterehabilitering anbefales i behandlingen af patienter med en alvorlig
hjertekarsygdom. I 2019 var der i Danmark omkring 11.000 patienter, der fik behov for
hjerterehabilitering. Et hjerterehabiliteringsforløb består af en række medicinske og
ikke-medicinske indsatser (fysisk træning, patientuddannelse, psykisk og social støtte,
hjælp til livsstilændringer), der reducerer dødeligheden og forbedrer patientens
livskvalitet.
Desværre er det kun halvdelen af hjertepatienterne, der deltager i et rehabiliteringsforløb,
og internationale studier har vist, at deltagelse hænger sammen med afstand til
behandlingsstedet.
I 2019 kom Danske Regioner og Hjerteforeningen med et oplæg til bedre hjertesundhed,
der blandt andet havde fokus på at reducere afstand til hjerterehabilitering for at øge
deltagelsen, og herunder også mindske social ulighed i deltagelse. På nuværende
tidspunkt er den ikke-medicinske del af rehabiliteringsforløbet flyttet fra hospitalerne ud til
de enkelte kommuner i blandt andet Region Midtjylland og Region Syddanmark.
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorledes udflytning af hjerterehabilitering
påvirker patienternes deltagelse i behandlingen.
Projektet vil evaluere kørselsafstand til hjerterehabilitering og undersøge, om afstandens
betydning for deltagelse i behandling er reduceret efter udflytning fra hospital til
kommunalt regi, herunder om social ulighed i afstandens betydning er reduceret.
Fremgangsmåden vil være statistiske analyser af danske register data.
Projektet er et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet; Odense Universitets Hospital; Videnscenter for Rehabilitering og Palliation
(REPHA) og DEFACTUM, Region Midtjylland.
Projektet vil bidrage med ny viden om, hvordan udflytning af sundhedsydelser påvirker
deltagelse i behandling. Desuden vil projektet belyse eventuelle sociale forskelle i
udflytningens effekt. Denne viden kan bruges i fremtidig planlægning og organisering af
sundhedsvæsenet med henblik på at øge deltagelse i behandling og reducere ulighed i
sundhed.

Ansatte i hospitalssektoren er pressede og vil forventeligt være det i mange år fremover.
Et presset arbejdsliv fører til dårligere helbred, øget sygefravær, lavere produktivitet og i
sidste instans øget exit fra sektoren. Der er akut behov for viden, der kan sikre bedst
mulig udnyttelse af den arbejdskraft, der er til rådighed. Dette kræver en bæredygtig
tilgang, hvor de sundhedsprofessionelles helbred og trivsel tilgodeses samtidig med, at
fokus på produktivitet fastholdes. Men hvor slemt står det til? Hvor dårligt er de
hospitalsansattes helbred, og er der nogle hospitaler, specialer eller afdelinger, hvor det
er ekstra slemt og hvor udviklingen går den forkerte vej?
Formålet med projektet er at gennemføre et registerstudie der sammenligner udviklingen
(2015-2020) i hospitalsansattes mentale- og somatiske helbred med en matchet
kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen. Projektet bidrager således med nationale
registerbaserede fakta om udviklingen i hospitalsansattes helbred og det forventes, at
den genererede viden kan bruges til at målrette arbejdet med at sikre kapacitet og kvalitet
i hospitalssektoren.
Et vigtigt delmål er oparbejdning af et unikt nationalt datasæt, hvor personalevariable er
stratificeret på speciale- og afdelingsniveau. Udover nærværende studie af
hospitalsansattes helbred giver dette datasæt os, internationalt set, unikke muligheder
for, at bidrage med forskning der kan dække identificerede videns huller om
sammenhænge mellem bemanding og organisatoriske arbejdsforhold og
hospitalsansattes helbred samt produktivitet. Projektet initierer således et
forskningsprogram om hospitalsansattes helbred, arbejdsliv og produktivitet.

Formålet med projektet er at undersøge, om stimulation af vagus-nerven (VNS) kan mindske træthed og
andre centrale symptomer hos patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE).
Baggrund: Kun nogle SLE-patienter har tilstrækkelig gavn af den nuværende dyre og
bivirkningsrige medicinske behandling, og mange symptomer er vedvarende trods
behandling, herunder træthed. Træthed er til stede hos 80% af patienterne, rapporteres
som den største udfordring i forhold til at bevare beskæftigelse, og vurderes af
patienterne som det mest belastende symptom ved sygdommen. Dysfunktion af det
ikke-viljestyrede nervesystem er ved autoimmune sygdomme, som f.eks. SLE, forbundet
med øget træthed, smerter, inflammation og sygdomsaktivitet samt nedsat hjertefunktion
og livskvalitet. VNS har hos patienter i andre sygdomsgrupper medført lindring af
symptomer og bedring af sygdomsmål. Vi ønsker at undersøge, om lignende gør sig
gældende hos SLE-patienter.
Et klinisk randomiseret forsøg med 84 deltagere, hvor halvdelen af patienterne
får VNS med et apparat, der holdes mod halsen og afgiver små elektriske impulser, og
halvdelen får snyde-VNS. Stimulationerne udføres 2 til 4 gange dagligt i 3 måneder.
Hverken patienter eller forsøgspersonale ved, hvem der får den rigtige VNS. Alle
patienter undersøges for ændringer i træthed, smerte, livskvalitet, nervefunktion,
inflammation, sygdomsaktivitet og hjerte-kar-funktion.
Hvis dette forsøg viser, at VNS har den forventede virkning, kan det danne
grundlag for et paradigmeskift indenfor behandling af SLE og andre autoimmune lidelser.
Stimulationen har kun få og forbigående bivirkninger, ser ud til at kunne modvirke træthed
og smerter, samt kan ultimativt mindske behovet for dyr og bivirkningsrig traditionel
medicin.