Det støtter vi

Hvordan kan man som ungt menneske genskabe relationen til sin krop og sig selv efter at
have været igennem en kræftbehandling? Hvem er man på den anden side, og hvordan
kan man få ejerskab til sit liv igen efter at kroppen er blevet ændret af kirurgi, kemoterapi,
stråler og anden behandling? Hvad er det overhovedet for en krop og et menneske som
har overlevet?
Det er centrale spørgsmål for projektet, der er optage af hvordan kreativitet og fysiske
kunstformer som dans kan give mulighed for at danne sammenhæng i noget af det, man
måske dårligt kan sætte ord på. Og hvordan dansen kan være med til at skabe en ny
fornemmelse af sin krop og sig selv.
Gennem fem kreative danseworkshops for unge med kræft i alderen 18-39, der
rekrutteres fra Aarhus og Odense Universitetshospitaler, vil projektet søge viden om,
hvordan selv og krop kan genopleves og genfindes i fællesskab med andre gennem dans
og kreative bevægelsesudfordringer. Det kan være bevægelsesopgaver hvor de unge i
fællesskab fx skal arbejde med et begreb som tillid ved at udforske, hvordan tillid rent
fysisk opleves når de bevæger sig sammen, og hvordan de ser det gennem de erfaringer
de bærer med sig fra kræftforløbet. En professionel danser planlægger og leder sammen
med forskergruppen disse workshops, hvor erfaringer opsamles og dokumenteres i video,
tegninger og deltagernes egne ord.
Arbejdet med selv og krop gennem bevægelse i workshoppene følges gennem
etnografiske metoder, hvilket betyder, at forskerne både observerer, hvad der sker
gennem deres egen deltagelse, gennem løbende samtaler med deltagerne, tegninger og
noter som deltagere og forskere producerer, samt video, der optages under workshops
og som videodagbøger produceret af deltagerne mellem workshops.
Som afslutning ved den sidste workshop sammenklippes en kortfilm med materiale som
både deltagere og forskergruppen har optaget undervejs. Filmen bliver et produkt, som
deltagerne kan dele med deres netværk, men som også kan fortælle deres historier og
erfaringer bredere i sundhedsvæsnet og netværk for kræftpatienter. Efter workshoppen er
afsluttet vil deltagerne blive interviewet om deres erfaringer. Samlet skal materialet skabe
indsigt i hvordan dans og fælles improvisation og bevægelse kan anvendes i
rehabiliteringen af unge med kræft. Resultaterne fra dette projekt vil kunne danne
grundlag for at designe og implementere nye rehabiliteringstilbud i feltet mellem kunst og
sundhed som kan tilbydes til unge kræftoverlevere i Danmark. Forskergruppen har
tidligere arbejdet med at udvikle metoder for denne type af arbejde og har udover
forskning, professionel erfaring med både dans og filmproduktion.

Migræne er en af de mest almindelige sygdomme i Danmark. Omkring 640.000 danskere
lider af tilbagevendende migræneanfald, som er forbundet med forringet livskvalitet,
nedsat funktionsniveau og højere sygefravær. Selvom der i de senere år er sket meget
inden for udviklingen af migrænemedicin, peger undersøgelser på, at en stor del af
behandlingseffekten ikke kan forklares af selve medicinen, men derimod af såkaldte
kontekstuelle faktorer – så som patienternes forventninger til behandlingen, mødet med
lægen og den måde, lægen informerer patienten om behandlingen.
I dette studie vil vi undersøge, om vi kan bruge de kontekstuelle faktorer til at forbedre
effekten af migrænebehandlingen. Dette vil vi gøre ved at skrue op og ned for
patienternes forventninger til behandlingen gennem den information, de får om
behandlingen.
I alt 128 patienter med episodisk migræne forventes at deltage i forsøget. Hver deltager
gennemgår i alt seks behandlingsbetingelser i tilfældig rækkefølge. I disse betingelser får
deltagerne 1) sumatriptan (aktiv migrænebehandling) eller 2) placebo (inaktiv kalktablet)
og bliver fortalt, at de får a) sumatriptan eller placebo, b) sumatriptan, eller c) placebo. På
den måde varierer det mellem betingelserne, hvad deltagerne får (behandling) og hvad
de bliver fortalt, at de får (information om behandlingen). Inden forsøget bliver deltagerne
bedt om at vurdere deres forventninger til behandlingen. To timer efter hver behandling
bliver de bedt om at vurdere deres hovedpine. Deltagerne bruger selv behandlingerne
derhjemme. På den måde kan patienterne tage en behandling (åbne én af seks
nummererede kuverter), når de oplever et begyndende migræneanfald.
Projektets resultater vil afklare, om og hvordan patienternes forventning til behandlingen
kan øge – eller mindske – behandlingens effekt. Vi forventer, at resultaterne vil vise, at
det ikke kun handler om at give medicin til patienter med migræne, men at det i lige så
høj grad handler om, hvordan medicinen gives. Dermed er der potentiale for, at vi kan
forbedre patienternes effekt af migrænebehandlingen uden at give mere medicin, men
ved alene at være opmærksomme på, hvordan vi informerer om behandlingen, og hvilke
forventninger patienterne har til behandlingen.
Projektgruppen består af internationalt førende forskere og eksperter inden for både
migræne, smertebehandling og kontekstuelle faktorers indvirkning på smerte og
behandlingseffekter. Projektgruppen har tidligere testet de metoder, der indgår i projektet.
Patienter rekrutteres fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, der hvert år
ser omkring 300 nye patienter med episodisk migræne. Med denne ansøgning søges
midler til en projektsygeplejerske, der kan hjælpe med rekruttering af og kontakten til
patienterne.

Forskningen viser, at der hvert år er 0,6 til 1,2 % af befolkningen der rammes af
hjernerystelse. Det svarer til mellem 36.000 og 72.000 i Danmark alene. Af disse vil
omtrent 3.000-7.000 opleve vedvarende symptomer. Flere danske studier har påvist en
øget risiko for arbejdsløshed og social isolering, som konsekvens heraf. Tilsvarende har
studier vist, at disse alvorlige og vedvarende symptomer efter hjernerystelse kan udvilke
sig til alvorlige og invaliderende følgelidelser såsom hjertekarsygdomme, diabetes,
depression og angst.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt en behandlingsmetode der med sikkerhed kan
hjælpe patienterne, men da det er veldokumenteret, at hjernens stofskifte påvirkes
negativt ved hjernerystelse, kan et tilskud af kreatin muligvis hjælpe patienterne. Det
overordnede mål med projektet er derfor, at undersøge hvorvidt et tilskud af kretin kan
lindre patienternes symptomer og hurtigere komme sig (over symptomerne).
Vi starter med et pilotstudie, hvor vi vil undersøge kreatins effekt over for et energineutralt
produkt med en kontrolgruppe der ingen kosttilskud får. Erfaringerne fra pilotstudiet vil
blive indtænkt og inddraget i et større projekt med flere deltagere.
Undersøgelsen vil blive organiseret som et samarbejde mellem Syddansk Universitet og
Commotio Danmark. Projektet organiseres med en projektgruppe, som er organisatorisk
forankret og består af personer med faglig viden indenfor forskning, samt forebyggelse og
behandling af hjernerystelse.

Mange undersøgelser viser, at læger og sundhedsprofessionelle aktuelt lider af stress og mistrives på deres arbejde. Traditionen, der kaldes narrativ medicin, er en måde at
forsøge at afhjælpe denne mistrivsel. Inden for narrativ medicin, arbejder
sundhedsprofessionelle med fortællinger på forskellige måder for at blive bedre til at
forstå både patienter og sig selv. Indtil nu har man lavet korte kurser for læger og
sygeplejersker væk fra deres arbejde på hospitalsafdelinger. Dette projekt flytter
aktiviteterne ud på en hospitalsafdeling som små dryp over en længere, ca. etårig,
periode. Den konkrete afdeling er Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital, hvor
alle læger deltager. Projektet vil undersøge, hvad lægerne kan bruge denne måde at
arbejde på til, om det modvirker stress og mistrivsel og om det skaber arbejdsglæde.
Projektet vil benytte sig af kvalitative metoder som:
•Interviews (med de deltagende læger)
•Observationer af aktiviteterne
•Analyse af de tekster lægerne skriver

Der er et stort potentiale for forebyggende indsatser for udsatte unge. Det drejer sig om
unge udsat for psykisk eller fysisk vold, unge med psykiske lidelser og unge i kriminalitet
og misbrug. Hjælp og den forebyggende indsats ligger hos socialrådgivere,
kontaktpersoner og psykologer. Desværre oplever personalet store problemer med
personaleflugt og sygemeldinger, hvilket skaber problemer ift. at hjælpe de udsatte unge
og deres forældre.
Det er ofte nyuddannede socialrådgivere, der er ansat i Borgerservice Børn og Unge,
socialforvaltningen. De er ikke klædt ordentlig på og personalet mangler træning i at
kunne varetage meget komplekse og traumatiske sager samt mangler den nødvendige
træning i at kunne håndtere egne og andres følelsesmæssige reaktioner. Det betyder, at
de udsatte unge og deres forældre får utilstrækkelig hjælp og personalet risikerer
udbrændthed og omsorgstræthed. Der er således et stort behov for forebyggende
interventioner og implementering af bedre hjælp til udsatte unge, deres forældre og
personale.
Forskningsbaserede forebyggende interventioner
Der er mangel på forskningsbaserede interventioner, der nemt kan implementeres og
som træner færdigheder, der både giver udsatte unge og deres forældre samt personale
redskaber til at skabe større mental sundhed og trivsel. Et nyligt forskningsprojekt fra
Aarhus Universitet undersøgte effekten af et 8 ugers manualiseret mental
sundhedstræningsprogram til pårørende til mennesker med psykiske lidelser.
Resultaterne af projektet viste, at forældrenes symptomer på stress, angst og depression
faldt og deres generelle trivsel blev øget. Effekten var vedvarende efter 6 måneder. I
dette studie ønskes det at undersøge gennemførligheden af at tilbyde samme mentale
sundhedstræningsprogram til de tre involverede grupper. Grupperne er 1) udsatte unge,
2) deres forældre og 3) personalet. Symptomer på stress, angst og depression, samt
general trivsel vil blive målt via selvrapporterende spørgeskemaer målt. Interventionen er
et 8 ugers manualiseret og forskningsbaseret compassion træningsprogram hvor
deltagerne mødes i grupper af 15 personer, 2 timer om ugen. I de to timer skal deltagerne
både arbejde i små grupper, lave øvelser, modtage psykoedukativ undervisning samt
meditere. Interventionen er omkostningseffektiv og nem at tilbyde i lokalsamfundet. Viser
resultaterne af studiet at det er muligt at tilbyde denne træning til de tre målgrupper samt
at den psykiske belastning nedsættes og den generelle trivsel øges, er det intentionen at
arbejde videre med projektet og implementere interventionen i lokalsamfundet, så udsatte
unge, deres forældre samt personalet kan blive ved med få god gavn af træningen og
derved sikre bæredygtighed.

I Danmark rammes hvert år ca. 16.000 personer af åreforsnævring i hjertet.
Hjerterehabilitering er en vigtig del af behandlingen; den nedsætter risikoen for at dø af
sygdommen og giver bedre livskvalitet med mindre åndenød, angst og depression.
Deltagere i hjerterehabilitering fremhæver oplevelser af, at hjerterehabilitering er en
støtte; både i forhold til at leve et sundere liv og til at finde fodfæste i livet med
hjertesygdom. Desværre er det i Danmark kun ca. halvdelen af personer med
åreforsnævring, der deltager i hjerterehabilitering.
Forskningen peger på, at en samtale, hvor fagprofessionelle under indlæggelsen taler
med personer med hjertesygdom om hjerterehabilitering, kan være det, der afgør, om de
deltager eller ej. Men der har i forskningen været forbavsende lidt fokus på denne
samtale. Det er især de socialt og økonomisk udsatte, der ikke deltager i
hjerterehabiliteringen. Der er samtidig tilbøjelighed til, at de ikke får information om eller
henvisning til hjerterehabilitering. Her er der brug for en særlig indsats og en specifik
opmærksomhed i forhold til at sikre en samtale om hjerterehabilitering, hvor der tages
hensyn til den enkeltes særlige bekymringer og behov.
Vi vil udvikle en intervention med beskrivelse af, hvordan sundhedsprofessionelle i en
personlig samtale kan formidle deres viden om fordele ved hjerterehabilitering, mens de
samtidig tilgodeser det enkelte menneske som ekspert i sit levede liv. Formålet er at
fremme deltagelse i hjerterehabilitering. Samtidig er hensigten at bidrage til, at den
enkelte person a) får forståelse af hjerterehabilitering som en positiv mulighed og b) føler
sig tryg ved at være aktiv den første tid efter udskrivelsen.
Før vi udvikler interventionen, udfører vi et studie, hvor vi indhenter viden fra
sundhedsprofessionelle, der fra samtaler med personer med åreforsnævring har
erfaringer med hjerterehabilitering. Tidligere har vi udarbejdet et litteraturstudie, hvor vi
undersøgte, hvad der findes af forskning på området; og vi er undervejs med et
interviewstudie af personer med åreforsnævring. Vi interviewede dem, inden de fik det
endelige tilbud om henvisning til hjerterehabilitering. Sammen bidrager disse tre studier
med viden, der bruges i udviklingen af interventionen.
Vi arbejder målrettet og systematisk på at udvikle interventionen i samarbejde med de
personer, der har åreforsnævring i hjertet, og deres pårørende. Derudover vil vi trække på
erfaringer og viden hos sundhedsprofessionelle, der arbejder med hjerterehabilitering på
hospitaler og i kommuner. Vi anvender fokusgruppeinterviews og workshops.
Udgangspunktet for interventionen er, at målet er værdig inddragelse og personens
velvære, hvor rammen er personcentreret rehabilitering.

Problemet:
Antallet af mennesker, der lever med kroniske smerter i muskler og led har været stødt
stigende det seneste årti, og de samfundsmæssige omkostninger stiger ligeledes. Trods
medicinske og teknologiske fremskridt har vi som samfund ikke formået at knække
kurven på denne udvikling. Det at leve med kroniske smerter har stor betydning for den
enkelte, da smerterne påvirker bl.a. livskvalitet, mental, social og fysisk sundhed, fysisk
funktionsniveau og arbejdsevne. Undervisning i moderne smertevidenskab har vist sig at
have potentialet til at hjælpe mennesker med kroniske smerter til bedre at håndtere deres
smerter, træffe bedre valg for deres sundhed og at kunne forbedre kvaliteten af de levede
liv. Men trods denne viden, er det svært at implementere smerteundervisning i klinikken.
Vores forskningsgruppe gennemførte for nyligt en undersøgelse med 1000 patienter med
kroniske smerter samt pårørende og klinikere, for at prioritere forskningsfokus, og her
blev bedre smerteundervisning prioriteret som 1 ud af de 3 vigtigste fokusområder for
forskning. Nogle af de barrierer der er for at implementere moderne smerteundervisning,
er fysioterapeuternes uddannelse, adgangen til brugbare patientundervisningsmaterialer
og sidst men ikke mindst patienternes sundhedskompetencer. Jo lavere, jo sværere er
det.
Løsningen:
Undervisning i moderne smertevidenskab har potentialet til at justere uhensigtsmæssige
overbevisninger, at motivere mennesker med smerter til at ændre adfærd, og dermed
reducere de negative effekter ved at leve med smerter. Vi har udviklet og mulighedstestet
en ny tilgang til smerteundervisning (PNE4Adults) i en kommunal virkelighed, som alle
patienter med kroniske smerter, uagtet social klasse og graden af sundhedskompetencer,
finder både acceptabel og forståelig, og som de angav gav dem nye muligheder for at
træffe sunde valg for deres liv. Ydermere angav fysioterapeuterne, at tilgangen var
tidseffektiv og nem at implementere i en klinisk hverdag. Med KISS-projektet vil vi blandt
150 borgere henvist til kommunen undersøge effekten af at tilføje individualiseret,
patientcentret smerteundervisning til vanlig genoptræning sammenlignet med effekten af
vanlig genoptræning alene. Såfremt den nye tilgang viser sig effektiv i at bryde den
negative spiral som bidrager til udvikling og vedligeholdelsen af kroniske smerter, har
tilgangen potentialet til at forbedre rehabiliteringen for tusindvis af patienter, ikke kun i en
kommunal kontekst, men også i andre sektorer. Tilgangen er skalerbar, og der er allerede
interesse i og tilkendegivelser fra Aalborg Kommune til at arbejde videre med tilgangen.

Vi ønsker at forebygge en forventet stigning i antallet af knoglebrud som følge af
knogleskørhed (osteoporose) i Danmark gennem introduktion af et data-drevet
beslutningsstøtteværktøj til automatisk opsporing i almen praksis. Dette projekt vil
undersøge vejen til succesfuld implementering af et sådant værktøj.
HVAD ER UDFORDRINGEN?
Osteoporose er den mest almindelige knoglesygdom i Danmark. Op mod 700.000
danskere lever med osteoporose, men kun ca. 175.000 er diagnosticeret. Det vurderes,
at dette resulterer i over 44.000 nye osteoporotiske brud årligt blandt borgere over 65 år,
og tallet forventes at stige yderligere i fremtiden. Bruddene har alvorlige fysiske og
psykiske konsekvenser for de personer der rammes, men har også betydelige
samfundsøkonomiske konsekvenser og presser et sundhedsvæsen med begrænsede
ressourcer. Den nuværende opsporing har vist sig at være ineffektiv, og osteoporose er
både underdiagnosticeret og underbehandlet. Der er derfor behov for nye værktøjer og
strategier til opsporing af personer i risiko for osteoporotiske brud.
PROJEKTET
Projektet er centreret omkring en data-drevet model til brug i almen praksis, FREM
(Fracture Risk Evaluation Model) der identificerer personer i høj risiko for osteoporotiske
knoglebrud. Modellen kan videreudvikles til et digitalt, automatiseret
beslutningsstøtteværktøj til almen praksis, og dette projekt skal undersøge
implementering og effektivitet af et sådant værktøj.
Der er planlagt tre studier:
Første studie skal undersøge funktionen af FREM i et af de meste anvendte IT-systemer i
almen praksis i Danmark, XMO. En FREM prototype testes i fire lægepraksisser ved at
udtrække rapporter om højrisiko patienter og deres risikofaktorer, og evaluere hvorvidt
modellen identificerer de rette patienter i almen praksis. Herudover gennemføres
workshops med praksispersonale for at indsamle deres oplevelser, til forbedring af
FREM.
Andet studie skal afklare den mest hensigtsmæssige implementering af FREM i almen
praksis, gennem interviews med læger, sygeplejesker, og patienter. Interviewene skal
dels identificere faktorer, potentielle barrierer og brugerbehov for brug af et
beslutningsstøtteværktøj i personalets hverdag, og dels belyse hvordan patienter oplever
at blive identificeret af et digitalt værktøj som værende i risiko for osteoporotiske brud.
Disse to studier leder til et randomiseret studie, der skal undersøge effekten af FREM i
almen praksis. Det randomiserede studie vil inkludere 22 almene lægepraksisser. De
tilbydes at bruge FREM i studieperioden mens et tilsvarende antal praksisser udvælges til
kontrolgruppe. Ved studiets afslutning sammenlignes patienterne på bl.a. antallet af brud,
DXA scanninger, og indløsning af recepter på osteoporose medicin i den pågældende
periode.

Stress er et stort og voksende folkesundhedsproblem, som kan forårsage søvnproblemer,
ændret appetit, nedsat fysisk aktivitet og forringet trivsel. I Danmark er arbejdet en af de
betydeligste årsager til stress. En dansk undersøgelse anslår, at 29% af de 140.000
årsværk, der årligt mistes grundet sygefravær, kan relateres til det psykiske arbejdsmiljø.
Således er der for den enkelte borger, arbejdspladserne og samfundet en gevinst ved at
finde effektive virkemidler mod arbejdsrelateret stress.
Siden 2000 er der publiceret tre litteraturoversigter af stresshåndteringsprogrammer, som
viser medium til store effekter af behandling baseret på den psykologiske metode kognitiv
adfærdsterapi. I Danmark er der gennemført flere lodtrækningsforsøg, som også har vist
god effekt af kognitiv adfærdsterapi mod arbejdsrelateret stress. På Arbejdsmedicin,
Aarhus Universitetshospital, gennemførte vi i 2007-2010 et lodtrækningsforsøg af de
såkaldte MARS-grupper (Midler mod Arbejdsrelateret Stress). På mål for selvoplevet
stress blev der fundet en stor effekt sammenlignet med en venteliste-kontrolgruppe og
medium effekter på øvrige udfaldsmål. Effekterne blev opretholdt ved 3 måneders
opfølgning.
Mange med arbejdsrelateret stress vil dog ikke modtage evidensbaseret behandling.
Manglen på kvalificeret hjælp kan skyldes begrænset udbud af eller adgang til behandling
samt geografisk afstand, stigma forbundet med at gå til psykolog og manglende overskud
til fremmøde, hvilket skaber en skæv fordeling blandt de, som modtager hjælp. Ifølge
Sundhedsreformen fra maj 2022 skal vi styrke det nære sundhedsvæsen for dermed at
nedbringe social og geografisk ulighed i sundhed, bl.a. ved hjælp af digitale løsninger til
behandling hjemmefra. Et bud på dette er online behandling, som er en ny måde at
levere samme indhold som i vanlig ansigt-til-ansigt behandling. Udenlandske
undersøgelser har vist, at online behandling kan være ligeså effektiv som
samtalebehandling mod stress, depression og angst. Resultaterne er dog vanskelige at
overføre direkte til danske forhold, idet behandling for arbejdsrelateret stress afhænger af
den arbejdsmarkedskontekst, som undersøgelsen foregår i (fx regler for sygemelding,
arbejdsfastholdelsesindsatser samt pligter og rettigheder for medarbejdere og
arbejdspladser).
Med baggrund i ovenstående har vi på Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital,
udviklet og pilottestet det online behandlingstilbud Stop for Stress, hvor vi har fundet
sammenlignelig eller bedre effekt end de oprindelige MARS-studier. Vi ønsker nu at
afprøve og udbrede behandlingen i et stort lodtrækningsforsøg, hvor 110 patienter med
arbejdsrelateret stress vil modtage onlinebehandlingen Stop for Stress og 110 patienter
vil modtage gruppebehandlingen MARS, fordelt på to klinikker. Vi håber fremover at
kunne hjælpe til at få hurtig og let adgang til evidensbaseret stressbehandling af høj
kvalitet til flere danskere, som derved kan realisere et sundt liv med mindre stress.

Vi har diskuteret prioritering i det danske sundhedsvæsen i årtier. Prioritering er
vanskelig. Dels indgår mange perspektiver og værdisæt og dels vil det altid i de enkelte
prioriteringsbeslutninger være forbundet med faglige, etiske og politiske udfordringer at
sige nej til nogle interventioner og indikationer (dvs. hvilke patienter, der skal have
adgang til pågældende intervention) og ja til andre. Desto mere transparent og forståelig
prioriteringen foregår, desto lettere vil det være at opnå prioriteringsbeslutninger, som
flest mulige i befolkningen accepterer. Den enkelte borger (eller kliniker eller politiker) er
ikke nødvendigvis enig i den enkelte prioriteringsbeslutning, men man er nået langt, hvis
metodegrundlaget er tydeligt og evidensbaseret. Til det formål er det gavnligt at have
prioriteringsmetoder, som er velbeskrevne og statistisk valideret. Når der skal træffes
prioriteringsbeslutninger i og om den danske befolknings adgang til specifikke
behandlinger, så er det også vigtigt at de metoder, der anvendes, er ’så danske’ som
muligt. Ved at skabe et dansk kræftspecifikt nyttemål QLU-C10D-DK så får vi et mål, der
afspejler danske værdier og præferencer om de forskellige effekter, som kræftbehandling
har for patienterne. Det gør det lettere at forstå og formidle det ellers meget komplicerede
og sammensatte QALY-mål (Quality Adjusted Life Years = kvalitetsjusterede leveår), som
for nyligt er taget i brug som input til sundhedsprioriteringer i det offentlige. QALY er et
todimensionelt mål, der både tager højde for antal vundne leveår ved en behandling samt
kvaliteten af disse leveår. Dimensioner, der begge er yderst relevante i evaluering af
effekten af kræftbehandling. Et leveår i perfekt helbred giver således en QALY=1, mens
et vunden leveår i mindre end perfekt helbred vil give en QALY, der er mindre end 1.
Vi vil etablere danske præferencevægte forQLU-C10D-DK, som kan bruges både i
kommende danske interventionstudier på kræftområdet og retrospektivt i
sundhedsøkonomiske modelstudier baseret på tidligere kræftstudier, hvor man har brugt
EORTC QLQ-C30.