Det støtter vi

De seneste år har en række undersøgelser vist, at børn og unge i stigende grad rammes
af psykisk mistrivsel. Det har resulteret i markante stigninger i antallet af henvisninger til
børne- og ungdomspsykiatrien og det anslås, at 15% af danske børn vil have en
psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år. Der er således et betydeligt pres på
ressourcer i psykiatrien såvel som i skoler, dagtilbud etc. og et behov for at udvikle nye
tilbud og sikre bedre koordinering på tværs af sektorer. Dette projekt har til formål at
undersøge socialrådgiverens opgaver og roller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i
Region Hovedstaden med henblik på at udvikle en model for systematisk inddragelse af
socialrådgiveren i forbindelse med udredning, behandling og afslutning.
Forældre med kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien beskriver vanskelige forløb, hvor
de oplever at være tovholder i deres barns sag, samtidig med at de skal yde omsorg og
støtte for deres barn og familien som helhed. Undersøgelser viser, at der ofte går mange
år fra den første bekymring om mistrivsel, til udredning og behandling, hvor familierne
oplever et stort pres, ensomhed og vanskeligheder ved at navigere på tværs af
kommune, region og andre aktører. Systematisk inddragelse af socialrådgivere kan
bidrage til at skabe koordinerede og sammenhængende forløb, så forældre ikke skal
være tovholdere og de relevante aktører omkring barnet samarbejder, udveksler viden og
iværksætter rettidige indsatser.
Der foreligger sparsom viden om socialrådgiverens rolle i børne- og ungdomspsykiatrien.
Projektet hviler på forskning om socialrådgiverens rolle i voksenpsykiatrien og i
sundhedsvæsenet. Forskningen peger på, at der er et stort potentiale i at integrere det
socialfaglige helhedssyn og det sundhedsfaglige diagnostiske syn. Det bidrager til bedre
kommunikation, patienten oplever bedre sammenhæng og overblik samt en bedre
udskrivning. Forskningen peger også på en række udfordringer herunder faglige
hierarkier, udfordringer ved tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde og behov for
ledelsesmæssig opbakning.
Forskningsprojektet gør brug af kvalitative metoder herunder interviews og observation.
Der gennemføres 16-18 interviews med socialrådgivere, forældre og
behandlingspersonale (sygeplejersker, psykologer og speciallæger i børne- og
ungdomspsykiatri). Observationerne foregår ved at følge de forskellige faggrupper,
deltage i behandlingskonferencer, netværksmøder med kommunen samt tale med
ansatte og pårørende. Herved opnås en nuanceret forståelse af socialrådgiverens
opgaver og roller, hvilket vil bidrage til at udvikle en model for systematisk inddragelse af
socialrådgiveren. Modellen forventes at inkludere et screeningselement samt en
specifikation af opgaver i forbindelse med patientforløb, hvor der udover psykiatrisk
lidelse også er andre sociale problemer.

Partnervold er et socialt problem, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte og for
samfundet generelt. For den enkelte kan omkostningerne ved at være udsat for vold
komme til udtryk i både akutte og kroniske sociale og sundhedsmæssige konsekvenser,
herunder skrøbelige netværk, fysiske skader og psykiske udfordringer (fx depression og
PTSD). For samfundet kan omkostningerne komme til udtryk i udgifter til rådgivning og
behandling af voldsudsatte samt stigende sygedage på arbejdsmarkedet. Vold i de nære
relationer er på den måde et problem, der kan medføre omfattende sociale,
sundhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser.
I dag defineres vold ud fra voldsudøverens perspektiv som en handling, der gøres af én
person mod en anden. Dette er dog kun en måde at forstå vold på. En anden måde er at
forstå vold som en oplevelse, hvilket er en måde at indtage den voldsudsattes perspektiv.
Når vold forstås på denne måde, har volden ikke en tydelig afgrænset start og slutning,
men er i stedet et fænomen, der kan blive en integreret del af den voldsudsattes hverdag
– også selvom volden måske er ophørt. På den måde er det ikke kun vold som en
handling, der kan påvirke og skabe konsekvenser for voldsudsatte personer, men også
vold som en oplevelse. Der er i øjeblikket en begyndende tendens i den internationale
forskning om vold i de nære relationer i retningen mod at få en mere nuanceret definition
af vold ved at styrke forståelsen af vold fra voldsudsattes perspektiv. Det er denne
tendens, som dette forskningsprojekt vil bidrage til.
Formålet med forskningsprojektet er at styrke vores forståelse af vold fra voldsudsattes
perspektiv, for at vi på den måde kan sikre behandling, indsatser og efterværn til kvinder
udsat for partnervold, som er udviklet med afsæt i og respekt for deres perspektiv. Skiftet
i perspektiv medfører ikke kun en ny forståelse af vold, men medfører også en
grundlæggende ny forståelse af de sociale og sundhedsmæssige konsekvenserne, der
kan følge af at være udsat for vold. Vi mangler derfor viden om, hvilken betydning et
sådan skift i voldsforståelse kan få for fagprofessionelles arbejde med at hjælpe kvinder
udsat for partnervold videre efter et voldeligt forhold.
I forskningsprojektet anvendes en kvalitativ tilgang baseret på interview med kvinder, der
har været udsat for partnervold. Derudover inddrages en sparringsgruppe bestående af
centrale aktører fra praksisfeltet om vold i de nære relationer, der skal bidrage til at
diskutere implikationerne af en ny voldsforståelse for fagprofessionelles arbejde med
målgruppen.

For at lykkes med den aktuelle vision for øget patientinddragelse i sundhedssektorens
behandlingsvalg spiller inddragelse af de pårørende en vigtig rolle. Vi ved, at pårørende
ofte ikke oplever, at indgå som meningsfuld deltager eller ressource, selvom en overvægt
af sygeplejersker mener, at de er en vigtig kilde til viden om patientens helbred. Mange
pårørende er med til beslutningssamtaler i sundhedsvæsnet og indgår som en naturlig
del af den sygdomsramtes liv, men bliver ikke nødvendigvis inddraget i vigtige
beslutninger om valg af behandling. Det, til trods for at den behandling, der besluttes
også kan påvirke den pårørendes livssituation og måske tilmed kræver, at den pårørende
får en understøttende rolle som en del af behandlingsforløbet. Nogle oplever sig mere
som et ’påhæng’ end som en betydningsfuld pårørende.
Udfordringen er, at få de pårørende bragt i spil på en meningsfuld måde, hvilket dette
projekt ’Pårørende eller påhæng’ sigter på at indfri. Vi trækker på viden fra det man
kalder ’fælles beslutningstagning”, en samtaletilgang, der støtter sundhedspersonalet i at
guide patienten i at blive klar til at træffe en behandlingsbeslutning, set i lyset af
diagnosens behandlingsmuligheder samt patientens aktuelle livssituation og
fremtidsdrømme. Forskningen har påvist, at fælles beslutningstagning har en positiv
betydning for patientens oplevelse af tilfredshed med valget af sygdomsbehandling. Her
sætter projektet fokus på at også de pårørende har en rolle i denne samtale. Inden for
fælles beslutningstagning er det den fagprofessionelle, som er ekspert i diagnosen.
Patienten er ekspert i sit eget liv og ofte er den pårørende dybt vidende om patientens
situation, og kan derfor yde en god støtte i beslutningsanledninger, med det kræver, at de
inddrages på en meningsfuld måde. Der findes ikke meget viden om de pårørendes rolle i
fælles beslutningstagning. Får de gavn af samtalerne? Hvordan ønsker patienter og
klinikere, at de inddrages? Projektets formål er at opnå viden om de pårørendes rolle i
beslutningsanledninger hos prostata kræft patienter som årligt rammer 4500 mænd, samt
at udvikle et prototypeværktøj, der støtter meningsfuld inddragelse af pårørende i
beslutningssamtaler. Projektet er delt i to faser: 1) Vidensgenerering om de pårørendes
rolle set fra patient, pårørende og klinikers perspektiv. 2). Udvikling og test af
prototypeværktøj, som hjælper de pårørende med at være en pårørende i stedet for
’påhæng’.
Projektet gør brug af kvalitative metoder og trækker på kvantitative data fra LUP-løbende;
den Lands-dækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som i Region Syddanmark
indeholder et spørgsmål om pårørendeinddragelse. Projektet udføres af forskere ved
Center for Fælles Beslutningstagning, sammen med SDU-forskere og deres
masterstuderende i IT-produktdesign. Projektet foregår på Urinvejskirurgisk Afdeling på
Sygehus Lillebælt, Vejle. Projektets resultater kan komme andre pårørende til gavn inden
for andre sygdomsgrupper

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og den danske Sundhedsstyrelse anbefaler
fuldamning i barnets første seks levemåneder. Disse anbefalinger er baseret på
baggrund af den bagvedliggende internationale evidens, der forefindes om amning, der
bl.a. har påvist, at amning har en lang række livslange sundhedsmæssige fordele for
både barnet såvel som moderen; og faktisk i sådan en grad, at amning anses for at være
en af de helt tidlige sundhedsindikatorer. Tilmed viser forskning også, at der er en sammenhæng mellem mødrenes mentale trivsel og hvorvidt de lykkes med at amme som ønsket. Dette er en bekymrende sammenhæng,
idet antallet af danske kvinder, der ønsker at amme er ganske højt (97-99.5% af alle
danske kvinder påbegynder amning efter fødslen og udtrykker ønske om at amme), men
den faktiske andel af alle disse kvinder, der reelt får indfriet deres ønske, er ganske lavt,
da det blot er 12% af kvinderne, der reelt fuldammer seks måneder efter fødslen. Tilmed
har andelen af danske kvinder, der fuldammer seks måneder postpartum, været faldende
over de seneste 10-20 år, alt imens vores viden om hvad der både fremmer og hæmmer
amningen, har været stigende, hvilket naturligvis frembringer det oplagte, og endnu
ubesvarede, spørgsmål; hvorfor forholder det sig mon således? Paradokset er ikke blot
gældende i Danmark, men er rent faktisk et internationalt fænomen. Dette på trods er der
endnu ingen nationale eller internationale studier, der har undersøgt denne skæve
sammenhæng. Derfor ønsker vi med dette PhD projekt at undersøge dette paradoks til
bunds, således at vi opnår en forståelse af det og dermed skabe en intervention, der skal
sikre, at kvinderne i mere tilstrækkelig og målrettet grad hjælpes med ammeetableringen,
således at ammefrekvenserne bedres. Projektet er planlagt til generelt at skulle udføres
under de metodiske rammer fra Complex Intervention; denne metodiske tilgang til
sundhedsforskning er særligt oplagt, når der er tale om interagerende og
non-farmakologiske adfærdskomponenter, som amning er. Derudover er projektets første
tre studier af kvalitativ karakter, og forventes at blive analyseret ud fra en Paul Ricour
inspireret tilgang. Studierne vil tage afsæt i de levede oplevelser hos henholdsvis
førstegangsfødende kvinder (da de er i særlig risiko for uønsket tidligt ammeophør) samt
sundhedsplejersker (idet de er den primære faggruppe, der udøver ammerådgivning).
Studierne skal tilsammen bidrage til at frembringe den viden, der lige nu så massivt
mangler indenfor området og som slutteligt vil bidrage til det fjerde og sidste studie, hvori
en fornyet intervention i relation til amning, dannes. Denne intervention skal efterfølgende
videreformidles til alle relevante parter, og efterfølgende vil interventionen i en post.doc
blive testet, evalueret og implementeret.

Et barns livsforløb og sundhed påvirkes tidligt gennem opvækstvilkår, adfærd og
inter-generationelle processer. De første år af børns liv er derfor vigtige, og indsatser
målrettet børn og børnefamilier kan have stor betydning for børns trivsel og sundhed
resten af livet. Naturbaserede sundhedsfremmende indsatser kan øge fysisk, mental og
social sundhed bl.a. i form af øget fysisk aktivitet og mental restitution. Desuden ser
naturbaserede indsatser ud til at kunne styrke familierelationer. Danske børn opholder sig
dog mindre i naturen end tidligere generationer, hvilket kan have en negativ indvirkning
på deres sundhed. På trods af et øget fokus på initiativer, der kæder børn og natur
sammen, er det påfaldende, hvor få naturbaserede indsatser der har været målrettet
svangre- og barselsperioden og de første år af børns liv.
Børns vigtigste omsorgspersoner som fx forældre og pædagoger, har stor indflydelse på
børns naturkontakt og hvorvidt naturens sundhedsfremmende potentialer bringes i spil
tidligt i livet. Derfor er det blandt andet vigtigt at sætte ind med en styrkelse af forældres
og pædagogers viden om – og erfaring med – natur.
Det overordnede formål med GrønStart er at styrke tilstedeværelse, erfaringer, leg,
udforskning og bevægelse i naturen hos børn i alderen 0-2 år. Det sker gennem udvikling
og afprøvning af målrettede naturbaserede indsatser i sundhedsplejen, på
dagtilbudsområdet og til børnefamilier.
GrønStart udvikles og afprøves i en kommunal praksis (Vordingborg Kommune) med
mulighed for skalering til andre kommuner efter endt projektperiode. Børn 0-2 år og deres
familier rekrutteres via sundhedsplejen. Desuden rekrutteres kommunale daginstitutioner
og dagplejere.
Indsatserne i GrønStart opdeles i tre aktivitetspakker: 1) Svangre perioden; 2)
Barselsperioden og 3) Dagtilbud. Udviklingen af indsatserne tager udgangspunkt i
eksisterende viden og evidens, lokale erfaringer og en række foruddefinerede principper.
De udvikles i en samskabende proces, hvor brugerne (børn, børnefamilier og de
fagprofessionelle kommunale medarbejdere), interessenter og eksperter deltager i
workshops og efterfølgende afprøvning.
Projektet vil give børnene en grøn start på livet, der fremmer trivsel og sundhed samt
danner et stærkt grundlag for tilknytning til naturen både nu og senere i livet, til gavn for
individer, samfund og natur. Erfaringerne fra projektet vil skabe ny viden om
systematiske, koordinerede naturbaserede indsatser, der har til formål at styrke børn og
familiers sundhed og naturdannelse.
Vordingborg Kommune er Danmarks Vildeste Kommune (2022) og har en stærk grøn
profil. De har i forvejen fokus på at inddrage natur i deres sundhedsfremmende strategi
og har i mere end 15 år systematisk brugt uderummet som platform for en bred vifte af
sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Kommunen vil derfor bidrage med
optimale rammer for afprøvning med mulighed for efterfølgende skalering af GrønStart til
andre kommuner.

Hvert år oplever op til 20% af danske mænd og kvinder fysisk og psykisk vold i deres
parforhold. Denne vold er ofte højkonfliktsvold, hvilket defineres som gensidig vold, der
opstår som reaktion på opfattede trusler eller provokationer i situationer med høj
følelsesmæssig spænding og minimal kognitiv bearbejdning. Det er empirisk
veldokumenteret, at høj konflikt og vold mellem forældre har negative sundhedsmæssige
konsekvenser for både voksne og børn, såsom nedsat trivsel og dårligere mental og
fysisk helbred. Endvidere har børn nedsat mulighed for læring, og reduceret
indkomstpotentiale i voksenalderen, og børn, som har oplevet vold mellem forældre, har
større chance for at være voldelige i deres parforhold i voksenalderen. Der er også
afledte økonomiske konsekvenser af stor samfundsmæssig betydning, i form af øget brug
af sundheds- og omsorgstjenester af både børn og forældre. Der er få evidens-baserede
og skalérbare psykologiske interventioner, både nationalt og internationalt, rettet mod
partnervold, og endnu færre, der tager højde for, at folk kan være både offer og udøver.
Endvidere er hjælp ofte svær at få og består oftest af hotlines (Lev Uden Vold) eller i form
af tekstmaterialer (fx bøger, statiske hjemmesider). Der er på nuværende tidspunkt et
stort politisk fokus på partnervold, og udvikling af indsatser mod partnervold er skrevet ind
i regeringsgrundlaget.
Det overordnede formål er at belyse eksperimentelt, om en mulig psykologisk mekanisme
foreslået af selvbekræftelsesteori, kan virke som en forandringsmekanisme til at
nedsætte lysten til at være aggressiv. Dette undersøges gennem et online eksperiment.
Deltagere inviteres gennem E-boks; invitationsbrevet indeholder et link til et kort online
spørgeskema og den eksperimentelle opgave. Deltagere vil først konstruere en avatar for
deres partner. Deltagere vil så svare på spørgsmål om deres tendens til defensivitet,
parforholdskvalitet og reaktioner i konfliktsituationer, og demografi. Deltagere vil derefter
blive randomiseret til enten en selvbekræftelsegruppe eller en kontrolgruppe. Dem i
selvbekræftelsesgruppen vil som svar på en prompte skrive om deres gode kvaliteter,
hvorimod dem i kontrolgruppen vil skrive om den mad og drikke, de har indtaget over de
sidste 48 timer. Alle vil derefter udføre en opgave, der har til formål at fremkalde følelser
af provokation af deres partner. Afslutningsvis indsætter de nåle i en digital voodoodukke
for at udvise deres følelser; voodoodukken er den avatar af deres partner, som de lavede
i starten af studiet. Et større antal nåle indikerer en større lyst til at udøve vold mod
partneren. Vi forventer, at selvbekræftelsesgruppen vil udvise mindre lyst til at udøve vold
mod avataren end kontrolgruppen. Resultaterne kan understøtte udviklingen af
interventioner rettet mod partnervold, som inkorporerer selvbeskræftelse som en
forandringsmekanisme.

Hvordan løfter vi psykiatrien og mindsker social ulighed i sundhed?
I dag behandles de fleste og de mest komplekse patienter i socialpsykiatrien (fx botilbud),
hvor mange foruden deres sindslidelse er udfordret af somatisk sygdom,
livsstilssygdomme og andre sociale forhold. Uligheden ses, når mennesker med alvorlig
sindslidelse i gennemsnit dør 15 år tidligere end den resterende befolkning. Selvom
årsagerne er flere, skyldes uligheden i levetid bl.a. at mennesker med alvorlig sindslidelse
i mindre grad er i kontakt med sundhedsvæsenet, og dertil at de i mindre grad føler sig
set og forstået, når de er. Denne problemstilling har givet anledning til overenskomsten:
OK22, der forpligter almen praksis til at foretage sundhedstjek på botilbud.
Nærværende projekt har til formål at sikre, at den gode intention om sundhedstjek på
botilbud er implementerbar og meningsfuld for beboerne og de professionelle på botilbud.
Med afsæt i en dybdegående forståelse af beboernes og personalets virkelighed
etableres en samskabelsesproces, hvor det optimale sundhedstjek designes. Produktet
bliver et undervisningsmateriale til fagfolk, hvorefter et meningsfuldt sundhedstjek kan
implementeres på botilbud.
Projektet vil på baggrund af et etnografisk feltstudie og et samskabelsesprojekt
undersøge følgende: 1) Hvilke eksisterende erfaringer og overbevisninger har beboerne
og personalet på fire botilbud i Region Sjælland med sundhedssystemet, og på baggrund
af hvilke rationaler navigerer og praktiserer beboerne egenomsorg/personalet omsorg for
beboerne? 2) Hvilken betydning har beboernes og personalets erfaringer,
overbevisninger og rationaler for implementeringen af somatiske sundhedstjek på
botilbud? 3) Hvilke muligheder for løsninger og relationsdannelse opstår, når et rum for
samskabelse etableres på fire botilbud i Region Sjælland, hvor beboere og personale
sammen designer det optimale sundhedstjek? 4) Hvordan kan dybdegående indblik i
brugerperspektiver og brugerinvolvering samskabe en meningsfuld
implementeringsmodel for et somatisk sundhedstjek på botilbud?

Dette forskningsprojekts omdrejningspunkt er svært behandlelige
epilepsipatienter- og deres pårørendes oplevelser af livet efter udskrivelse fra
rehabilitering i hospitalskontekst til opfølgning i hjemkommune.
Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske lidelser med en forekomst på ca. 1% af
befolkningen svarende til godt 55.000 mennesker i Danmark. En betragtelig del af disse –
i Danmark svarende til ca. 15.000 mennesker – lever, trods forskellige forsøg på
behandling, med stadigt tilbagevendende anfald og/eller uhensigtsmæssige bivirkninger
som følge af den medicinske behandling med betydelige livsbegrænsende problemer til
følge. Denne svært behandlelige gruppe er – sammen med deres pårørende - tvunget til
at håndtere situationer hvor epileptiske anfald øger risikoen for skader og gentagne
hospitalsindlæggelser. Tilstanden er ligeledes forbundet med kognitive vanskeligheder
ligesom mange udvikler psykiatriske følge-lidelser, hvor angst og depression ses
hyppigst. Ydermere er svær behandlelig epilepsi forbundet med psykosociale problemer
der ofte har vidtrækkende personlige, familiære og samfundsmæssige konsekvenser.
Dette afspejles negativt på mange sociale parametre, herunder uddannelse,
beskæftigelse, og indkomstgrundlag og nedsat livskvalitet.
I Danmark tilbydes nogle af de sværest ramte epilepsipatienter psykosocial udredning og
rehabilitering i hospitalskontekst med det formål at afdække patientens funktionsniveau
og arbejde frem imod at opnå et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. Oftest er
der efter udskrivelse til eget hjem behov for yderligere rehabilitering og støtte, som skal
varetages af patientens hjemkommune. Dog viser undersøgelser, at der er store
udfordringer efter udskrivelse og i overgangen fra hospital til kommune. Undersøgelser
tyder på, at svært ramte epilepsipatienter (og deres pårørende) bliver udfordret i deres
hverdag efter udskrivelse fra rehabiliteringsforløb i hospitalskontekst, da de oplever
kommunikationen mellem professionelle i hospital og hjemlig/kommunal kontekst samt
mellem patienter og pårørende ofte præges af misforståelser, utilstrækkelig planlægning,
manglende viden, rolleforvirring og mistillid. Dette indvirker negativt på patienter og
pårørendes trivsel samt på den videre rehabiliteringsproces efter udskrivelse.
Formål: I Danmark findes aktuelt kun meget sparsom viden om, hvordan rehabilitering
efter indlæggelse manifesterer sig i epilepsipatienter og deres pårørendes liv – altså hvad
de oplever er betydningsfuldt for deres trivsel og hvilke begrænsninger og udfordringer
der er til stede efter udskrivelse.
Formålet med dette projekt er derfor at identificere de udfordringer, som voksne med
epilepsi og deres pårørende oplever efter udskrivelse fra rehabiliteringshospital. Denne
nye viden vil blive integreret med faglige perspektiver fra rehabiliteringsprofessionelle og
andre relevante samarbejdspartnere fra epilepsiområdet med henblik på at udvikle
konkrete anbefalinger.

Udover mængden af protein i kosten er proteinets kvalitet afgørende for vedvarende
nydannelse af vigtige proteiner i kroppen og denne proces er afhængig af tilførsel af
essentielle aminosyrer. Proteinkvalitet er defineret ved det absolutte indhold af de
tilgængelige aminosyrer justeret med en faktor for fordøjelighed, da fødevarernes struktur
og øvrige komponenter påvirker hvor meget af proteinet der optages i tarmkanalen. For at
opretholde muskelmasse kræves, udover fysisk træning også tilførsel af essentielle
aminosyrer. Med alderen nedsættes kroppens evne til at reagerer på disse faktorer,
hvorfor ældre er i særlig øget risiko for et accelereret tab af muskelmasse, hvis ikke
måltider er sammensat således, at indtaget af essentielle aminosyrer er tilstrækkeligt i
forhold til behovet. Aktuelt findes der ikke redskaber til beregning og optimering af
proteinkvalitet på måltidsniveau til brug for relevante nationale institutioner, og det vil
dette projekt udvikle en tilblivelse af.
I det første delprojekt afprøves funktionaliteten af den nyligt udviklet database over
proteinkvalitet af relevante fødevarer i måltidsregistreringer fra en større dansk
undersøgelse af kostindtaget blandt i alt 417 danske postmenopausal kvinder, der indgår
i et igangværende forskningsprojekt. Testningen og optimering af funktionaliteten af
databasen vil foregå i et tæt samarbejde med vores hollandske samarbejdspartnere v.
Pol Grooswagers, forsker ved Afdelingen for Ernæring og Sundhed, Wageningen
Universitet. Tilsagnsskrivelse om dette er vedlagt som bilag.
I anden del af projektet vil relevante aktører i det danske madservicetilbud samt
myndigheder blive inkluderet. Aktørerne vil bidrage med aktuelle måltidsopskrifter fra
henholdsvis deres mere konventionelle måltider (med relativt højt indhold af animalske
proteiner) og deres gældende eller planlagte ”grønne” menuer (med relativt højt indhold
eller udelukkende indhold af plantebaserede fødevarer) samt andre udfordringer, som de
vurderer aktuelle i forhold til proteinkvalitet. I denne fase vil vi ved hjælp af databasen
undersøge og vurdere proteinkvalitet samt give forslag til optimering af proteinkvaliteten.
Også denne fase vil blive gennemført med vores hollandske samarbejdspartner.
Tilbagemeldinger til de deltagende relevante madaktører vil ske individuelt, således, at
alle interessenter får mulighed for at få opfyldt deres behov. Tilsagnsskrivelser fra vores
interessenter (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Mad og Måltider, Odense Kommune
samt Fødevarestyrelsen) er vedlagt som bilag.
I den sidste del af projektet vil resultaterne blive formidlet via publicering i et
videnskabeligt tidsskrift. Den praksisnære komponent vil formidles i form af afholdelse af
et symposium med inviterede aktører indenfor madserviceområdet og sundhedsområdet.
I fremtiden er ønsket at foretage en videreudvikling af databasens front-end så den kan
benyttes i hverdagen af ældre individer og af kliniske diætister på ældres vegne.

Forskningsprojektet ”Ældrelivet i og omkring den almennyttige bolig” omhandler
betydningen af almennyttige boliger i hverdagslivet blandt ældre mennesker på 65 år og
derover. For langt de fleste mennesker har boligen en yderst central betydning. Det er i
boligen vi trækker os tilbage for at bearbejde livets oplevelser og erfaringer, i boligen vi
indretter og omgiver os med farver, møbler og genstande, der vidner om afgørende
begivenheder i vores liv, og det er i boligen vi sover, drømmer, står op og påbegynder
både hverdage og særlige mærkedage. Hvor boligen har en central betydning for den
brede danske befolkning i almindelighed, indtager den for hovedparten af ældre
mennesker en endnu vigtigere rolle. Med alderdommen følger særlige livsvilkår som
påvirker de muligheder, det enkelte menneske har. Ofte er forhold som begrænset
bevægelighed, nedsat funktionsevne, fraværende eller sparsomme sociale relationer og
en presset personlig økonomi, tilstedeværende faktorer blandt hovedparten af de ældre
mennesker, der bor og lever i egen lejebolig i Danmark. Med dette forskningsprojekt er
målet at blive klogere på, hvad boligen betyder som sted og ramme om hverdagslivet
blandt denne gruppe mennesker. At udforske, hvordan enkeltstående og samvirkende
levevilkår blandt ældre spiller sammen med oplevelsen af livskvalitet, trivsel og velvære,
og hvilke betydninger boligen og de hertil knyttede lokalområder har for erfaringen af
meningsfuldhed, kontinuitet og sammenhæng. Forskningsinteressen er at skabe indsigter
i, hvad der i det hele taget skaber en god og passende bolig for ældre mennesker, der
bor i almennyttigt boligbyggeri. Men i lige så høj grad at blive klogere på, hvordan det
omkringværende lokalområde og de kvaliteter som findes her, påvirker og bidrager til de
ældres hverdag. Ambitionen er at undersøge, hvorledes helt små og udefra set
ubetydelige hverdagselementer og -møder, såvel som mere tydelige og almindeligt
anerkendte ditto, yder indflydelse på den samlede oplevelse af at bo og leve som ældre
menneske, i almennyttigt boligbyggeri i en storbysammenhæng. Forskningen baserer sig
på etnografisk feltarbejde, der som metodetilgang udmærker sig ved at bygge på
åbenhed og nysgerrighed i indsamlingen af viden. I praksis udføres dette arbejde ved at
deltage i hverdagslivet blandt de studerede mennesker, ved at lave interviews og ved at
følge med i nogle af dagligdagens sammenhænge. Tilgangen giver mulighed for at
opdage og forfølge aspekter og facetter af det område som arbejdet retter sig imod, men
som ikke nødvendigvis kan forudses eller forventes i den indledende planlægning.
Fordelene ved dette er, at forskningens fund herved kan være med til at udfordre og
udvide forståelserne af, hvad det vil sige at bo og leve i almennyttig bolig som et ældre
menneske i Danmark. De indsigter som tilvejebringes med forskningen, kan derfor være
led i at udvikle eksisterende boliger og boligområder tilegnet ældre mennesker, såvel som
fremtidens boligbyggeri.