Det støtter vi

Da vi bliver flere og flere ældre og antallet af personer med demens stiger står vi overfor
en kæmpe udfordring (WHO, 2017). I Danmark lever over 87.000 mennesker med en
demenssygdom (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020) hvoraf mange bor på
plejehjem (Alzheimerforeningen, 2019). Vi tror på, at dufttilsætning kan noget i den
kontekst. Derfor vil vi undersøge potentialet i at målrette dufttilsætning på plejehjem for
ældre med demens. Dette vil vi ud fra et tværfagligt perspektiv gennem litteraturstudie,
deltagende observation og interviews. Dufttilsætning kan muligvis øge velvære hos den
ældre, lette gøremål for personalet og forskønne pårørendes besøg. Projektet vil
resultere i retningslinjer for dufttilsætning som kan anvendes af praktikere og efterprøves
og udvikles af forskere og kan ses som et lille skridt på vejen henimod en ældreomsorg,
hvor fysiske rammer, sansestimuli og pleje gå op i en højere enhed og kan være med til
at give de ældre den bedst mulige sidste tid af deres liv.

I dette kvalitative forskningsprojekt fokuserer vi på en stigende, men ofte overset gruppe
borgere i vores sundhedssystem: ældre udsatte rusmiddelbrugere. Ældre udsatte borgere
med et overforbrug af rusmidler er markant overrepræsenterede i forhold til ulighed i
sundhed. Deres sundhedstilstand er dårligere end gennemsnittet, og de har flere
kontakter til sundhedssystemet. Alligevel ved vi forskningsmæssigt og i praksis meget lidt
om gruppen. Behandling af kroniske lidelser og andre sundhedsudfordringer, som
aldrende rusmiddelbrugere rammes af, er de seneste 10 år blevet mere effektiv, hvorfor
mange borgere lever længere, og de kommer i kontakt med sundheds-og plejesystemet
relativt tidligt, fordi de alderssvækkes væsentligt før andre ældre. Kompleksiteten af deres
udfordringer rækker ofte også ud over somatikken fx psykiatri og socialområdet, hvorfor
en omsorgs- og plejeindsats også ideelt set burde inkludere tværsektorielle samarbejder,
hvilket i praksis dog ofte er vanskeligt at få til at fungere. Vi ved, at omsorgs- og
plejepersonale efterspørger mere viden og uddannelse i forhold til målgruppen, men vi
ved ikke om eller hvilken rolle pårørende spiller for ældre plejekrævende
rusmiddelborgeres adgang til og hjælp fra sundheds- og plejesektoren. Vi ved dog fra
andre sundhedsområder, at pårørende er afgørende i forhold til at få den rette
behandling, omsorg og pleje, hvorfor vi med projektet undersøger dette i forhold til ældre
plejekrævende rusmiddelbrugere. Vi sætter specifikt fokus på, hvordan, hvornår og
hvorfor borgere visiteres til pleje- og sundhedsindsatser i eget hjem og pårørendes rolle
heri. Herigennem ønsker vi at forbedre vidensgrundlaget om ældre og alderssvækkede
rusmiddelbrugeres sundhed og trivsel. Vi ønsker også at bidrage til debatten om, hvordan
vi indretter vores sundheds- og plejersystemer således, at udsatte borgere bedre rummes
– med og uden aktive pårørende - og ulighed i sundhed mindskes for målgruppen.

Udfordrende adfærd hos mennesker med demens er ofte et udtryk for mistrivsel, og har
store konsekvenser for både personen selv, pårørende og medarbejdere. Disse borgere
bor typisk på plejecentre. Det viser sig, at det kan være svært at håndtere denne adfærd,
og at medicinering ofte bliver løsningen frem for andre ikke medicinske tiltag. Ligeledes
viser erfaringerne, at dementes adfærd udfordrer personalet pga. et manglende fælles
sprog i det tværfaglige team knyttet til borgeren.
Undersøgelser viser at en neuropædagogisk tilgang, med en særlig opmærksomhed på
relationen- og omverdens betydning, har en positiv indflydelse på borgernes adfærd.
Neuropædagogik handler bl.a. om at gå bag om adfærd, for derefter at justere sine
handlinger ud fra dette. Erfaringer med neuropædagogik har vist at have en effekt på
reduktion af magtanvendelse og brug af antipsykotisk medicin. Ligeledes medvirker
arbejdet med en neuropædagogisk tilgang til at øge bevidstheden og forståelsen af
relationens betydning i pleje og behandling.
Der er i december 2022 indgået aftale om samarbejde om projektet med et plejecenter i
Hjørring kommune, hvor vi indledningsvist har afholdt tre fokusgruppeinterview med
medarbejdere og ledere for at databasere ansøgningen.
I nærværende projekt vil vi undersøge, hvordan man kan udvikle og implementere
metoder til at kvalificere handlemulighederne for medarbejderne i et neuropædagogisk
perspektiv. Vi anvender en bred forskningstilgang med aktører fra praksisfeltet. Konkret
udvikles og afprøves metoderne ud fra videooptagelser af borgere og medarbejdere i det
daglige pleje- og omsorgsarbejde. Video redigeres og analyseres af de projektansvarlige
og ressourcepersoner fra praksis (ressourcepersonen kan være sygeplejerske,
demenskonsulent mm). Herefter danner optagelserne grundlag for faglige drøftelser på
beboerkonferencer, og der aftales nye handlinger til gavn for borgeren. Medarbejderne
afprøver i en periode på 8-10 uger de nye handlinger som, på baggrund af nye
videooptagelser, drøftes og evalueres med henblik på justeringer og udvikling af et
tværfagligt sprog. Før og efter afprøvningen udføres der fokusgruppeinterview af
pårørende, ligesom der udføres fokusgruppeinterview af medarbejderne efter
afprøvningen. Sideløbende indsamles der data vedrørende brug af magtanvendelse og
antipsykotisk medicin, da en reduktion heraf forventes. Formidling om projektet vil ske
fortløbende gennem pressemeddelelser, seminarer og vidensdeling. Der er gennem
projektet særlig fokus på de etiske overvejelser, og etiske retningslinjer for
sygeplejeforskning i Norden følges for at beskytte de involverede i projektet, ligesom
samtykke indhentes, og der journalføres jf. GDPR- vejledninger fra datatilsynet.

Projektet ”Sikker og hensigtsmæssig antibiotikabrug på plejehjem: Registerundersøgelse af en bæredygtig, tværsektoriel løsning” har til formål at undersøge langtidseffekterne af en intervention til optimering af antibiotikabrug på plejehjem samt identificere understøttende strukturelle mekanismer, der fastholder effekten på antibiotika resistens
over tid.
Projektet er en registerbaseret langtidsopfølgning af et klynge randomiseret kontrolleret
forsøg (cRCT) på danske plejehjem. Interventionen bevirkede at plejehjemsbeboerne fik
halvt så mange unødige antibiotikarecepter til urinvejsinfektioner (UVI), uden de blev
indlagt hyppigere eller havde en højere dødelighed. I det aktuelle studie vil vi undersøge
hvordan interventionen påvirkede antibiotika resistens over en 4-årig periode og hvilke
faktorer på danske plejehjem, der fastholder denne effekt med særligt fokus på
plejehjemslægeordningen. Vi bruger deltagerinvolvering til at forme projektet inden
projektstart og ved dataanalysens afslutning. Resultaterne fra projektet kan bidrage til at
forbedre det tværsektorielle samarbejde mellem plejehjem og almen praksis og dermed
at sikre effektiv brug af antibiotika, så spredningen af antibiotikaresistens i samfundet
begrænses.
Vi planlægger at identificere plejehjemsbeboere bosiddende på de plejehjem som deltog i
det oprindelige forsøg via indsamlede CPR-numre fra det oprindelige studie i kombination
med Sundhedsdatastyrrelsens datasæt ”Plejehjemsdata”. Disse kobles til de nationale
registre og mikrobiologiske databaser via CPR-numre. Vi ønsker at undersøge
interventionens effekt på effektmål som patientsikkerhed (herunder antibiotikaresistens),
forbrug af systemisk antibiotika og forbrug af sundhedsydelser i en 4-årig periode efter
implementering og vi ønsker at undersøge hvordan disse effekter påvirkes af faktorer på
individ- og plejehjemsniveau (herunder plejehjemsordningen). Vi bruger en Poisson
regressionsmodel til at belyse forskellen mellem intervention og kontrolgruppe på
effektmålene og undersøger herefter effektmodifikatorer. På baggrund af vores datasæt
og resistensforekomsten hos ældre i Danmark, forventer vi at kunne se en halvering i
antibiotikaresistens fra 0.26 til 0.13 i interventionsgruppen.
Projektet ledes af post.doc Sif Helene Arnold og er forankret i forskningsgruppen for
infektioner og antibiotikaforbrug på Center for Almen Medicin på Københavns Universitet.
I projektet samarbejdes der med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital
omkring mikrobiologisk emner og dataindsamling. Resultaterne vil blive formidlet bredt til
akademikere og klinikere via videnskabelige artikler, internationale kongresser samt
relevante fagvidenskabelige tidsskrifter.

For Lige Vilkår er en landsdækkende og diagnosetværgående forening for familier med
børn, der har særlige behov på grund af handicap eller kronisk sygdom. Vores formål er
at hjælpe forældrene, så de kan mestre tilværelsen med anderledes livsvilkår og være
dem bedste udgave af sig selv. Det gør vi igennem en lang række tilbud, som alle falder
under kategorien “hjælp til selvhjælp”- juridisk rådgivning, bisidderhjælp, netværk, kurser
mm. Formålet er at skabe et godt familieliv for alle familiens medlemmer; barnet selv,
eventuelle søskende og forældrene.
Langt størstedelen af deltagerne i vores tilbud er mødre. Men i sagens natur er fædrene,
lige så påvirkede af familiens livssituation. Ved at tilbyde fædregruppeforløb, giver vi
fædrene et rum og en setting, hvor deres unikke perspektiver, følelser og reaktioner er i
fokus og hvor de får værktøjer, der styrker deres relationerne til børnene.
Vi ønsker at starte 5 fædregrupper med 10-15 deltagere pr. gruppe. De enkelte grupper
mødes 2,5 time 8-10 gange over 5 måneder. Vi er i dialog med Forum for mænds
sundhed, som har stor erfaring med mande- og fædrebarselsgrupper. De har de stor tillid
til, at behovet for sådanne grupper findes og er interesserede i at være en del af projektet
fx i form af faglig sparring i udviklingsfasen. Ligeledes har vi dialog med GruppeVis, som
har mange års erfaring i at afvikle mande- og fædregrupper. GruppeVis vil være en
indkøbt samarbejdspartner, som vil hjælpe os med at udvikle det faglige indhold og med
at facilitere grupperne. Processen bliver ledet af en målgruppeorienteret og metodetrænet
gruppefacilitator, gennem det velafprøvede og effektfulde koncept ”8 mænd 8 uger”
udviklet af direktør i GruppeVIS; Jørgen Juul Jensen. Det teoretiske afsæt er narrativt med
en samtaletilgang, der bygger på værdien i, at mænd i en fælles livssituation mødes og
deler svære livsudfordringer og livsfortællinger. Det samtalemæssige afsæt er det givne
tema, og dét der opleves særligt udfordrende ift. at være i rollen som far, ægtefælle og
pårørende til et barn med ét handicap, eller anden kronisk sygdom. Samlet set får den
enkelte øje på egne værdier og intentioner. Der opdages vigtige ressourcer, og der sker
en styrkelse af kommunikation, relationer og mental sundhed, hvilket giver livskraft til at
skabe et mere meningsfuldt liv. Ultimativt er målsætningen med projektet at øge
fædrenes følelse af livsmestering trods livsvilkårne og derigennem skabes den bedst
mulig trivsel for hele familien

Vores fysiske, sociale og mentale tilstand påvirker måden, vi færdes i byrummet, og
vores muligheder for at være en del af forskellige fællesskaber. Ligeledes indvirker
mulighederne for at færdes i byrummet på vores fysiske, sociale og mentale tilstand.
Ensomhed præger mere end nogensinde sundheden og trivslen blandt mennesker i alle
aldre, og når sociale og sundhedsmæssige forhold ændrer sig, forandres vores adgang til
verden, og vores oplevelse af fysiske rammer ændres derfor også.
Designere og arkitekter er centrale aktører i forhold til at forme og udvikle de fysiske
omgivelser. På Institut for Bygningskunst og Design uddannes mange af fremtidens
designere og arkitekter, og det er ambitionen, at de studerende får en metode og en
tilgang til at arbejde med komplekse, sociale problemstillinger, og et mindset der er
inkluderende. Inklusion og universelt design bidrager til at skabe en mere tilgængelig
verden for flere befolkningsgrupper – uden at skabe afstand mellem dem; en tilgængelig
verden der kan forebygge og skabe muligheder for den enkelte.
De studerende skal i projektet med den foreløbige titel ”Det inkluderende byrum” arbejde
med, hvordan vi skaber det liv og rammerne for et liv i byen, som vi alle har mulighed for
at deltage i, uden at føle os adskilt fra hinanden.

Institut for Bygningskunst og Design afholder hvert år ved semesterstart i september et
to-ugers undervisningsforløb for cirka 120 kandidatstuderende sammen med en eller flere
eksterne samarbejdspartnere. Resultatet er en række interaktive installationer med
budskaber, der udfordrer og rykker ved de studerendes og borgernes forståelse af det
pågældende emne og relaterede problemstillinger.
Gennem partnerskab med Københavns Kommune og deltagelse i Folkemødet stilles
installationerne op i byrummet for at invitere almindelige mennesker til at forholde sig til
det inkluderende byrum.
Som samarbejdspartner kan man forvente at få fremtidens designere- og arkitekters bud
på en relevant dagsorden/problemstilling samt inspiration og oplevelser, som involverer
tilskueren aktivt og sætter gang i refleksioner. En engageret og synlig samarbejdspartner,
som medvirker i dele af undervisningsforløbet samt ved præsentationerne på
afslutningsdagen, er samtidig med til at højne kvaliteten af de studerendes arbejde og
engagement, da de studerende oplever et særligt ansvar over for samarbejdspartneren
og dennes problemfelt.

Morgenhovedpine, koncentrationsbesvær, manglende sexlyst- og evne, konstant træthed
og følelsen af aldrig at være udhvilet - det er blot nogle af symptomerne, som patienter
med søvnapnø kæmper med.
Søvnapnø er en sygdom, der kun viser sig, når du sover, men til gengæld giver mange
symptomer, når du er vågen. Mange går længe rundt med symptomer på søvnapnø uden
at gøre noget ved dem. Men søvnapnø kan i de fleste tilfælde behandles, hvis man bliver
undersøgt for sygdommen. Problemet er bare, at ikke nok bliver undersøgt for det. De
færreste ved, hvilke symptomer sygdommen fører med sig, hvor farlig den kan være, og
at symptomerne for langt de fleste er lette at behandle.
Dette projekt sætter fokus på denne ukendte folkesygdom! Vi ønsker at oplyse om
sygdommen, dens kendetegn, konsekvenser og ikke mindst om, at der findes en løsning
til at behandle denne kronisk lidelse, som kan medføre alvorlige følgesygdomme.
Projektet udvikles som en målrettet kampagne, der primært udfoldes på sociale medier. I
den forbindelse vil vi udvikle informationsmateriale, der tager form som en række
informationsfilm. Disse informationsfilm udvikles i samarbejde med fageksperter og
personer, som er berørte af søvnapnø. Informationsmaterialet skal danne et overblik over
søvnapnø, dens symptomer og behandlingsmuligheder samt give et nuanceret indblik i
livet med søvnapnø blandt andet gennem personlige case-historier. Dette
informationsmateriale vil efter projektets afslutning være et redskab til fortsat at øge
kendskabet til sygdommen gennem foreningens arbejde, og det kan være en
hjælpemiddel for sundhedspersonalet i arbejdet med behandlingen af søvnapnøpatienter.
 

Projektet handler om, at social- sundhedsprofessionelle lærer om patient- og
pårørendeinddragelse via autentiske patient- og pårørendefortællinger og via
kommunikationstræning med (tidligere) patienter og pårørende. Patient- og
pårørendeundervisere indgår som undervisere på professionshøjskolen på lige fod med
den teoretiske undervisning. Det er nyskabende, at mennesker med levede erfaringer
inddrages så eksplicit, systematisk og direkte i undervisning, på uddannelser, kurser og
på temadage. Med projektet vil patienter og pårørende få en fremtrædende stemme i
social- og sundhedsprofessionelles uddannelse, de vil kunne anvende deres
sygdomserfaringer konstruktivt og profitere personligt ved at vende svære stunder til
meningsskabende fortællinger.
De to nye grupper af patient- og pårørende, som vi vil involvere er:
1.Mennesker med levede erfaringer med misbrug (mennesker der er kommet sig/er
blevet clean)
2.Pårørende til mennesker med hjertesygdom.

Med en undersøgelse af rehabiliteringstilbud til døvblinde fra døvblindes perspektiv
ønsker FDDB at afdække behovet for og oplevelsen af de nuværende og tidligere
rehabiliteringstilbud til danske døvblinde, og hvilken påvirkning dette har på deres
livskvalitet. Der er i dag ingen generelle tilbud til døvblinde i Danmark. Vi ønsker at blive
klogere på den rejse danske døvblinde har og har haft, både i overgangen hvor de får
konstateret døvblindhed og i deres videre liv. Hvilken hjælp får de, og hvor savnes hjælp?
Gennem spørgeskemaer, interviews og fokusgrupper med døvblinde, konsulenter og
kommunen er formålet at skabe øget klarhed omkring de tilbud, der eksisterer for danske
døvblinde, samt belyse hvornår døvblindes behov for hjælp ikke bliver mødt af systemet,
og hvilken betydning dette har for døvblindes trivsel og livskvalitet. Med en kortlægning af
de tilbud og mangler på tilbud der er i en række kommuner, vil der kunne dannes et
overblik over, hvor der er behov for at styrke og gentænke indsatsen i fremtiden. Ud fra
en overordnet analyse vil der desuden vurderes fordele og ulemper ved den nuværende
løse struktur, hvor tilbuddene til døvblinde svinger fra kommune til kommune og
sagsbehandler til sagsbehandler, samt fordele og ulemper ved at lave en samlet national
indsats. Alle disse indsigter vil fremgå i en rapport, som distribueres/videreformidles til
døvblinde, pårørende, fagfolk, kommuner, politikere og andre interessenter gennem
vores hjemmeside, nyhedsmails m.m. Vores håb er, at undersøgelsens resultater kan
blive til glæde og gavn for både fagfolk, kommuner, evt. politikere og særligt for danske
døvblinde og deres pårørende.

Etableringen af Center for Aldring og Mangfoldighed skal forebygge ulighed i sundhed for ældre med etnisk
minoritetsbaggrund. En gruppe der oplever at have et dårligere helbred end ældre med
etnisk dansk baggrund. Det skyldes dels, at de ældres møder med sundhedstilbud er
præget af sproglige og kulturelle barrierer, og dels at de ældre ikke har tilstrækkelig viden
om muligheder og rettigheder i det danske sundhedssystem. I Center for Aldring og
Mangfoldighed vil vi iværksætte initiativer, der imødegår udfordringerne på begge
områder. I løbet af de seks måneder vil der blive afholdt to informationsaftener om
sundhedstilbud for ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres pårørende på deres
modersmål. Yderligere vil vi afholde to kurser i interkulturelle kompetencer for kommunale
sundhedsfaglige medarbejdere.
Center for Aldring og Mangfoldighed er forankret på den selvejende institution Peder
Lykke Centret, der har knap ti års erfaring med ældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Denne praksisnære viden er fundamentet for Center for Aldring og Mangfoldighed.