Fra sygekasse til almennyttig fond

Sygekassernes Helsefond blev oprettet i 1973, da de statsanerkendte sygekasser blev afløst af den offentlige sygesikring. Sygekasserne havde eksisteret siden 1800-tallet og fungerede sådan, at medlemmerne mod et månedligt kontingent kunne modtage økonomisk hjælp til hospitalsindlæggelser, lægebesøg, medicin, sygekassebriller etc. Nu blev den gamle sygekassebog erstattet med et system, der var finansieret over skatten og som dækkede alle danskere. 

 

 

 

 

Daværende socialminister Nathalie Lind så gerne formuen indlemmet i statskassen, men vi hævdede at det var ekspropriation og tilmed ulovligt. Med advokatbistand og gennem lange forhandlinger fik vi ret, og på den baggrund blev sygekassernes helsefond oprettet.'

Hvad skal pengene bruges til?
I årene frem mod 1973 havde der været en heftig debat om, hvad de godt 400 millioner kroner fra de nedlagte sygekasser skulle bruges til. Et forslag lød på, at nedsætte kontingentet for medlemmerne de sidste år af sygekassernes levetid, pengene var jo medlemmernes, så at se dem forsvinde ned i statskassen mente mange ikke var løsningen.

Socialdemokraten Niels Mørk slog på tromme for, at de tilbageværende midler efter sygekasserne måtte anvendes til medlemmernes bedste.
Niels Mørk var, udover at være medlem af Folketinget, også formand for forretningsudvalget i De samvirkende centralforeninger af sygekasser i Danmark og en aktiv figur i fondens tilblivelse. Et af hans argumenter for at oprette en fond, fremfor at lade pengene dumpe ned i statskassen, var, at hverken kommune eller stat kunne råde over disse private penge uden en ekspropriationslov.
Missionen lykkedes, og da Sygekassernes Helsefond 1. juli 1973 blev en realitet, blev Niels Mørk formand – en post, han varetog indtil 1987.

'Da sygekassernes blev nedlagt og skulle afvikles, havde vi store politiske diskussioner om, hvor sygekassernes formue skulle placeres. Daværende socialminister Nathalie Lind så gerne formuen indlemmet i statskassen, men vi hævdede at det var ekspropriation og tilmed ulovligt. Med advokatbistand og gennem lange forhandlinger fik vi ret, og på den baggrund blev sygekassernes helsefond oprettet.'
Niels Mørks beskrivelse af forløbet i bogen 'Fra almisse til sygekasse'

 

 

 

”Vores afsæt i de danske sygekasser er stadig et vigtigt princip i fondens uddelingspraksis. Blandt andet sørger vi for at have en god geografisk spredning, så vores bevillinger når danskere både i hovedstaden og Harboøre.”

Grundprincippet bag sygekasserne var hjælp til selvhjælp og at sikre lige muligheder for alle, uanset hvor i landet de boede. Disse grundprincipper blev en vigtig del af fundamentet for Sygekassernes Helsefond. Fonden skulle uddele til projekter, der kunne fremme sociale og sundhedsmæssige indsatser og samtidig komme flest muligt danskere til gode.

”Vores afsæt i de danske sygekasser er stadig et vigtigt princip i fondens uddelingspraksis. Blandt andet sørger vi for at have en god geografisk spredning, så vores bevillinger når danskere både i hovedstaden og Harboøre.”
Thomas Andresen, formand for Helsefonden 2023

 

Væk med sygekassen

I 2016 ændrede fonden navn, så vi i dag blot hedder Helsefonden. ​​Men vores afsæt i de danske sygekasser afspejler stadig fondens arbejde i dag.

 

Tre formål og efterløn til tidligere sygekasseansatte

Helsefonden har til formål at styrke indsatser og boligformer, der medvirker til at fremme helse og livskvalitet. Vores formål er delt på tre uddelingsområder.

 

Da Sygekassernes Helsefond blev etableret i 1973 rådede den over en formue på knap 400 mio. kroner. Den formue er i dag vokset til knap en mia. og har gennem årene skabt de afkast, der har gjort det muligt at uddele 1.8 mia. kroner til social- og sundhedsområdet.
De tre uddelingsområder, men har gennem årene udviklet sig i takt med det omkringværende samfund, hvilket afspejler sig i de enkelte bevillinger.

Helsefondens fundats §19a - Fysiske rammer

I fondens første år var fokus primært på plejehjem. Det skyldtes de dårlige forhold på datidens plejehjem – noget, som gjorde indtryk på den daværende bestyrelse, når de var rundt i landet på besøg.

”Vi har besøgt dem i hundredvis. De bygningsmæssige forhold var ofte under al kritik, især i de jyske landkommuner. Der fandtes plejehjem i etagebyggerier, men uden elevator. De bar deres døde ned ad trapperne fra tredje sal. Sådanne oplevelser gjorde indtryk.”
Niels Mørk, formand for fonden 1973-1987 i 'Fra almisse til sygekasse' 

Indførelsen af ældreboligloven i 1987 betød imidlertid, at kommunerne fik mulighed for at yde lån til plejehjem til ombygninger og moderniseringer, og derfor ændrede fonden bevillingspraksis.
I dag støtter fonden mere end blot mursten. Det betyder, at der også gives penge til projekter, der handler om udviklingen af de rammer, hvor ældre og handicappede bor.

På et plejehjem i en provinsby så vi en sovesal, hvor der lå 80 mennesker sammen. På én stue. De blev vendt hver halve time som på et samlebånd. Det var så grotesk.
Henning Jøndrup, tidligere sekretær i sygekassernes helsefond.

 

Helsefondens fundats §19b - Afprøvninger og forsøg

 

Fondens forskningsbevillinger gennem tiden giver et indblik i udviklingen på sundhedsområdet. Hvor fondens bevillinger indenfor emnerne rusmidler i 1970’erne primært omfattede alkohol og rygning, er emnet i dag udvidet til også at omfatte fx unges brug af lattergas.
Og hvor tidligere bevillinger indenfor forebyggelse typisk handlede om overvægt eller rygestop, er emnet i dag bredt ud til også at omfatte fx forebyggelse af sugar/byttedating blandt udsatte unge.
Der opstår hele tiden nye tendenser, men udviklingen er også drevet af den nye viden, som forskningen er med til at give.

En af de første til at modtage en forskningsbevilling fra Sygekassernes Helsefond var aldringsforsker Bernard Jeune. Ifølge ham har vi i dag et helt andet syn på aldring.

”Da jeg var ung læge, opererede man ikke en 90-årig med hoftebrud. De blev blot lagt i seng, mens bruddet helede, hvilket ikke sjældent endte med, at personen døde af en blodprop eller af en anden årsag. I dag kan en 90-årig have nogle gode år foran sig.”

Læs hele artiklen med Bernard Jeune her.

 

 

 

 

Helsefondens fundats § 19c - Oplysning

Gode råd og ikke mindst at få dem ud til danskerne er – og har ligeledes været – en væsentlig del af fondens virke. Der er gennem årene bevilliget penge til pamfletter og andre publikationer om alt fra rygning og alkohol til nyrekost og inkontinens. I de første år blev der også givet bevillinger til bladet Helse, som oprindeligt blev udgivet af blandt andet de danske sygekasser. Men hvor oplysning tidligere blev trykt, er meget i dag blevet digitalt. I denne kategori finder vi derfor bevillinger som fx til en hjemmeside, hvor både borgere og sundhedspersonale kan søge oplysning om infektioner hos gravide.
Idéen om at levere sundhedsoplysning går helt tilbage til Sygekasserne, der i samarbejde med Lægeforeningen udgav Bladet Helse i perioden 1954-1973.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emmi får stadig sin efterløn fra Helsefonden

 

Udover de tre uddelingsområder, blev det også besluttet, at tidligere sygekassemedarbejdere kunne få en 'pension' fra fonden - en såkaldt efterløn. Indførelsen var et led i tanken om, at pengene skulle komme sygekassernes medlemmer til gode.

Det, jeg er mest glad for ved fondens oprettelse er, at vi fik en efterlønsordning igennem til de sygekassefunktionærer, som havde dårlige pensionsordninger.
Niels Mørk, formand for fonden 1973-1987 i 'Fra Almisse til sygekasse' 
Vi har i dag kun én efterlønner tilbage - Emmi Hansen.
Læs Emmis historie her

 

Helsefonden 1973-2023

I 2023 har Helsefonden 50 års jubilæum. Siden 1973, hvor fonden blev oprettet har vi uddelt penge til projekter, der på sigt gavner mennesker, der er havnet i en sårbar situation. 

Vi vil blive ved med at støtte projekter, der på sigt vil gavne mennesker, der er havnet i en udsat og sårbar situation. Samtidig ser vi os som en vigtig medspiller for samfundet, som kan være med til at løse nogle af fremtidens velfærdsudfordringer. Det kan ske gennem de ansøgninger, vi modtager, eller gennem egne initiativer.

Vi vil blive ved med at støtte projekter, der på sigt vil gavne mennesker, der er havnet i en udsat og sårbar situation.

 

Vi er stolte af vores historie med afsæt i det danske sygekassesystem. Vi skal med respekt for vores historie sørge for at operere som en nutidig og moderne fond, der er klar til at møde fremtiden.

Vi glæder os til de næste 50 år.