Det støtter vi

Metodecentret har netop afsluttet en afdækning af både viden og praksiserfaringer om
unge med autisme og problematisk forbrug af rusmidler.
Som en del af afdækningen er der udarbejdet en række anbefalinger til det fremadrettede
arbejde med området.
Den røde tråd, der går gennem anbefalingerne er, at der er behov for viden om autisme i
de fagprofessionelle praksismiljøer, der tilbyder behandling til unge med autisme, hvis de
skal kunne tilrettelægge en virksom indsats. Samtidig er der også øget behov for, at de
unge får viden om autisme og rusmidler, så de forstår, hvilke konsekvenser rusmidlerne
har for deres autisme, og hvad rusmiddelbehandling består af. Herudover har de unges
pårørende brug for bedre indsigt i, hvor de kan søge hjælp og information, når deres
unge udvikler et problematisk forbrug af rusmidler.
Formålet med dette projekt er at tage disse anbefalinger videre til en praktisk anvendelse,
som kan komme både unge, deres pårørende og fagprofessionelle behandlere til gavn.
Derfor ønsker Metodecentret i tæt samarbejde med UngeAlliancen og fagprofessionelle
med ekspertise på både autisme- og rusmiddelområdet at formidle det vidensgrundlag, vi
står på med afdækningen.
Projektet står på to formidlingssøjler og vidensprodukter, hvor vi ønsker at:
1.Udvikle en håndbog, som giver en generel og bred formidling af viden og vejledning
omkring unge med autisme og problematisk forbrug af rusmidler. Dette efterspørges af
både unge, pårørende og fagprofessionelle, hvorfor håndbogen vil henvende sig til disse
målgrupper. Håndbogen vil give et fælles udgangspunkt for forståelse af hhv. autisme og
behandling, og hvad der skal til for at kunne tilrettelægge en virksom behandling.
2.Styrke fagprofessionelles kompetencer, så de bedre forstår, hvordan autisme spiller ind
som en faktor i behandlingen, og hvordan tilgangen, kommunikationen og samarbejdet
med den unge og pårørende bedst kan tilrettelægges, så den unge føler sig set, hørt og
mødt.
Der planlægges både et kompetenceforløb for rusmiddelbehandlere og en temadag for
medarbejdere i psykiatrien. Indholdet vil være forskelligt vinklet i forhold til i forhold til de
to grupper af fagprofessionelle og deres opgave.

Dette forskningsprojekt fokuserer på socialt udsatte borgeres brug af digitaliserede
sundhedsløsninger. Målgruppen udgøres af borgere i krydsfeltet mellem hjemløshed og
rusmiddelbrug, herunder brugere af sociale indsatser som varmestuer, herberger og
stofindtagelsesrum.
Der er et stigende fokus på betydningen af digitaliseringen af offentlige og private
løsninger for socialt udsatte borgere. Det kan være udfordringer forbundet med at få
digitalt ID, tilgå digital post eller få adgang til en bankkonto. Barrierer kan bestå af
manglende eller ustabil adgang til digitale teknologier, manglende kendskab til brugen
heraf, manglende sociale kontakter, der kan bistå med at understøtte denne adgang, eller
manglende kendskab blandt medarbejdere på konkrete indsatser om udsatte borgeres
mulighed for fritagelse fra digitale løsninger.
Samtidig karakteriseres det danske sundhedssystem som et af de mest digitaliserede i
verden. Der mangler imidlertid viden om, hvordan digitaliseringen af sundhedsløsninger
påvirker de mest udsatte borgere, der i forvejen har øget risiko for sygdom, og som
oplever betydelige barrierer i adgangen til sundhedstilbud. Selv om vi ved, at digitalisering
skaber særlige udfordringer for socialt udsatte borgere, har vi ikke meget videnskabeligt
funderet viden om, hvordan udsatte borgere forsøger at tilgå og bruger digitaliserede
sundhedstilbud. Særligt mangler der viden om brugerperspektiver på digitaliserede
sundhedsløsninger og relaterede sundhedspraksisser blandt udsatte borgere, hvilket
forskningsprojektet kan være med til at bibringe.
Dette gøres på baggrund af en kombination af etnografisk feltarbejde og kvalitative
interviews, således at brugen af digitaliserede sundhedsløsninger belyses i den kontekst,
de anvendes i. I alt udføres kvalitative interviews med 20 borgere og 10 medarbejdere.
Desuden laves en kortlægning af borgernes 'brugerrejser' i det digitaliserede
sundhedssystem med fokus på de berøringsflader (fx sociale indsatser og medarbejdere,
støttepersoner, private netværk) samt de barrierer, der kendetegner borgernes brug af
digitaliserede sundhedsløsninger, og som potentielt er med til at forhindre målgruppens
adgang til de sundhedstilbud, de har behov for.
Projektet bidrager således med ny viden om socialt udsatte borgeres brug af – eller
konsekvenser af manglende brug af – digitaliserede sundhedsløsninger. En sådan viden
kan forhåbentlig være med til at informere forbedrede og mere inkluderende
sundhedsløsninger til socialt udsatte borgere fremover.

Når man skal bedrive forskning af høj kvalitet og opnå resultater der siger noget om den
gruppe af mennesker, som rammes af f.eks. en bestemt sygdom, så er det vigtigt, at
forskningen bygger på en stikprøve af deltagere, som ligner den gruppe, man gerne vil
undersøge. I dag oplever forskere et problem med at få deltagere fra alle grupper af
samfundet, hvilket betyder, at nogle grupper bliver underrepræsenteret.
Underrepræsentation kan ses på en række faktorer, som f.eks. køn, alder og etnicitet.
Det er et problem, fordi forskningsresultaterne skal bidrage til optimal screening,
diagnostik og behandling til alle grupper i samfundet – også dem, som ikke deltager i
projekterne. På den måde er underrepræsentation med til at bidrage til ulighed i sundhed.
Hvis forskere skal blive bedre til at rekruttere deltagere fra alle grupper af samfundet til
forskningsprojekter, må man starte med at undersøge, hvilke faktorer der har betydning
for, om man vil deltage i forskning og om der er elementer, som kan ændres og
optimeres. Man er nødt til at inddrage borgerne i, hvordan processen med at deltage i et
forskningsprojekt skal foregå på den bedst mulige måde fremadrettet.
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kvindelig patientdeltagelse i
forskningsprojekter kan forbedres, da kvinderne desværre ofte er underrepræsenteret i
forskningsprojekter.
Studiet består af en anonym spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppe interviews, som
tilsammen skal undersøge mekanismen bag deltagelse og ikke-deltagelse. Den frivillige
deltagelse i et forskningsprojekt kan afhænge af mange faktorer, f.eks. praktiske
omstændigheder, sociale og kulturelle forskelle. Med projektet vil vi finde ud af, hvilke
kvinder, der ikke deltager og hvorfor de ikke vil deltage i forskningsprojekter. Forhåbentlig
kan vi identificere en række faktorer, som har betydning for deltagelsen blandt kvinderne,
og som vi dermed kan ændre i den fremtidige rekruttering.
Resultaterne fra projektet kan bidrage til en bedre strategi til at rekruttere flere deltagere
og fra forskellige patientgrupper til forskningsprojekter. Det er vigtigt, fordi en bedre
deltagelse med mindre underrepræsentation på sigt kan forbedre screening, diagnostik
og behandlingstilbud og bidrage til at nedbringe ulighed i sundhed. Projektet bidrager
desuden til at øge patientinddragelsen, fordi vi aktivt involverer patienterne/borgerne og
tager udgangspunkt i deres forventninger og oplevelser af at være deltager i et
forskningsprojekt. På den måde bidrager patienterne til at designe fremtidens
forskningsprojekter. Til sidst kan nævnes, at projektet vil bidrage med viden, som kan
bruges på tværs af medicinske specialer og som vil bidrage til at lette forskningsarbejdet,
fordi man kan rekruttere mere effektivt og dermed bruge kortere tid og færre penge på at
indsamle data. Projektet bidrager altså både til sundhed i form af forskningen og samfund
i form af øget patientinddragelse og bedre lighed i sundhed.

Dette projekt udløber af projektet Sugardating blandt marginaliserede unge, hvor
interviews med sugardatere mellem 18 og 30 år viste, at mange af disse startede med at
bytte sex eller intimitet for penge eller gaver, før de blev 18. De interviewede unge var
bekymrede for andre unge under 18, som starter i sugar-/byttedating, og ønsker at
samfundet skal blive bedre til at forebygge dette og hjælpe denne gruppe særligt udsatte
unge. De bekymrer sig fordi kontakten til miljøer af ældre drenge/mænd for nogle unge
medfører et problematisk rusmiddelbrug, mens andre oplever at få deres grænser
overskredet, og også deciderede overgreb. Konsekvenserne bærer de unge med sig ind i
voksenlivet, og mange udvikler sundhedsmæssige problemer som diagnoser, misbrug og
ensomhed, samt at de falder ud af uddannelsessystemet.
De unge der sugar-/byttedater er generelt en udsat gruppe. Relativt flere af unge, der har
erfaring med sugar-/byttedating end andre unge, kommer fra familier, der har haft
udfordringer som problematisk rusmiddelbrug, psykiatriske diagnoser og overgreb.
Ydermere har unge, der har økonomiske bekymringer, lav uddannelse, psykiatriske
diagnoser, rusmiddelproblemer eller er i LGBT+ miljøer oftere end andre unge udvekslet
sex eller intimitet for materielle goder, opmærksomhed eller spænding.
Eksisterende undersøgelser viser at både fagfolk og de unges pårørende, mangler
(videnskabelig) viden på området, og dermed ikke ved, hvordan de skal snakke med de
unge om sugar-/byttedating. På denne baggrund vil dette projekt lave en undersøgelse af
de helt unges (13-18 år) og deres pårørendes erfaringer med unges sugar-/byttedating,
med henblik på bruge deres erfaringer til fremadrettet at forebygge risici og
sundhedsproblemer. Målet er at forebygge at unge søger hen i prostitutionslignende
relationer for at løse deres problemer (fx mangel på opmærksomhed, penge til mad,
rusmidler eller tøj), samt at bidrage til, at de får relevant og brugbar hjælp, hvis de
alligevel sugar-/byttedater, og får problemer i den forbindelse. Projektet vil således også
forebygge at unge falder ud af uddannelsessystemet, og får sundhedsmæssige
problemer som psykiatriske diagnoser, ensomhed og afhængighed af rusmidler.
Det er vigtigt at inddrage og møde de unge på de digitale platforme. En del unge bruger
platforme som Sugardaters.com, Grindr og Tinder m.m. for at komme i kontakt med
ældre mænd, men nogle, og ofte de mest udsatte, bliver også kontaktet uopfordret på
disse platforme af fremmede med henblik på at udveksle sex, nøgenbilleder eller
lignende.
Projektet vil således undersøge de unges og deres pårørendes erfaringer i den periode
de unge søger mod sugar-/byttedating, men henblik på at forebygge at unge engagerer
sig i ’prostitutionslignende relationer’. Der vil være et særligt fokus på de sociale mediers
betydning for de unge og for mulig forebyggelse, samt på hvilke grupper af unge som er
mest udsatte i det digitale univers.

Fødselsdepression forekommer hos ca. 10% af nybagte mødre, men tallet er
sandsynligvis højere. Undersøgelser fra andre lande viser eksempelvis, at op mod 20%
af nybagte forældre med depressive symptomer ikke søger hjælp. Derfor er det vigtigt, at
vi som samfund og som sundhedsvæsen hele tiden bliver bedre til at informere og
forberede kommende forældre om de følelsesmæssige ændringer og udfordringer, der
kan være forbundet med at stifte familie. Noget tyder på, at der er plads til forbedring.
Faktisk viser en undersøgelse at hele 42% af nybagte, danske ikke føler sig klædt på til at
håndterer følelser forbundet med at stifte familie.
Fødselsdepression hos moderen påvirker hele familien, inklusiv den nybagte far, som
også er i øget risiko for at udvikle symptomer på depression. Det er bekymrende når vi
samtidig ved at en rask partner kan reducere risikoen for tilknytningsvanskeligheder hos
barnet på lang sigt. Forskning viser, at nye fædre kan spille en vigtig rolle i både
diagnostik og behandling af fødselsdepression hos moderen. Det kræver dog, at nybagte
fædre kan genkende symptomer og ved hvor man kan få hjælp. International forskning
peger på, at fædre først sent bliver klar over, at der er tale om fødselsdepression og føler
sig hjælpeløse i forhold til at bedst støtter deres partner.
Fædre er potentielt en kæmpe ressource i familier ramt af fødselsdepression: Han ser de
første tegn på depression, han kan støtte morens behandling og sikre familiens
sammenhængskraft. Men hvis vi skal udvikle og understøtte denne ressource, så kræver
det mere viden om fædrenes konkrete erfaringer og udfordringer. En sådan viden kan
bidrage til mere målrettede information og støtte til kommende og nye fædre med fokus
på: 1) den proces hvor fædre genkender eller overser depressive symptomer hos
partneres, 2) fædres oplevelse af egen mentale sundhed under partneres depression, og
3) fædres oplevelser og erfaringer med at støtter deres partner og familiens
sammenhængskraft – og ikke mindst hvor de savner hjælp og information. Samlet vil
dette projekt bidrage med viden, der kan gøre det nemmere for fædre at støtte deres
depressive partner, førende til hurtigere diagnostik og bedre behandling til gavn for mor,
far og barn.
Gennem eksplorative, semistrukturerede interviews med +20 mænd, hvis partner har haft
en fødselsdepression, vil vi få nye indsigter i fædres erfaringer og potentialer. Vi
fokuserer på ciskønnede mænd for at kunne inkludere de specifikke kønsbaserede
forventninger og erfaringer, som knytter sig til denne gruppe.
Resultaterne skal publiceres i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift, men vores
primære ambition er først og fremmest at formidle direkte til målgruppen og komme i
dialog med kommende og nybagte familier via populær formidling som magasiner og
podcasts. Målet er at sætte spotlight på fædres ressourcer og promovere en mere
inkluderende svangreomsorg, hvor der er mere fokus på, hvordan vi understøtter de
nybagte fædre.

I dette projekt ønsker vi at undersøge solomoderskab på følgende måder:
1)Undersøger udviklingen i solomoderskab i Danmark gennem de sidste to tiår, og hvad
der kendetegner mødrene i forhold sygdomme og sociale forhold sammenlignet mødre i
parforhold
2)Undersøge om solomødre har flere sygdomme og følger efter fødsel sammenlignet
med mødre i parforhold. Informationer samlet optil flere år efter fødsel.
3)Undersøge om børn af solomødre har flere sygdomme sammenlignet med barn af
mødre i parforhold. Informationer samlet optil flere år efter fødsel.
Baggrunden for projektet er at vi i Danmark har et stigende antal solomødre. Til tros for at
stigningen, ved man meget lidt om udviklingen. Danmark står i en unik position til at
forske på solomoderskab fordi vi har et offentlig tilbud om assisteret befrugtning til enlige
kvinder (siden 2007). Vi har derfor en relativt stor gruppe af solomødre og børn. I tillæg
har Danmark tilgang til gode registre til at følge mødrene og børnene over en længere
periode efter fødsel. Da det ikke er lavet registerforskning om dette tidligere, vil både
negative og positive fund ved projektet vil være til stor gavn og et vigtigt bidrag for at sikre
et dækkende behandlingstilbud for solomødre og deres barn. Det er en betydelig
sygelighed blandt børn og unge, og al forskning som vedrører dette kan afdække
årsagssammenhænge som giver mulighed for tidlig indsats. Det er meget som tyder på at
vi går en fremtid i møde med stadig nye medicinske og bioteknologiske muligheder, også
hvad angår reproduktion. Som alle teknologiske fremskridt, giver det fantastiske
muligheder for dem som ikke har haft det tidligere, men det er samtidig vigtigt at
undersøge hvad det kan give af følger – både for enkeltpersoner og for samfundet som
helhed. Vores forskning vil forhåbentlig bidrage til en nuanceret og saglig debat om hvilke
reproduktive præmisser vi ønsker i vores samfund, og hvordan dette faciliteres for at give
bedst mulige vilkår for mor og børn.

Selvom størstedelen af grønlandske børn trives og har gode liv, er der stadig mange, der
har det svært og ikke trives. Sundhedsmæssige udfordringer ses oftere blandt børn der
kommer fra dårlige kår end blandt børn fra en højere social position. Studier viser, at
disse børn oftere udviser tegn på psykisk sygdom og i højere grad har oplevet sociale
problemer i hjemmet i form af alkoholproblemer og problemer med vold. Forskningen
viser, at den sociale ulighed allerede er udtalt når børn fødes og der ses sammenhænge
mellem social status og fødselsvægt, sprog, amning, sociale evner osv. Lignende forhold
er ikke undersøgt blandt grønlandske børn. De grønlandske myndigheder har i mange år
haft fokus på at forebygge ulighed med den tidlige indsats og det nuværende
folkesundhedsprogram for perioden 2020-2030 med fokus på det gode børneliv, men
uligheden er stadig stigende. Der mangler fortsat viden om den sociale ulighed og dens
konsekvenser blandt børn i det grønlandske samfund og der mangler ligeledes konkrete
værktøjer, der kan målrettet den tidlige indsats og dermed give alle børn den bedste start
på livet i Grønland.
Formålet med projektet er at bygge et forskningsregister, med sundhedsoplysninger for
en hel fødselsårgang i Grønland. Herefter vil registeret blive brugt til at undersøge
sammenhængen mellem mødrenes sociale position ved fødslen og børnenes helbred i
deres første leveår.
Resultaterne vil bidrage med ny viden om social ulighed i helbred blandt børn i Grønland
og kan bidrage til at målrette det forebyggende sociale arbejde både på nationalt plan og
kommunalt i Grønland.
Projektet vil desuden udgøre et fundament for en samlet og grundlægge monitorering af
børns helbred i Grønland, en monitorering, der ikke tidligere har været mulig. På sigt vil
registeret blive udvidet med flere fødselsårgange og indeholde flere sektorer herunder
informationer om trivsel i dagtilbud og skoler, tandsundhed og kontakter med
sundhedsvæsenet. Projektet er således et vigtigt element i monitorering af sociale forhold
og sundhed i Grønland.
Projektet er et samarbejde mellem Center for Folkesundhed i Grønland fra Statens
Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Landslægeembedet (den højeste
sundhedsmyndighed i Grønland) og Grønlands Statistik.

Formålet med dette forskningsprojekt er, at undersøge de sociale konsekvenser af at
have været udsat for voldtægt i ungdomslivet, for derigennem at skabe et bedre grundlag
for at kunne sætte forebyggende ind og afbøde nogle af de langsigtede negative
følgevirkninger af voldtægt. Ved at gennemføre dybdegående kvalitative interviews med
kvinder, der har været udsat for voldtægt i deres ungdomsår, belyses det, hvordan
voldtægt påvirker unge kvindelige voldtægtsofres sociale liv i hverdagen og hvilke
faktorer, som kvinderne oplever som henholdsvis udslagsgivende, forværrende og
afhjælpende for de negative sociale konsekvenser af deres voldtægt. Voldtægt og de
efterfølgende konsekvenser heraf rammer tusindvis af danske kvinder hvert år. Ifølge
Justitsministeriets offerundersøgelse i 2021 har mellem 62.000-81.000 danske kvinder i
alderen 16-74 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år,
hvoraf 60 pct. af ofrene var 24 år eller yngre på gerningstidspunktet (Pedersen m.fl.,
2022). Det er samtidig velkendt fra forskningen, at en voldtægt kan have store
følgevirkninger. Social isolation, brud i nære relationer og med uddannelsessystemet eller
arbejdsmarkedet er således ofte forekommende efter en voldtægt. En voldtægt i
ungdomslivet kan derfor på langt sigt have indgribende konsekvenser for
voldtægtsofferets livschancer. Imidlertid er vores viden begrænset, når det kommer til at
forstå, hvordan en voldtægt helt konkret griber ind offerets sociale liv. Det vil sige,
hvordan den påvirker relationer til familie, venner, studiekammerater og andre personer i
det nære hverdagsliv, og hvordan det sociale liv opleves som påvirket af offeret selv. Med
dette forskningsprojekt vil vi netop undersøge, hvordan unge kvindelige voldtægtsofre
oplever og lever med voldtægtens sociale konsekvenser, hvordan de får hverdagen til at
hænge sammen eller ikke hænge sammen, samt i hvilke situationer og hvordan de
sociale konsekvenser af voldtægt sætter sig igennem. Ved at styrke vores forståelse af
unge voldtægtsofres levede sociale virkelighed efter en voldtægt, får vi et mere solidt
vidensgrundlag, som kan bidrage til, at de sociale konsekvenser af voldtægt bedre
afhjælpes og forebygges. Dermed vil forskningsprojektet bidrage med ny viden, der kan
hjælpe voldtægtsofre på sigt.

Cannabis er blevet mere synligt i mediebilledet og opfattes i stigende grad som harmløst
og socialt accepteret blandt danske unge, men samtidig er cannabis blevet markant mere
sundhedsskadeligt. Fra 2000 til 2017 har vi dokumenteret en tredobling af niveauet af
den psykoaktive komponent THC i cannabis solgt i Danmark, hvilket er stærkt
problematisk, da THC er årsag til de skadelige effekter ved cannabisbrug; kognitiv
forringelse, cannabisafhængighed og psykoser. Forskere er i særdeleshed bekymrede
over, hvordan stigningen i THC vil påvirke unge, da et stort cannabisbrug i ungdommen
er forbundet med udvikling og forværring af psykiske lidelser og psykosociale
udfordringer, herunder lavere livskvalitet, frafald fra skoler og jobs, lavere
uddannelsesniveau og kriminalitet. I Danmark har vi allerede store udfordringer med
cannabisbrug blandt unge og den største udfordring er, at de ikke søger hjælp eller først
kommer i rusmiddelbehandling som voksne, når skaderne er blevet sværere at afhjælpe.
Vi bruger mange ressourcer på at oplyse unge om de skadelige effekter ved brug af
alkohol og cigaretter, men vi afholder os fra at lave landsdækkende sundhedskampagner
om cannabis. Konsekvensen er, at vi ikke når ud til en sårbar gruppe, hvor der er
potentiale for at forebygge cannabisrelaterede problemer ved at kommunikere relevant
folkesundhedsviden.
Projekt vil bygge bro mellem den nyeste folkesundhedsviden om cannabis og de
cannabis-positive subkulturer, som vi ikke formår at hjælpe tilstrækkeligt i dag.
Baggrunden for forskningsprojektet er, at vi på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Universitet, har ny viden om cannabis, effekterne af THC samt cannabisafhængighed,
som er væsentlig og brugbar for cannabisbrugere. Samtidig har vi fra tidligere projekter
etableret kontakt til en lang række cannabis-positive subkulturer og erfaret, at denne
folkesundhedsviden ikke har fundet vej ind i disse subkulturer. På baggrund af forskning,
udarbejdes materiale med fokuserer på to temaer; 1) stigningen i THC og konsekvenser
ved brug af cannabis med høj THC- cannabis, 2) en ”Do-It-Yourself”-guide til at stoppe
eller reducere brug af cannabis, med beskrivelse af og vejledning igennem de første 30
dage, samt links til rusmiddelbehandling. Gennem 20 interviews med målgruppen (unge
18-25 år med stort cannabisbrug, som ikke selv søger rusmiddelbehandling), undersøges
opfattelser og fortolkninger af det producerede materiale, mulige barrierer for deling af
materialet, risikoopfattelser af cannabisbrug, viden om og holdning til
rusmiddelbehandling og præferencer for støtte og hjælp. Materialet revideres på
baggrund af fund fra interviewundersøgelsen og udbredes i samarbejde med centrale
gatekeepere i de cannabis-positive subkulturer som de unge færdes i, både fysisk og
online. Projektet bidrager således med forskning som giver indsigt i en udsat målgruppe,
samt med materiale med vigtig folkesundhedsviden om cannabis, som er fremstillet med
inddragelse af målgruppen.

Kunstig intelligens (AI) modtager i Danmark store investeringer og meget politisk fokus.
AI’s potentiale til at transformere diagnose og behandling af patienter er afgørende for
denne opmærksomhed. Men få AI-teknologier er ”kommet i mål” og blevet en del af den
kliniske hverdag. De mulige fordele bliver ikke indfriet og kommer os ikke til gavn.
Det, som står i vejen, er spørgsmål, der rejser etiske diskussioner om hvilke rammer for
god behandling, beslutningskapacitet og samarbejde i sundhedsvæsnet, vi ønsker i det
danske samfund. Projektet vil se på disse spørgsmål gennem øjnene på de mennesker,
der udvikler AI, og de som skal anvende og få gavn af AI i fremtidens sundhedsvæsen.
Herved kan projektet udvikle viden og bidrage til en forståelsesramme, der kan anvendes
fremadrettet til at udvikle etisk acceptable, anvendelige AI-løsninger i sundhedsvæsenet.
Menneskers forskellige perspektiver og kontekster former deres behov og
opmærksomheder. Dette gælder også for udviklere og brugere af sundhedsteknologi.
Derfor inddrager projektet perspektiver fra både de som udvikler AI, de som skal anvende
AI i kliniske praksis og patienter, der i fremtidens sundhedsvæsen vil møde behandlinger,
som er tilrettelagt på baggrund af AI. De etnografiske metoder er særligt velegnede til at
følge, beskrive og analysere dette. De vil give indsigt i hvordan etiske udfordringer i dag
opleves og forudsees, og hvad forskellige konkrete perspektiver på disse udfordringer
kan betyde for det fremtidige danske sundhedsvæsen. Det etnografiske feltarbejde er en
grundsten i projektet. I kombination med andre metoder, som vil kortlægge forståelsen af
begreber på tværs af forskellige perspektiver, og en række, eksperimenterende
workshops der arbejder med spekulative fremtids scenarier for AI, giver projektet indsigt i
hvordan forskellige aktører opfatter AI teknologier. Det kan danne afsæt for at udvikle
handlingsorienterede rammer for AI, som er etisk forsvarlig i øjnene af flere aktørgrupper.
Det er afgørende for at skabe bæredygtige samarbejder om AI i sundhedsvæsnet, at vi
nu får viden, der kan løfte diskussionen om hvilket sundhedsvæsen vi ønsker i den
danske velfærdsstat, og hvilken plads AI kan have i dette.
Ansøgergruppen har mangeårig erfaring med forskning i antropologi og
sundhedsvidenskab. Der er i projektet skabt et samarbejde mellem forskning, klinik og AI
industri, som giver adgang til at gennemføre de planlagte undersøgelser.
Projektet vil klæde beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen på til at træffe etisk
informerede beslutninger om AI. Beslutninger som er forankret i konkrete behov,
erfaringer og forventninger til teknologien og til fremtidens sundhedsvæsen. Det er
afgørende for at muliggøre en teknologiske transformation. Ydermere vil AI-udviklere
gennem projektet blive klædt på til en mere etisk forankret udvikling af AI-baserede
sundhedsteknologier. Det vil kunne løfte AI til en kvalificeret partner i at skabe den bedste
behandling for patienterne.