Det støtter vi

Nyere forskning peger på, at luftforurening i bymiljøer øger risikoen for at udvikle
hjerterytme-forstyrrelser. Denne øgede risiko gælder både for individer med eksisterende
hjertesygdom, men også for den raske del af befolkningen. Hver dag er tusindvis af
danskere udsat for støv og partikler af forskellig art på deres arbejde, særligt inden for bygge- og
transportbranchen, og dette i niveauer, der lejlighedsvist overstiger de niveauer, man har
undersøgt i studierne om luftforurening. Derudover, ved vi, at hjerterytme-forstyrrelser er
en hyppigt forekommende lidelse, hvoraf den hyppigste er atrieflimren, som ca. 120.000
danskere lider af. Det er således en problematik med samfundsmæssig betydning, da
rytmeforstyrrelser udgør minimum 2% af de samlede sundhedsudgifter årligt.
Der er meget begrænset viden om risikoen for hjerterytmeforstyrrelser som følge af
støveksponering på arbejdet. Dette på trods af, at der foreligger flere plausible hypoteser
om de biologiske mekanismer, der forklarer en mulig sammenhæng mellem
støv-eksponering og rytmeforstyrrelser. Det antages, at eksponering for partikler
medfører en generel betændelses-tilstand i kroppen, der påvirker hjertet til at slå
uregelmæssigt. Derudover kan de helt små støv-partikler (ultrafine partikler) krydse fra
lungerne over i blodbanen og derved påvirke kredsløb og hjerte.
I dette projekt vil vi undersøge om eksponering for 5 forskellige typer støv på
arbejdspladsen (kvarts, træstøv, endotoxin, udstødningsgasser og svejserøg) påvirker
risikoen for at udvikle hjerterytme-forstyrrelser. Det vil vi gøre ved at benytte DOC*X
kohorten, der består af registerdata på mere end 1 mio danskere i perioden 1976-2019.
Her kan vi koble data om arbejde, sygdom og medicin og analysere på risikoen for
rytme-forstyrrelser ved forskellige støv-eksponeringer. Vi forventer, at projektet kan
bibringe ny og robust viden om arbejdsbetinget støveksponering og
hjerterytme-forstyrrelser.

Depression er en heterogen sygdom som ofte findes ledsaget af søvnproblemer (især
søvnløshed), som i sig selv også øger risikoen for depression. Nogle få studier baseret
på data-drevet forskning har fundet, at der findes en subgruppe af patienter med
depression og søvnløshed, men betydningen af dette symptom i forhold til behandling og
prognose er endnu ikke forstået.
I dette studie bruger vi data fra ca. 10.000 patienter henvist i et depressionspakkeforløb til
et psykoterapeutisk ambulatorium i Region Hovedstaden mellem 2007-2021. Via
data-drevne modeller vil vi undersøge, om der findes en speciel subgruppe af patienter
med søvnløshed, samt om denne gruppe adskiller sig i forhold til behandling og
prognose. Vi vil også se på, om tilstedeværelse af søvnproblemer i sig selv påvirker
behandlingseffekt og prognose.
Studiet er vigtigt, idet søvnløshed forekommer meget hyppigt hos patienter med
depression, men tilstedeværelsen af søvnproblemer ændrer på nuværende tidspunkt ikke
vurderingen af patienternes behandling eller prognose. Dog ved man, at fortsat
tilstedeværelse af søvnløshed efter depressionen er klinget af øger risikoen for fornyet
depression. Resultaterne fra dette studie kunne derfor danne grundlag for en vurdering
af, hvorvidt patienter med depression og søvnløshed har samme effekt af nuværende
behandlingstilbud som øvrige patienter med depression, eller om disse patienter evt.
kunne få det bedre af en mere specialiseret behandling.

Det kan være ubehageligt at være indlagt for børn og unge. Rapporter viser, at børn og
unge ikke bliver inddraget i deres egne hospitalsforløb, da de har svært ved at forstå,
hvad der sker og føler, at der bliver talt hen over hovedet på dem. Det rammer specielt de
børn og unge med ringe sociale vilkår, som i høj grad er overrepræsenterede på de
danske hospitaler. Der er derfor behov for initiativer til at fremme børn og unges
deltagelse i deres egen pleje og behandling. Vores hypotese er, at
sundhedsprofessionelle i højere grad vil føle sig kompetente og motiverede til at inddrage
børn og unge, hvis de uddannes i at kunne anvende leg i det kliniske arbejde på
pædiatriske afdelinger.
I dette studie vil vi undersøge effekten af en kort versus en lang undervisningsintervention
til at uddanne sundhedsprofessionelle i at anvende leg på pædiatriske afdelinger. Den
indsamlede data skal bruges til at udvælge hvilken undervisningsintervention der skal
anvendes i uddannelsesprogrammet ’Leg i mødet med patienten’. Indholdet i
uddannelsen fokuserer blandt andet på måder, hvor leg kan bruges til at kommunikere
alderssvarende for at forklare sygdomme og forberede børn og unge til behandling og
undersøgelser. På den måde vil vi støtte og hjælpe børn og unge med at føle sig trygge
og få bedre forudsætninger for at følge og samarbejde om deres hospitalsforløb.
Undersøgelsen består af et randomiseret forsøg med en blandet gruppe af
sundhedsprofessionelle fra Rigshospitalets børn- og ungeafdelinger. Deltagerne bliver
gennem lodtrækning fordelt til en af to grupper:
• En kort undervisningsintervention på 45 minutter bestående af en introduktion til emnet
samt præsentation af nogle få konkrete problemstillinger
• En længere undervisningsintervention på 3,5 time bestående af en introduktion til emnet
samt aktiv deltagelse i undervisningen gennem case-baseret læring
Effekten af undervisningen bliver evalueret på deltagernes motivation, psykologiske
tryghed og spørgsmål om anvendelsen af leg i klinisk arbejde ved hjælp af
spørgeskemaer på to tidspunkter; 1 måned før undervisningen og 1-2 måneder efter
undervisningen. Yderligere vil deltagerne blive evalueret på hvordan de oplever selve
undervisningen.
Resultaterne af undersøgelsen bliver formidlet gennem internationale tidsskrifter,
relevante nationale fagtidsskrifter samt andre kommunikationskanaler såsom kongresser,
uddannelsesmøder og sociale medier.
Projektgruppen består af et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle og forskere fra
Rigshospitalet. Derudover samarbejdes der både med regionale og internationale
instanser, mens der inddrages relevante eksperter indenfor blandt andet case-baseret
undervisning og forskellige former for læringsteknologier. ’Leg i mødet med patienten’
indgår som et led i udviklingen af det nye Mary Elizabeths Hospital, som er
Rigshospitalets kommende hospital til børn, unge og gravide, der åbner i 2026.

Der er et stort og udækket behov for at opdatere audiologi for unge med høretab. I
Danmark tilbydes alle unge med høretab behandling med høreapparater og cochlear
implants. Der har imidlertid aldrig været et specifikt forskningsfokus på unge med høretab
i forhold til at studere, hvordan de håndterer den teknologiske og kirurgisk-medicinske
intervention. Det er velbeskrevet at unge med høretab er særligt sårbare og ikke ønsker
at anvende høreteknologi. Projektet ”Hørt” vil udvikle relevant og nutidig teknologi til at
forstå neurologien bag høretabet og diagnostiske værktøjer til at optimere udbyttet af
høreteknologien. Unge med høretab er relevante at undersøge i forhold til anvendelse af
” serious gaming apps”, da det er forventeligt at de vil være kritiske forbrugere med stor
erfaring fra gaming-universet med spil som f.eks Fortnite og Counterstrike.
Det overordnede formål er at udvikle ”serious gaming” applikationer til neural forståelse af
høretab og diagnostiske værktøjer til indstilling af høreteknologien.
De specifikke mål for projektet er at udvikle virtual reality-baserede applikationer med
aspekter af gamification:
1.for bedre at forstå de neurologiske indvirkninger af høretab og belyse konsekvenser af
ikke at anvende høreteknik
2.som vil motivere unge med høretab til mere aktiv deltagelse i den livslange diagnostiske
tilpasning af høreteknologi
Projektet vil involvere de unge selv og alle apps vil blive udviklet i et samskabende design
mellem audiologopæder, medialoger og de unge. Projektet er struktureret i to
arbejdspakker som består af afdækning, udvikling og evaluering. Fokusgrupper og
workshops vil afdække de unges behov og apps vil blive udviklet i en iterativ proces
mellem alle partnere.
Evaluering af apps vil involvere sammenligning mellem grupper, som har anvendt apps i
forhold til grupper, der har anvendt pejcer/brochurer. Der vil sammenlignes på parametre
som: antal timer høreteknologien har været anvendt (log-funktion i apparaterne),
spørgeskemaer til de unge før og efter anvendelsen, fokusgrupper før og efter
anvendelsen. Ligeledes vil der være selv-rapporterede spørgeskemaer om trivsel.
Projektets forventelige udbytte er at de unge vil opleve større motivation til at anvende
høreteknologi på fuld tid, når de kan anvende apps med aspekter af gamification. Apps er
bare et mere interessant medie for målgruppen end f.eks. brochurer med instruktioner om
neurologi og høreteknologiens mange justeringsmuligheder. Resultater fra projektet vil
medvirke til et yderst påkrævet paradigmeskift ved at anvende nutidig og relevant viden
fra audiologi og medialogi. Ved at gøre dette vil stigmatiseringsproblemer for målgruppen
reduceres.
Projektet er et samarbejde mellem Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet og
Multisensorisk laboratorium på Aalborg Universitet.

I forbindelse med overgangsalderen (menopausen), hvor æggestokkenes egen
produktion af kønshormoner stopper, stiger risikoen for metabolisk sygdom inklusive type
II diabetes og hjerte-kar-sygdom. Hvad baggrunden for den øgede sygdomsforekomst er,
er fortsat uvis, men overordnet set, oplever kvinderne at tage på i vægt og fedtmasse –
særligt usundt fedt omkring organerne, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige
fedtaflejringer og forstadier til diabetes. I gnavere ser man et udpræget fald i fysisk
aktivitet på op imod 80 %, hvis man fjerner dyrets æggestokke. Det har givet os
anledning til at spekulere på, om bortfaldet af kønshormon, i relation til fjernelse af
æggestokkene, også påvirker menneskets motivation for at bevæge sig, og om den
øgede sygdomsforekomst kan forklares derigennem.
Kvinder som får fjernet deres æggestokke kirurgisk, på grund af en øget risiko for cancer i
bryst- eller æggestokke, går i overgangsalder fra den ene dag til den anden, men er i
øvrigt raske. Denne gruppe udgør derfor en fantastisk mulighed for at forstå
kønshormonernes rolle i sygdomsudvikling, under strengt kontrollerede forhold, hvilket vi
ønsker at udnytte i dette forskningsprojekt.
I studiet inkluderes 44 raske kvinder, som får fjernet deres æggestokke kirurgisk. Vi vil
undersøge, hvad der sker med deres fysiske aktivitetsniveau efter operationen. For at
undersøge den specifikke betydning af det kvindelige kønshormon østrogen, vil
kvinderne, ved lodtrækning, enten modtage en østrogenbehandling eller
placebobehandling. I løbet af de 8 ugers behandling med østrogen eller placebo, vil vi
undersøge deres aktivitetsniveau samt deres generelle energiomsætning, fedtmasse og
insulinfølsomhed. Vi håber på bedre at kunne forstå, om kvindelige kønshormoner
stimulerer lysten til at bevæge sig, hvorved man lettere holder sig sund og rask.

Doseringsanbefalinger for næsten halvdelen af al ordineret medicin afhænger af
nyrefunktionen, og det anslås, at en tredjedel af alle lægemiddelrelaterede
hospitalsindlæggelser skyldes uhensigtsmæssig ordination af disse "renale
risikolægemidler". Blandt renale risikolægemidler er mange typer smertestillende og
blodfortyndende medicin, antibiotika, hjertemedicin samt lægemidler, der virker i
centralnervesystemet. Nogle af disse lægemidler har et smalt terapeutisk indeks, hvilket
betyder, at der er et lille område af lægemiddelkoncentrationer, der vil give den ønskede
effekt og hvor man samtidig undgår uønskede bivirkninger. Denne type lægemidler er
udfordrende at ordinere og kræver omhyggelige dosisjusteringer baseret på nyrefunktion.
I hverdagen vurderes nyrefunktionen på baseret på kreatinin ved en blodprøve. Desværre
er kreatinin meget afhængigt af muskelmasse, køn og alder. Kreatinin er derfor en
uhensigtsmæssig blodprøve at anvende som standard til vurdering af nyrefunktionen på
patienter med nedsat muskelmasse. Formålet med SIMPLIFY er at undersøge
nøjagtigheden af en simpel og skånsom blodprik-prøve til fremtidig hjemmemåling af
nyrefunktion sammenlignet med en hospitalsforbeholdt og omkostningstung
guldstandardmåling hos 90 ældre skrøbelige patienter med reduceret mobilitet. SIMPLIFY
studiet udføres som et samarbejde mellem førende eksperter indenfor området. Herunder
farmaceuter, nefrologer, humanbiologer og kemikere.

Overlevelsen efter hjertestop er ikke forbedret i Danmark siden 2016, det sammen
gælder andelen af patienterne der får hjertemassage. Ulighed i hjertestop på baggrund af
socioøkonomi og etnicitet er velbeskrevet, men hvordan vi konkret designer
interventioner der modarbejder uligheden er endnu ikke afklaret. At navigere i
sundhedsvæsenet er en krævende proces på tværs af sektorer og patienter med lavt
uddannelses- og indkomstniveau modtager behandling af lavere kvalitet end patienter
med højt uddannelses- og indkomstniveau. At genkende et hjertestop, ringe 1-1-2 og
starte hjertemassage er de første skridt for at en patient kan overleve et hjertestop. Det
hyppigste hjertestop forekommer i et privat hjem med en nær pårørende som vidne.
Derfor er det vigtigt at alle borgere kan genkende et hjertestop og ringer 1-1-2 med det
samme samt starte hjertemassage. Ulighed i hjertestop indikere at borgere med lavt
uddannelses- og indkomst niveau eller etnisk minoritetsbaggrund muligvis oplever
barriere for at erkende hjertestop, ringe 1-1-2, og starte hjertemassage. Formålet med
dette projekt er at beskrive hvad borgere i udsatte almene boligområder der er
karakteriseret ved et lavt uddannelses- og indkomst niveau samt høj andel af borgere
med etnisk minoritetsbaggrund forstår ved hjertestop, hvordan de ville søge hjælp og
hvilke handlinger de ville finde passende.
Projektet er kvalitativt og består af fokusgrupper med borgere i udsatte boligområder,
deltager observation af genoplivningskurser i de udsatte boligområder, samt
hjertestopsopkald fra de inkluderede områder til 1-1-2. Fokusgrupperne vil blive
sammensat så de repræsenterer borgerne i områderne og rekrutteret via
postkasseomdelte flyers og eksisterende grupper i områderne (fx fædregruppe eller
madklub). Fokus grupper vil blive optaget på lyd og transskriberet, opkald til 1-1-2 vil blive
transskriberet. Al tekst vil blive læst, kodet, diskuteret og opdelt i temaer af to forskere.
Dette studie vil kunne bidrage med vigtig viden om de barriere og facilitatorer folk med
lavt uddannelses- og indkomst niveau eller etnisk minoritetsbaggrund oplever når de har
brug for akut sundhedshjælp. Gennem disse fund vil vi kunne identificere specifikke tiltag
der kunne bedre adgangen til akut sundhedshjælp i udsatte boligområder.

Hvert år gennemgår mere end 2000 danskere en åben hjerteoperation, hvor patienterne
efterfølgende oplever en række fysiske og mentale følgevirkninger af operationen og
udfordringer med at at deltage i den efterfølgende rehabilitering. Patienter med
hjertesygdom, som afventer operation, har vanskeligt ved at opretholde et normalt fysisk
aktivitetsniveau, og symptomer som træthed, åndenød og frygt for anginasmerter kan
forhindre patienten i at være fysisk aktiv på egen hånd i tiden inden operation.
Det kræver en god grundform at gå igennem en stor hjerteoperation, og træningen vil
sammen med rehabilitering ifølge flere forskere kunne ruste patienten til operationen og
tiden bagefter. Træning før hjerteoperation kan have gavnlig effekter på både livskvalitet
og muligheden for at klare selve indgrebet. Træning indgår sammen med andre indsatser
i præhabilitering. Det er f.eks. rygestop, nedsættelse af alkoholforbrug. samt optimering af
ernæringsstatus og stresshåndtering. Målet med præhabilitering er at fremme patientens
reconvalcens. Dette gøres ved at udnytte ventetiden op til hjerteoperationen til at forbedre
almentilstanden, så patienten bedre kan modstå det operationens stresspåvirkning af
kroppen.
Med Anbefalinger for tværsektionelle forløb for patienter med hjertesygdom, er
ambitionen, at den enkelte patient får tilbudt individuelt tilrettelagte og sammenhændende
forløb fra almen praksis, hvor mistanke om sygdom opstår, til behandling og opfølgning
med rehabilitering. For patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHD), som er færdigudredt
og henvist til operation, vil der således være en mellemliggende periode, hvor det
anbefales at tiden udnyttes til at forberede patienten på indgrebet og styrke
rehabiliteringspotentialet.
I projektet CABGpreHAB vil vi udvikle, teste og evaluere et præhabiliteringsprogram, der
består af delelementer så som fysisk aktivitet, proteinrig kost, stressreducerende
teknikker, samt ryge og alkoholophør. Målgruppen er patienter over 18 år, som er planlagt
til åben hjertekirurgi (CABG), og som venter hjemme.
Delstudier og metoder
Studie 1: Præhabilitering før hjertekirurgi (CABG) et scoping review, hvor vi fandt en
række forskningsbaserede strategier til planlægning af et kommende
præhabiliteringsprogram for patienter, som venter på hjerteoperation i eget hjem.
Studie 2: Interviewundersøgelse med patienter, som har ventet flere uger på hjertekirurgi
(CABG) i eget hjem med henblik på at inddrage disse oplevelser i design og planlægning
af et kommende præhabiliteringsprogram. Inddragelse af patienternes oplevelser af
hvordan det er at vente hjemme på en hjerteoperation og, hvordan det forstyrrer deres
vanlige liv er essentielle i design og personliggørelse af et præhabiliteringsprogram for at
få den ønskede effekt.
Studie 3: Udvikling og afprøvning af et præhabiliteringsprogram til patienter, som er
planlagt til hjerteoperation (CABG) med det formål at undersøge gennemførlighed og
acceptabilitet.

Vi ønsker med dette projekt at sætte særligt fokus på unge, der er ramt af
dobbeltproblematikker, og på at afdække de indsatser, som er mulige og ønskelige, når
de unge bor i en af de 6 kommuner i Midt- og Vestjylland: Herning, Holstebro,
Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner, og som hører under
Regionspsykiatrien i Gødstrup. (Gødstrup-Klyngen). Dette vil vi gøre ved at afholde en
temadag, med henblik på at indsamle viden og erfaringer fra relevante aktører i de 6
kommuner samt regionen. Vores mål er at projektet vil bidrage til;
•Større viden om og forståelse for målgruppen af unge og deres særlige behov samt for
de indsatser, som findes lokalt, på tværs af de 6 kommuner og regionspsykiatrien,
herunder gensidig inspiration og erfaringsudveksling mellem deltagerne på temadagen.
•Begyndende udvikling af en konkret samarbejdsmodel mellem kommuner og
Regionspsykiatrien.
•Større opmærksomhed blandt aktører og beslutningstagere på landsplan for de særlige
forhold, der gør sig gældende for unge, bosat i ForkantsDanmark, sådan at denne viden
forhåbentlig kan bidrage til at de kommende regionale tilbud til mennesker med
dobbeltdiagnoser også vil rumme disse unges behov.
Desuden er det målet, at:
•erfaringerne fra dette projekt skal opsamles i en slags skabelon og formidles videre til
andre fagprofessionelle i Forkantsdanmark, sådan at også de kan samle viden og
erfaringer på tværs af kommuner og region med henblik på, at kvalificere indsatsen til de
unge, ramt af dobbeltproblematikker.
•dette projekt skal bidrage til UngeAlliancens generelle arbejde for, at unge og deres
familier kan få relevant og rettidig hjælp.
Projektet bliver styret og gennemført af en arbejdsgruppe, bestående af Henriette
Pirchert, leder af Rusmiddelcentret i Ringkøbing Skjern Kommune, Mette Christensen,
leder af Rusmiddelcentret i Ikast-Brande Kommune samt Monika Esager, behandler i
Rusmidler og Forebyggelse i Holstebro Kommune.
Mette Christensen, leder af Rusmiddelcentret i Ikast-Brande Kommune er overordnet
tovholder og økonomisk ansvarlig.
Arbejdsgruppen sparrer løbende med en følgegruppe, med repræsentanter fra alle 6
kommuner samt Regionspsykiatrien Gødstrup.
Alle i arbejdsgruppen sidder med i UngeAlliancens Repræsentantskab. Susanne Pihl
Hansen, projektleder i UngeAlliancen, indgår i arbejdsgruppen som sparringspartner, og
vil desuden facilitere temadagen i tæt samarbejde med arbejdsgruppen.
Projektet vil blive opstartet maj 2023 og forventes afsluttet ultimo november 2023.
Erfaringerne fra dette projekt vil blive opsamlet på to måder:
•Notat eller lignende, der formidler erfaringer fra temadagens videns- og
erfaringsudveksling til aktører og beslutningstagere lokalt og på landsplan
•Kort beskrivelse af model for hvordan man kan samarbejde på tværs med udgangspunkt
i No wrong door.

Undersøgelsen er en registerbaseret analyse af brugen af indsatser og ydelser på tværs
af velfærdssystemets sektorer for målgruppen af unge mellem 18-24 år med en samtidig
psykisk lidelse og rusmiddelproblemer (’dobbeltdiagnose’).
I undersøgelsen foretages en generel karakteristik af målgruppen ud fra registerdata. Der
ses på målgruppens omfang og på fordelingen på køn, alderstrin, herkomst samt på den
geografiske fordeling af målgruppen fordelt på fx regioner, by/land mv. Der ses også på
målgruppens karakteristika i forhold til familiebaggrund, fx om der også er tegn på
udsathed blandt forældrene, ligeledes ud fra tilgængelige registeroplysninger om
forældrebaggrunden. Der ses også på tidligere historik i behandlingssystemerne og i det
kommunale system, fx i forhold til tidligere anbringelser, foranstaltninger mv. Derved fås
et billede af, i hvilket omfang og hvor længe de unge har været kendt i forskellige dele af
systemet.
Undersøgelsen afdækker brugen af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
forskellige sektorer. Det afdækkes, hvor stor en andel i målgruppen, der har benyttet en
række forskellige ydelser, som sundhedsydelser, sociale indsatser,
beskæftigelsesindsatser, foranstaltninger i kriminalforsorgen (fængselsophold mv.),
ligesom også andelen, der modtager forskellige indkomstoverførsler opgøres.
Opgørelserne opdeles også på demografiske undergrupper (fx køn og geografi) i det
omfanget antallet af analysepersoner i undergrupperne tillader det.
Undersøgelsen afdækker også omkostningerne forbundet med brugen af indsatser og
ydelser, i form af udgifterne for det offentlige velfærdssystem. Der foretages opgørelser af
de samlede omkostninger på tværs af velfærdssystemets sektorer og inden for de enkelte
sektorer, ligesom der også foretages beregninger af de gennemsnitlige omkostninger pr.
ung, samt af spredningen inden for gruppen i det omfang antallet af personer i
analysegrupperne tillader dette.
Med sit fokus bidrager undersøgelsen med ny viden omkring målgruppen af unge med
dobbeltdiagnose i form af en samlet afdækning af målgruppens forbrug af indsatser og
ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer. Derved kan undersøgelsen være med til
at synliggøre potentialerne for at udvikle mere sammenhængende og helhedsorienterede
indsatser til målgruppen ved at synliggøre omfanget af gruppens eksisterende brug af
indsatser og ydelser på tværs af sektorer.