Det støtter vi

BørneBlæserne er et musikprojekt, hvor vi gennem musik og samspil på
blæseinstrumenter ønsker at skabe et frirum for kronisk syge børn og unge i Danmark. I
første omgang retter vi gennem pilotprojekt og sundhedsintervention undervisningen til de
kronisk lungesyge. Målet er at kunne tilbyde disse børn og unge et særligt
musikfællesskab, hvor de dels oplever glæden ved at spille musik på
blæseinstrument, men også gennem musikken lærer at mestre deres fysiske og mentale
udfordringer.
I pilotprojekt BørneBlæserne vil vi tilbyde 10 børn og unge med
diagnoserne inden for kronisk obstruktiv lungesygdom, tilknyttet hospitalsbehandling i
Hovedstadsområdet, musikundervisning i blæseinstrument. Børnene rekrutteres i
samarbejde med Lungeforeningen, Dansk BørneLungeCenter, Rigshospitalet og Dansk
BørneAstmaCenter, Herlev og Gentofte Hospital.
Undervisningen vil varetages af to blæseundervisere og vil foregå på Goldschmidts
Musikakademi i Kbh. Efter pilotprojekt iværksættes Sundhedsinterventionen
BørneBlæserne.
Med et pilotprojekt ønsker vi i første omgang at fokusere på det musikpædagogiske
udviklingsarbejde for herigennem at udbygge og kvalificere de undervisningsmetoder,
som skal anvendes i næste step, interventionen. I interventionen vil der udføres både
kvantitativ og kvalitativ forskning i samarbejde med Mary Elizabeths Hospital og RUC,
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.
I Danmark er der i alt ca. 100.000 lungebørn. Diagnoserne er oftest astma, cystisk
fibrose, bronkopulmonal dysplasi (BPD) og primær ciliær dyskinesi (PCD), men der er
også ca. 1000 børn i DK med KOL.
Lungebørn er i særlig risiko for stillesiddende og inaktiv adfærd. Fysisk træning for
målgruppen er ofte svært da det er vanskeligt for dem at indgå i holdtræning og -sport da
de her skal præstere fysisk på niveau med raske alderssvarende kammerater. Ydermere
er det en udfordring at opretholde motivation til individuel fysisk træning da det er en
(psykisk) belastning for barnet/den unge at leve med de sygdomsrelaterede vilkår. Ved
tidligt i deres liv at skabe forståelse for deres vejrtrækning og kroppens potentiale for
aktivitet på nye måder, er det musikprojektets hypotese, at der er grobund for at skabe
øget sundhed, trivsel, selvtillid og sociale relationer gennem musikudøvelse. Sociale
relationer har stor betydning for sundheden, og lungebørn og unge oplever at sygdom har
store negative konsekvenser for deres sociale relationer. Det er derfor relevant at
adressere denne udfordring. Med BB vil vi bygge et tilbud om musikundervisning op for
disse børn og unge; en patientgruppe i starten af livet, med udsigt til et liv med en kronisk
sygdom. Den kroniske sygdom påvirker ikke kun dem, men hele deres familie. Hvis
patienterne og de pårørendes hverdagsperspektiver inddrages i den tilgang hospitalerne
har til behandlingen af de kronisk syge børn, kan det betyde øget livskvalitet og lettet
sygdomshåndtering ikke kun for børnene og de unge selv, men for hele familien.

Plastic Change søger støtte til at etablere et nyt sundhedsprogram omkring
konsekvenserne af mikroplastik for folkesundheden
Konsekvenserne af forureningen af vores omgivelser med mikro- og nanoplastik er et nyt
problemfelt, som har trængt sig mere og mere på i vores arbejde for at forstå omfanget af
den omfattende plastikforurening i verden omkring os.
Den seneste teknologiske udvikling har givet forskerne mulighed for at måle selv de
mindste plastikpartikler - helt nede i nanostørrelse - og med det kan forskerne konstatere,
at plastik nu også er at finde i menneskekroppen. De første effektstudier er yderst
bekymrende.
Forskere i hele verden arbejder nu med hypoteser om, at plastik kan skabe en række
sundhedsrisici, herunder kræft, nedsat fertilitet, fedme, irritation i tarmene mm.
Det haster med at skabe mere viden, og det haster med at få myndighederne til at
forholde sig til den viden, som allerede er tilgængelig.
Der er behov for en aktør, som initierer ny forskning og handling. Plastic Change har
viljen og evnerne til at blive denne aktør.

I dette projekt ønsker vi at gøre brug af hundens og naturens afstressende effekter på
mennesker. Projektets aktivitet er at matche en hundeejer + dennes hund med en psykisk
og/eller fysisk sårbar voksen bosat i Albertslund, som mødes til ugentlige gåture i en
periode på mindst 2 måneder. Projektlederen står for at lave matchene mellem en frivillig
hundeejer og en borger. Forud for matchet afholdes møder med begge parter, først
enkeltvis og dernæst sammen, for at sikre et godt match.
Når matchet er foretaget aftales den første gåtur mellem de to. På disse gåture er hunden
med til at aflede opmærksomheden fra de indre tanker, og i stedet centreres fokus
omkring hunden og naturen. Hundeturen er tænkt som et udgangspunkt for samtaler og
samvær, som opstår henad vejen, hvor de to lærer hinanden bedre at kende. Måske
træder hunden mere i baggrunden som tiden går, når de to parter kender hinanden
bedre.
Gåturenes udflugtsmål aftales mellem den frivillige og borgeren, men da over 60 % af
Albertslund består af grønne områder, er mulighederne mange. Projektlederen udvikler
en folder med inspiration til gåturenes udflugtsmål samt hundeskove i nærheden. Disse
inkluderer Herstedhøje, Vestskoven, gåtur omkring det gamle fængsel, Vridsløselilles
grønne områder, Trolden Tilde, Thomas på bjerget og Vikingelandsbyen samt ture i
Albertslunds 5 hundeskove, hvor hunden kan løbe frit.
Forskning viser, at hunde har gavnlige effekter på menneskers mentale og fysiske
sundhed, hvilket også afspejler sig i, at hunde i stigende grad bruges som bl.a.
læsehunde, besøgshunde, støttehunde og terapihunde. Studier viser, at selv korte
interaktioner med en hund mindsker stresshormonet kortisol og får lykkehormonet
oxytocin til at stige. Samtidig viser studier, at 2 timer ugentligt i naturen kobles sammen
med et bedre helbred og øget velvære. Det er netop disse videnskabelige fund, som
projekt ”Hundevenner i det fri” baserer sig på.
Da mentale og fysiske helbredsproblemer også gør sig gældende andre steder i landet,
kan ”Hundevenner i det fri”-konceptet deles med andre frivilligcentre og dermed hjælpe
mange flere på længere sigt.

Vores projekt handler om at forøge livskvaliteten for kvinder med ikke-vestlig baggrund, ved at støtte dem i forbedring af deres sundhed og trivsel. Mistrivsel og sundhedsmæssige udfordringer forhindrer flere kvinder i den erhvervsaktive alder i at varetage et job, hvilke gør at de ofte er en del af et offentligt og opslidende system af flere opkvalificeringsforløb og praktik i længere tid. I projektet vil vi følge vores erfaringer om at 1:1 støtte og undervisning kan give kvinderne redskaber til at forbedre deres livsmestring og derved finde vej tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil vi gøre med en testgruppe af
kvinder som vi har i opkvalificering i vores spiserier ”Send Flere Krydderier”. Gruppen er optalt som test, fordi vi ønsker at benytte projektet som en adgang til at indsamle flere erfaringer og udvikle et fremtidig metodeværktøj til at tilføje sundhedsmæssige aspekter i fremtidige opkvalificeringsindsatser som veje til arbejdsmarkedet.
Den støtte vi ønsker at inddrage i projektet, handler om:
Hjælp til udredning. Mange går med smerter og mistrivsel, men ved ikke hvorledes de skal reagere eller håndtere dette. Ved undervisning og 1:1 støtte ønsker vi at finde vej til udredning der i flere tilfælde kan give vej til rette behandling (eks. ved sukkersyge)
Navigation og tilgængelighed i sundhedssystemet. Med sprogvanskeligheder, anden kulturel baggrund og tabu kan det være svært at finde vej i sundhedssystemet. Blot at finde vej efter en henvisning eller bestille tid er en forhindring for at søge behandling på sygdom. Med 1:1, netværk og undervisning vil vi sætte kvinderne i stand til at
gennemskue og overvinde forhindringerne.
Bevægelse og ernæring. Ved at motivere og støtte med konkrete forandringer i kvindernes liv kan vi både forbedre livskvalitet og forhindre udvikling af livstilssygdomme i målgruppen. Ved samarbejde med partnere og formidling kan vi løfte vidensniveauet og aktiviteten blandt kvinderne.
Projektet planlægges efter design-thinking metoden. Det betyder at en gruppe af kvinder (ca. 17-30) med ikke-vestlig baggrund i opkvalificeringsforløb gennemgår aktiviteter i forhold til de ovenstående 3 hovedområder som et testforløb, herefter evalueres metoden, der re-designes et nyt forløb for yderligere 17 kvinder, som danne grundlag til at vi kan etablere en metode som vil kunne implementeres i vores opkvalificeringsindsats, samt formidles til øvrige aktører på området.

Projektet ”Bedre mental og fysisk sundhed for psykisk syge unge og voksne med minoritetsbaggrund” to aktiviteter:

1) ”Drømmeklubben”, der er for unge mellem 18-35 år med psykiske udfordringer (diagnoser, traumer, social marginalisering og ensomhed). ”Drømmeklubben” kommer til at foregå to fredage om måneden i Muhabet. Klubben vil have ca. 10-15 unge brugere. Der vil være aktiviteter som madlavning, brætspil, filmaften og udflugter til spændende steder i og omkring København. Klubben vil være et frirum, hvor man kan være sig selv og støtte op om hinanden. Den vil også fungere som en ”træningsbase”, hvor deltagerne, vil få gode oplevelser, som hører til et ”normalt ungdomsliv”. Gennem klubben ønsker ansøger at øge målgruppens livskvalitet og livsmestring.

2) ”Mere motion og bevægelse i Muhabet”, der er for voksne mellem 35 - 65 år med flygtninge eller indvandrer baggrund, og som har oplevet krig, fængsling, tortur og tab, og/eller lider af PTSD, skizofreni, kronisk depression eller angst. Aktiviteterne er f.eks. træning, gymnastik, dans eller yoga. Ansøger ønsker at danne to hold, som kører hver
uge, og hvor der skal samarbejdes med idrætsforeninger eller sociale tilbud for at lave særaftaler, finde undervisere og lave aktiviteter som passer til Muhabets brugeres specifikke behov. Mange af Muhabets brugere har, smerter, fordi de har været udsat for tortur. Derfor skal aktiviteterne foregå i et tempo, hvor alle kan være med. Det er særlig vigtigt, at der er en medarbejder, der følger brugerne ud af huset og er med til hver træningssession, da brugerne har brug for støtte og trygheden i fællesskabet.

Muhabet arbejder, med særlige omsorgspædagogiske metoder, og tager altid udgangspunkt i brugernes individuelle forudsætninger, behov og udfordringer. Muhabet understøtter den enkeltes arbejde med recovery, og her spiller aktiviteter en stor rolle. Gennem aktiviteter er det muligt at flytte fokus fra psykiske problemer som angst og stress. Gennem aktiviteter kan man være sammen med andre mennesker, og føle sig at man hører til og er en del af noget meningsfuldt. Og gennem aktiviteter kan man (gen)lære noget nyt.

Aktiviteterne i dette projekt har fokus på at skabe et sundere liv for Muhabets brugere – både når det kommer til den mentale og den fysiske sundhed. Begge aktiviteter skal forankres i Muhabets daglige praksis, når projektperioden er slut.
Effekten af de to aktiviteter vil, iflg. ansøger, blive undersøgt inden, midtvejs og ved afslutning via mini-interviews, fokusgruppeinterviews og/eller statusmøder.

Foreningen SKURET ønsker at bidrage til, at socialt udsatte mennesker af
etnisk grønlandsk oprindelse, der opholder sig i bydelen København SV, vælger en
sundere livsretning.
Foreningen ønsker at skabe kontakt til netop den etnisk grønlandske gruppe
på gaden, da det etnisk grønlandske miljø er en af de mest udsatte grupper på gaden. De
grønlandske brugere er kendetegnet ved at være ressourcesvage og
traumatiserede mennesker med et aktivt alkohol- og/eller hashmisbrug, der som
udgangspunkt ikke har tillid og kontakt til det etablerede system, og dermed ikke benytter
det.
SKURET ønsker at tilbyde sundhedsfaglig, socialpædagogisk og specialrådgivende støtte
i øjenhøjde samt meningsfulde aktiviteter med arnested i den mobile enhed, SKURET,
der er en ombygget cirkusvogn, indeholdende to mindre rum samt toilet.
SKURET vil, være åbent de fleste dage, hvor en socialarbejder yder
håndholdt og fleksibel støtte. På faste ugedage vil der være åben konsultation hos
socialvejleder, Det Grønlandske hus og Hjemløseenheden - sådan at det er muligt for
brugerne at få hjælp til fx problemer med MitID, hjælp til bankkonto, følgeskab til hospital
og snakke om stort og småt. Og i det bagerste rum vil der blive tilbudt sundhedsstøtte, fx
en fodterapeut, der kommer en gang om ugen.
SKURET skal være et sted, hvor brugerne oplever, at nogen udenfor
gruppen venter og forventer noget af dem samt at de oplever sig som en del af et
fællesskab, der ikke har alkohol i centrum. Iflg. ansøger vil foreningen arbejde for at dette
sker ved bl.a. at tilbyde aktiviteter, som brugerne finder attraktive, fx madklub, ture ud af
huset, naturoplevelser, kreative tilbud m.m.
Aktiviteternes formål er at give brugerne mulighed for gode oplevelser, der
kan blive porten til samtaler på brugernes initiativ, og som kan åbne op for ønsker for et
andet og sundere liv. Ønsker, som personalet i SKURET hurtigt og på ”ufarlig grund” kan
gribe og igangsætte støtte i forhold til.
SKURET skal således være et alternativt tilbud i øjenhøjde, hvor
tillidsarbejdet er altafgørende for indsatsens succes.
Det er ansøgers vision er, at SKURET’s indsats vil hjælpe brugerne til at starte og
fortsætte en proces mod en højere grad af fysisk og mental sundhed, mod at flytte i
permanent bolig og mod at komme i job evt. via Det sociale Frikort.
Ansøger vil arbejde for, at indsatsen skal være permanent, således, at SKURET
henholdsvis kan støtte brugerne i processen mod en sundere livsstil mentalt, socialt og
fysisk samt for at kunne støtte brugerne at fastholde processen over tid.
Den daglige drift vil blive varetaget af en fast projektleder (med baggrund fra
Hus Forbi, social vicevært i Sydhavnen samt misbrugskonsulent). Projektlederens
primære funktion er at være tilstede i skurvognen samt udføre opsøgende og håndholdt
indsats overfor målgruppen.
Over tid vil der også blive ansat en sundheds- og mentalsundhedsmedarbejder til at
varetage og løfte projektets sundhedsindsats og aktiviteter.
Projektet vil blive administreret af Morgencafé for Hjemløse.
Over tid vil der også blive ansat et par medarbejdere på socialt frikort (brugere) og der vil
blive inkluderet frivillige.
I bestyrelsen for foreningen SKURET vil der være både repræsentanter for brugerne og
for lokalsamfundet.

Neurorehabilitering Selma Marie er et højt specialiseret botilbud for normalt udviklede
unge mennesker, der er blevet hårdt ramt af en erhvervet hjerneskade. Det kan fx være
unge, der har været ude for trafikuheld, voldelige overfald, arbejdsulykker eller er blevet
ramt af en hjerneskade som følge af sygdom, forgiftninger eller iltmangel. Vores beboere
gennemgår et helhedsorienteret forløb med indsatser på social-, sundheds- og
beskæftigelsesområdet med henblik på at understøtte tilbagevenden til et så selvstændigt
liv som muligt.
Kommunerne efterspørger pladser til stadig mere behandlingskrævende beboere, og vi er
i dag det eneste tilbud øst for Storebælt, der kan imødekomme behovet – alternativet er
kommunale genoptræningstilbud primært for ældre eller i yderste konsekvens på et
plejehjem. Udviklingen stiller imidlertid nye krav til vores faciliteter, som i forvejen er
udnyttet til bristepunktet. Især har vi behov for bedre lokaler til den fysiske genoptræning,
som er en helt central del af rehabiliteringen. I dag foregår den indendørs fysiske træning
i beboernes opholdsrum, hvilket langt fra er optimalt og slet ikke kan lade sig gøre med
'tungere' beboere, der kræver nogle træningsredskaber, vi ikke har plads til i dag.
Vi vil derfor opføre et nyt 'terapihus' - en tilbygning på 279 m2 med plads til fysisk træning
og tests, fysio- og ergoterapeutisk behandling, holdtræning (yoga m.m.), kognitiv og
talepædagogisk træning, sociale aktiviteter og et mødelokale på 1. sal. Selma Maries nye
terapihus bliver lavet som en tilbygning - forbundet til hovedhuset med en lang glasgang,
der samtidig fungerer som træningsareal. Selve terapihuset skal indrettes med fleksible
rum, så det kan bruges til mange forskellige formål. Især får vi mulighed for at forbedre
beboernes fysiske træning, hvilket er helt centralt i deres rehabiliteringsforløb.
I dag varetager kommunerne selv en række rehabiliteringstilbud, men de kan ikke tilbyde
højt specialiserede pladser til mere behandlingskrævende beboere. Det kan vi. Vi har
allerede ekspertisen i huset, og med det nye terapihus kan vi modtage beboere i alle
profilklasser. Derfor har vi i de senere år haft modtaget flere beboere med behov for
meget intensiv behandling. Nogle af dem modtager vi direkte fra sygehuset, hvor vi
kommer tidligt ind i rehabiliteringsforløbet. Den tidlige indsats giver gode muligheder for at
hjælpe beboerne tilbage til et så selvstændigt liv som muligt, men stiller også øgede krav
til vores faciliteter. Med de nye faciliteter kan vi tilbyde et bedre og langt mere intensivt
trænings- og rehabiliteringsforløb.
Neurorehabilitering Selma Marie har arbejdet med udvikling af nærværende projekt
igennem flere år, og vi står i dag med et byggeprojekt, som er fuldstændig
gennemarbejdet og kvalitetssikret i tæt samarbejde med Den A.P. Møllerske Støttefond.
Alle aftaler ligger klar til underskrift, og byggeriet kan gå i gang, så snart vi har skaffet de
økonomiske midler.

Pårørende har ofte stor viden om borgeren, fyldt med erfaringer og livsfortællinger fra et
levet liv. De betragtes ofte som bindeled til og mellem læger, sagsbehandlere, bosted og
familie, hvor de skal forholde sig til jura, sygdom og rehabiliteringsplaner. Men de er også
’bare’ forældre, børn, ægtefæller mv. og kan opleve følelser som afmagt, frustration og
vrede i relation til rollen som pårørende til en kronisk syg.
Medarbejderne på bosteder arbejder under lovgivning og ud fra den rehabiliterings- og
kommunale handleplan, der er udarbejdet omkring borgeren. Samtidig giver mødet med
pårørende mulighed for at få indblik i borgerens liv. I mødet med pårørende, skal
medarbejderen agere i overensstemmelse med egen faglighed, de lovmæssige rammer
der skal arbejdes under og med forståelse for pårørendes livssituation.
Det komplekse opstår, når opstillede forventninger til og mellem pårørende og
medarbejdere ikke kan indfris. Det kan fx være i forhold til oplysninger om borgerens liv,
der ikke må udleveres uden samtykke eller rammerne omkring tvang/ magtanvendelse og
pædagogisk arbejde. Dette kan for den pårørende opleves som et udtryk for modstand og
manglende engagement i samarbejdet fra medarbejdernes side. Samtidig kan det for
medarbejderen opleves som en manglende forståelse for faglige kompetencer og
erfaring.
Med projektet vil vi udvikle, afprøve og evaluere en samarbejdsmetode som er målrettet
sociale botilbud og fleksibel i forhold til organisationsbehov.
Projektet er tænkt som et toårigt forløb inddelt i fire perioder.
I projektets første periode vil vi inddrage tidligere undersøgelse af samarbejdet mellem
pårørende og medarbejdere på Filadelfias egne botilbud. Denne vil sammenholdes med
ny viden på området. Vi vil indfange og belyse de temaer som på en og samme tid er
generelle indenfor Botilbudsområdet, men også repræsenterer lokale udfordringer for det
enkelte bosted.
I projektets anden periode vil vi udvikle, afprøve og justere et gradueret
samarbejdskatalog. Medarbejdere og pårørende, tilknyttet Filadelfias egne botilbud, vil
mødes i workshops og arbejde med udvalgte temaer, baseret på første periodes fund.
Arbejdet herfra inddeles i tematiserede indsatser der udbydes i tre forskellige niveauer
(let, moderat, højt). Kataloget afprøves niveauinddelt på Filadelfias tre bosteder med
afsæt i det enkelte bosteds behov og ressourcekapacitet. Det er hensigten, at det skal
blive en integraret del af bostedets hverdag.
I projektets tredje periode er målet at afprøve samarbejdskataloget i samarbejde med
eksterne botilbud. Her inddrages ’deres’ pårørende og medarbejdere tilsvarende og med
udgangspunkt i bostedets behov testes samarbejdskatalogets tre niveauer. Herved gøres
metoden overførbar til andre organisationer.
I projektets fjerde og sidste periode er målet at gennemføre en evaluering af projektet og
resultaterne. Projektets resultater vil blive synliggjort ved udgivelsen af en artikel i et
fagblad.
Projektet vil løbende blive formidlet via nyhedsbreve fra Filadelfias egne
kommunikationskanaler, samt gennem en "erfaringsgruppe", med eksterne aktører, og
brug af ambassadører for projektet.

Boliger på botilbud udgør rammen for store dele af det levede voksenliv blandt nogle
mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. De
fysiske rammer på botilbud skal understøtte den enkelte beboer i at leve et så
selvstændigt og meningsfuldt liv så muligt.
Den seneste kortlægning af fysiske rammer på botilbud er 14 år gammel. Den viste, at
beboerne kun havde begrænset indflydelse på boligernes indretning. Mange boliger var
små og manglede badeværelse og køkkenfaciliteter. Vi har derfor brug for viden om,
hvad der kendetegner de fysiske rammer på botilbud i dag, og hvordan de spiller ind på
beboernes trivsel og samfundsintegration.
Formål
Projektet skal skabe viden om, hvilken betydning de fysiske rammer har for beboernes
trivsel og samfundsintegration. Velfærdssamfundet har en skærpet menneskeretlig pligt til
at sikre, at mennesker på botilbud trives. Viden fra projektet kan være med til at sikre, at
vi lever op til det ansvar.
Anvendelse
Projektet skal inspirere til at indrette botilbud på nye måder til gavn for beboerne.
Kommuner og selvejende botilbud kan anvende viden fra projektet, når eksisterende
boliger skal renoveres, og når der skal bygges nye botilbud. Desuden vil projektet
biddrage til den forskningsmæssige state of the art omkring fysisk organiserings
betydning for interaktion mellem borger og system.
Arbejdspakker:
Arbejdspakke 1 belyser de fysiske rammers adfærdsdisponerende forventninger til
interaktion mellem beboere og personaler, herunder betydningen for beboernes trivsel,
ensomhed samt for det fagprofessionelle arbejde. Desuden undersøges, hvordan de
fysiske rammer inviterer til samfundsinteraktion.
Metode: Data genereres via observationer og interviews med hhv. beboere, pårørende,
medarbejdere og ledere på tre forskellige botilbud.
Arbejdspakke 2 kortlægger status på de fysiske rammer på botilbud i Danmark, herunder
botilbuddets størrelse, fysiske udtryk, beliggenhed, boligernes størrelse og standard
(herunder om lejligheden har egen indgang, eget køkken, om boligen er tilpasset
beboernes behov, om beboeren har indflydelse på interiøret), samt botilbuddets
ejerforhold.
Metode: Data indsamles via spøgeskemaer til alle ledere af botilbud i Danmark.
Arbejdspakke 3 belyser de fysiske rammers betydning for trivsel og samfundsintegration
blandt beboere på botilbud. Vi identificerer hvilke aspekter af de fysiske rammer, der
hænger sammen med beboernes trivsel.
Metode: Vi benytter eksisterende data fra VIVEs undersøgelse af ’brugertilfredshed på
det specialiserede socialområde’. Data kobles med baggrundsdata om borgerne fra
Danmarks Statistik vedrørende fx. type af funktionsnedsættelse, demografi (alder, køn,
etnicitet) og psykiatrihistorik (fx. indlæggelser).
Arbejdspakke 4 omfatter formidling af viden fra projektet og dialog med aktører og
interessenter med henblik på at inspirere til nye måder at udvikle de fysiske rammer på
botilbud til gavn for beboerne.

Projektet sigter mod at skabe en omfattende digital guide, der fremmer teknologisk
optimering af plejehjem. Hensigten er at adressere ældres sanselige behov for at
forbedre deres livskvalitet. Gennem teknologiske løsninger vil man skabe
plejehjemsmiljøer, der styrker de ældre borgeres sanser, understøtter deres mentale
sundhed og øger deres uafhængighed.
For at opnå dette vil vi afprøve og implementere teknologiske løsninger i to udvalgte
plejehjem, som fungerer som primære cases. Resultatet vil være det digitale univers
"ABC til en god hverdag på plejehjem med teknologi", der vil indeholde detaljerede
instruktioner for implementering af de mest effektive teknologier.
Problemstilling:
Med alderen kan nedsatte sanser, især syn og hørelse, føre til isolation, lavere livskvalitet
og passivitet. Trods eksisterende teknologiske løsninger, der kan kompensere for disse
tab, bliver de ikke anvendt fuldt ud på grund af manglende oplysning og viden om dem.
Dette skaber et væsentligt potentiale for at forbedre ældres liv på plejehjem.
Målgrupper
Mens ældre beboere er den primære målgruppe, vil "ABC-guiden" også tjene som en
ressource for plejehjemspersonale (både ledere og medarbejdere), samt familier og
pårørende, der er involveret i at indrette boligområder for deres ældre pårørende på
plejehjem.
Om projektet
Implementeringen af teknologiske løsninger vil primært fokusere på områderne hørelse,
syn og kommunikation, idet disse områder er vurderet til at være mest relevante for
bredden af plejehjem, specielt med henblik på økonomiske begrænsninger.
Udvælgelsen af teknologier vil ske i samarbejde med fagpersoner fra fx
kommunikationscentre og baserer sig på fagpersoners praktiske erfaring med
teknologierne, samt viden om teknologiernes effekter. Når teknologierne afprøves på
plejehjemmet, vil det ske i dialog med personalet mhp. at få viden om, hvilke udfordringer
og spørgsmål implementeringen kan give anledning til, og som skal kunne findes svar på
i guiden. På baggrund af erfaringer fra afprøvning udvikles ABC-universet endeligt. I
sidste fase iværksættes kommunikationsindsats mhp. udbredelse.
Projektet vil være inddelt i 4 faser og løbe i 2 år.
Udfordringer
På grund af den komplekse struktur af ejerskab og drift af danske plejehjem, samt
pressede økonomiske ressourcer vil der blive fokuseret på teknologier, der kan
implementeres nemt og uden store hindringer på de fleste plejehjem.
ABC-universet:
Universet vil være digitalt tilgængeligt og bestå af to primære sektioner - én for
plejehjemspersonale og én for pårørende. Den vil tilbyde forskellige formater, såsom
videoer og billeder, for at sikre, at informationen er guidende og letforståelig for alle
brugere. Desuden vil indholdet i guiden blive integreret i nye uddannelsesforløb for
sundhedspersonale for at øge deres forståelse og evne til at implementere ny teknologi
på plejehjem