Det støtter vi

Formålet med dette projekt er at udvikle, implementere og evaluere en træningstilgang, der med udgangspunkt i den nyeste viden om funktionelle øvelser, fokus på socialt samvær kombineret med uddannelse vil sikre, at flere borgere vælger og fastholder fysisk træning i perioden under og efter en kræftbehandling, og at borgerne herigennem vil opleve forbedret fysisk og mentalt helbred samt øgede handlekompetencer i forhold til at fortsætte en aktiv livsstil.

Metodisk vil projektet blive indledt med en vidensafdækning af, hvordan funktionelle øvelser, fokus på leg, netværksdannelse, uddannelse og erfaringsudveksling kan implementeres i en ny træningstilgang med forbedret udbytte. Med udgangspunkt i den identificerede viden udvikles og konkretiseres et øvelseskatalog samt et træningsprogram. Øvelserne afprøves på to træningshold, erfaringer indsamles løbende fra deltagere og involverede sundhedsprofessionelle, og indholdet justeres i forhold til disse tilbagemeldinger.

I projektets sidste fase vil der være fokus på evaluering af det udviklede tilbud. Der laves opgørelser over antal deltagere, hvem der deltager, og hvor lang tid de fastholdes i træningen. Dette sammenlignes med lignende opgørelser for deltagere på de traditionelle træningshold. Derudover afdækkes via kvalitative interviews borgernes oplevelser i træningsperioden i forhold til udbytte, tryghed ved træningen, motivation nu og fremadrettet samt interaktionen med øvrige deltagere.

Deltagere i kliniske forsøg og forskningsprojekter mangler et overblik over, hvad de har givet samtykke til at deltage i. Selvom vi følger loven med mundtlig og skriftlig information, sidder patienten ofte tilbage med en usikkerhed om, hvad han/hun egentlig har sagt ja til, og med begrænsede muligheder for at finde information om forskningsprojektet.
Et studie fra Det Danske Bloddonorstudie [Sundby 2019] illustrerer problematikken. 
1.600 deltagere blev spurgt, om de vidste, at de var med i en biobank og et genetisk forskningsprojekt. Kun henholdsvis 27,6% og 9,6% svarede ja. 
Projektet består i etableringen, på sundhed.dk, af en borgervendt løsning, der giver let og lige adgang til samtykker, afgivet af borgere, til anvendelse af disses data til forskningsprojekter på tværs af regioner. 
Hovedformålene med projektet er 1) at tilgodese borgeres digitale rettigheder, og 2) at bidrage til bevarelse af en stærk forskning i Danmark. 
Projektet er nationalt, med inddragelse af stærke parter som Danske Regioner, NVK, Danske Patienter og LVS.

Projektet har et nationalt skaleringspotentiale, da der hvert år starter ca. 1.500 nye forskningsprojekter op. Løsningen er i første omgang et tilbud til at forskningsprojekter, men på sigt et krav til projekter som ønsker dispensation for samtykke.

Projektet vil markant ændre den måden kliniske forsøg vil fremstå i det danske samfund og bidrage til en nyskabelse inden for etik i sundhedsvæsnet. Der findes ikke en international sammenligning, som giver patienterne et overblik over samtykker afgivet i sundhedsvæsnet. Dermed vil Danmark placere sig som internationalt foregangsland inden for området.
 

I 2014 udgav Vidensråd for Forebyggelse rapporten ”Børn og unges mentale helbred”, som omhandlede forekomsten af dårligt mentalt helbred blandt børn og unge i alderen 10-24-årige samt udviklingen igennem de sidste 20 år. Rapportens primære formål var at skabe debat og øget fokus på vigtigheden af forebyggelse og tidlig opsporing af psykiske problemer blandt børn og unge. Rapporten henvendte sig særligt til professionelle og interessenter indenfor sundheds-, undervisnings-, og socialsektoren, som i det daglige arbejder med børn og unge. Rapporten er uden tvivl den rapport som bliver anvendt mest ude i praksis med knapt 13.000 downloads af den fulde rapport siden udgivelsen.

Rapporten fra 2014 om børn og unges mentale helbred, downloades fortsat over 3000 gange årligt og bruges i både kommuner, regioner, interesseorganisationer og på forskningsinstitutioner. Siden rapportens udgivelse har der løbende været debat om emnet i medierne, og rapporten har dannet grundlag for en række faglige artikler og indspark i debatten. Faglige interesseorganisationer som Psykiatrifonden, Landsforeningen SIND, Det Sociale Netværk, Dansk psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har taget rapporten op. Psykiatrifonden har eksempelvis krævet politisk handling og en national forebyggelsesplan med fokus på tidlig indsats og har nedsat et ’advisory board’, der skal afdække, hvilke sundhedspolitiske indsatser, der kan forbygge psykisk sygdom hos børn og unge bl.a. med deltagelse fra Vidensrådet. Flere af arbejdsgruppens medlemmer har formidlet rapportens konklusioner på en række konferencer og kurser.

Behov for ny rapport på området

Men der er behov for ny viden på området. De data rapporten bygger på stammer overvejende fra 2010, og er snart forældede. Med adgang til helt nye tal fra blandt andet Skolebørnsundersøgelsen, Sundhedsprofilen med mere og på baggrund af utallige opfordringer fra fagprofessionelle, er det derfor besluttet at opdatere rapporten.

Vidensrådet er nu i den fase, hvor arbejdsgruppen til opdateringen skal samles. Den tidligere arbejdsgruppe inviteres med, men vi ønsker denne gang at styrke arbejdsgruppen med flere kompetencer herunder en børne- og ungepsykiatrisk repræsentant. Opdateringens indhold og rammer er endnu ikke endeligt fastlagt, og vi vil derfor i samarbejde med arbejdsgruppen bag rapporten drøfte, om der er grundlag for at inddrage nye områder.

På Medicinsk Museion vi vil skabe et undervisningstilbud rettet mod SOSU-studerende i hele landet. Vi vil udvikle fire kufferter som indeholder genstande, der tematisk taler direkte ind i SOSU-uddannelsernes læringsplan. To kufferter skal sendes ud til SOSU-skoler landsdækkende, imens de to andre vil blive brugt i et undervisningstilbud til SOSU-studerende på museet. Til hver kuffert udvikles online introduktionsvideoer samt undervisningsmateriale i samarbejde med SOSU H. Samarbejdet er vigtigt, for at sikre at kufferter og materiale afdækker kompetence- og faglige mål på uddannelserne. Hver kuffert skal repræsentere et sundhedsfagligt tema, og indeholde fire-seks genstande. Med kufferterne kan undervisere og studerende udforske, begrebsafklare og diskutere relevante emner i mødet med museumsgenstande.

Tal fra KL viser, at der kommer til at mangle social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og at det er svært at tiltrække og fastholde elever igennem uddannelsen. På Medicinsk Museion vil vi gerne bidrage til at gøre undervisning mere alsidig ved at bruge vores museumsfaglighed. Som fremhævet af tidligere uddannelsesleder på SOSU H, Mathilde de Kruiff kan museer bidrage med at kontekstualisere temaer fra SOSU-undervisningen: ”På museerne kan eleverne sætte deres undervisning om alt fra karburatorer, til hygiejne og livsstilsygdomme ind i en virkelighed og kontekst.”  Vi søger fondsmidler, dels til at vi kan udvikle et tilbud hvor museet kommer til SOSU-skolerne, målrettet de skoler der ikke kan komme til museet, og dels et tilbud som er skræddersyet til undervisere og studerende der kommer på museet.

Medicinsk Museion er i en unik position til at udvikle undervisningstilbuddet, fordi vi i gennemsnit har 2,7 SOSU-klasser på besøg om ugen. Vi har desuden sammenlignet undervisningsplaner fra SOSU-uddannelser med museets udstillinger for at indkredse, hvordan vi bedst kan understøtte de nuværende fag. Det forudgående arbejde giver en solid indsigt i hvilke af museets genstande, der kan bruges til at facilitere samtaler om f.eks. anatomi, fysiologi og patologi, historisk udvikling af sundhedsbegrebet, mental sundhed, aldring og palliation, medicinsk etik, samt folkesundhed og medicinens politiske dimensioner. Samarbejdet med SOSU H vil yderligere indkredse temaer og kvalificere undervisningsmaterialet. På Medicinsk Museion er genstande omdrejningspunktet for formidling, undervisning og forskning. Ved at bruge genstande har vi en mulighed for at tilbyde en taktil læringsform. Denne tilgang bygger på metoden ’Object-Based-Learning’ (OBL), som er beskrevet yderligere i projektbeskrivelsen
 

Hvert år tages 11.000 blodprøver på børn på Kolding Sygehus. For nogle børn forløber blodprøvetagningen uden problemer, mens det for andre børn er en utryg og skræmmende oplevelse. Pga. manglende forståelse for processen og redskaber til egenmestring stritter nogle børn imod.

Det kan i værste fald betyde, at forældre/klinikere ser det nødvendigt at holde barnet fast mod dets vilje for at få taget en blodprøve. Det er naturligvis en dårlig oplevelse for alle parter, og børnene risikerer at udvikle en livslang nåleskræk pga. den ubehagelige oplevelse. Iflg. Videnscenter for Børnesmerter viser undersøgelser, at oplevelsen af at blive holdt fast mod sin vilje, kan være mere traumatisk for barnet end selve prøvetagningsproceduren. Fastholdelsen kan få barnet til at miste tilliden til sundhedsvæsenet generelt, og denne tillid kan være svær at opbygge ved efterfølgende procedurer og besøg på sygehuset (Videnscenter for Børnesmerter). I værste fald betyder det, at barnet senere i livet fravælger sundhedsydelser, hvilket kan have store sundhedsmæssige konsekvenser.

Projektets mål er at:

• Undgå ufrivillig fastholdelse af børn
• Nedbringe oplevelsen af smerte hos barnet
• Højne tilfredshed for børn, forældre og personale
• Skabe bedre flow ved prøvetagning => frigøre personaleressourcer
• Mindske antallet af mislykkede blodprøver grundet dårlig prøvetagning

Projektet bygger på tre indsatsområder, som hver især handler om at styrke barnet igennem en legende tilgang for derigennem at opnå en øget tryghed i forløbet. Indsatserne forventes at øge barnets evne til at mestre smertefulde procedurer, øge forældrekompetencer, samt øge kompetencer for det sundhedsfaglige personale til at kommunikere med barnet.

1. Styrke barnet gennem bedre dialog og forberedelse: Barnets vej og styrkelsen af barnet begynder allerede før de kommer til Kolding Sygehus. Et værktøj til at forberede barnet bliver at udvikle en spil-app med informationer om det kommende patientforløb, så barnet inddrages i forløbet ved en blodprøvetagning. Ved at integrere de fysiske omgivelser i venteområdet og prøvetagningsrummet i appen skabes der genkendelighed, hvilket er med til at afmystificere forløbet
2. Styrke barnet gennem personalet: Gennem personalet kan barnet styrkes yderligere på sin vej. Dette ved at blive mødt af et personale, som mestrer at interagere med børn på deres niveau og som bygger på den legende tilgang. Hensigten er at kompetenceudvikle personalet til at kunne interagere på børnenes præmisser samt at skabe nyt organisatorisk samarbejde med udgangspunkt i barnet.
3. Styrke barnet gennem omgivelserne: Det sidste indsatsområde er at styrke barnet gennem omgivelserne. Her skal der udvikles et børnecentreret prøvetagningsmiljø med beroligende lys og lyd, vægdekorationer og legeredskaber. Alt sammen er med til at give en sammenhængende oplevelse på barnets vej og stimulere barnets fantasi og leg.

Projektforløbet er lagt i 5 faser: Planlægningsfasen, Research- og analysefasen, Ide og konceptfasen, Test og kvalificeringsfasen samt Implementerings- og evalueringsfasen. Projektets resultater/metoder forventes efterfølgende formidlet til alle landets sygehuse gennem diverse formidlingskanaler.

Der er tænkt formidling såvel internet som på nationalt plan.

Med udgangspunkt i konkrete behov for information udvikles patientuddannelsesmateriale som understøtter både generelle og diagnosespecifikke sundhedskompetencer hos børn med ITP og deres familier.  
Gennem et let genkendeligt univers er det målet at skabe en fælles reference for børn med ITP, deres søskende og forældre, samt sundhedsprofessionelle. Universet skal danne ramme for uddannelsesmateriale, tilpasset barnets alder og udviklingstrin, og bidrage med viden om både sygdom, symptomer, og følelsesmæssige og sociale udfordringer, som barnet og familien kan opleve gennem sygdomsforløbet. Konkret udvikles en række forskellige materialer, som skal kunne fungere enkeltvis og i sammenhæng, således at barnet også over tid vil kunne genkende figurer og terminologi. 
Gennemførelse forudsætter finansiering, hvorfor projektet planlægges gennemført i forskellige faser. I fase 1 udvikles univers, informationsmateriale til børn i alderen 6-9 år, samt produktion af bamse/stoffigur. I fase 2 udvikles informationsmateriale til børn i alderen 2-5 år og animeret video.
Der nedsættes en styregruppe bestående af børnelæge Mimi Kjærsgaard, Rigshospitalet, forældrerepræsentanter, samt sekretariatsleder Karen Binger Holm, Danmarks Bløderforening, som i samarbejde med Anne Kathrine B. Nielsen fra virksomheden Caretoons skal konkretisere og kvalificere både universet og patientuddannelsesmaterialets indhold. 
Materialet distribueres til børn med ITP og deres familier via børneafdelingerne og gennem Danmarks Bløderforening. Materialet vil også være tilgængeligt online på www.bloderforeningen.dk.
Materialet offentliggøres i forbindelse med markeringen af den internationale opmærksomhedsdag for ITP fredag d. 27. september 2024. 
 

Hver dag varetages et stort antal tragiske sager af de retsmedicinske institutter, sager der rummer ulykker, selvmord, pludselig og tidlig død samt ofre for vold og voldtægt. Sagerne rummer en enorm viden om livet, som kan forebygge død, fremme sundhed og øge sikkerheden i Danmark. Men sagerne er indsamlet for at blive behandlet enkeltvis for politiet, og der er derfor ikke noget system for at se på sagerne på tværs.

Formålet med dette projekt er derfor at få fuldt udbytte af den livsvigtige viden, som i dag ligger uudnyttet hen i det retsmedicinske felt i Danmark.

For at kunne levere resultater til målgruppen vil ansøger:

1. lave en grundig interessentkortlægning for at identificere præcist, hvem der kan få gavn af forskning på de retsmedicinske data
2. gennemføre en proces med interessenterne, hvor ansøger i fællesskab med interessenterne udvikler nytteforskningsprojekter, der skal sikre at den retsmedicinske forskningsviden direkte gavner målgrupperne
3. udvikle en interessentbaseret evalueringsplan, som sikrer en relevant og levende formidling af resultaterne til målgrupperne (borgerne).

Visionen er, at projektet skal bidrage til på sigt at etablere et Videns- og innovationscenter for retsmedicin, som formidler og er samarbejds- og forskningsfremmende med det formål at styrke sundhed, forebyggelse og sikkerhed i Danmark.

Ansøger sigter efter at få nøgleinteressenterne med i et partnerskab, som kan være med til at planlægge et topmøde, som skal få alle relevante interessenter med i en fælles refleksion som skal kickstarte udviklingen af en række nytteforskningsprojekter. Ved selve topmødet vil refleksionen og missionen være åben. Efter topmødet er det målet, at nye samarbejdskonstellationer og mindre partnerskaber finder vej ift. at sikre eksekveringen af de nytteforskningsprojekter, som bidrager til målgruppernes behov.

Umiddelbart forventer ansøger at følgende målgrupper vil få gavn af projektet:

1. Hjertekarpatienter og højrisikofamilier (arvelighed, diagnoser, behandling),
2. Psykisk syge (overmedicinering og mekanismer bag psykiske sygdomme),
3. Almenbefolkningen (livsstil og medicins virkning på arveanlæg, hjerne og krop, personlig medicin, cocktaileffekter og fejlbehandling).
4. Udsatte børn og unge (Tidlig forebyggelse, unge og stoffer, vold i hjemmet, forebyggelse af drug rape).

I takt med den aldrende befolkning stiger antallet af ældre, som gennemgår åben
hjertekirurgi. Mange ældre patienter oplever udtalt fysisk svækkelse og forringet
livskvalitet selv efter en vellykket operation. Omkring hver anden patient har behov for
genindlæggelse i løbet af et år. Tidligt genoptræning er derfor altafgørende for at bevare
et selvstændigt og meningsfuldt liv.
I Danmark tilbydes gratis genoptræning til alle patienter efter hjertekirurgi. Ligesom i
mange andre lande starter denne genoptræning som holdtræning cirka 6 uger efter
hjertekirurgi, når brystbenet er helet. Patienterne er således overladt til at genoptræne på
eget hånd i de første uger, mens de oplever en række fysiske og psykiske barrierer for
bevægelse.
Den videnskabelig antagelse i dette projekt er, at tidlig individuel digital understøttet
genoptræning i hjemmet øger motivation og forståelse for vigtigheden af fysisk aktivitet i
hverdagen. Denne indsats kan forbedre funktionsevnen hos ældre efter hjertekirurgi. Det
kan medføre større tilfredshed, selvstændighed, livskvalitet, sundhedsforståelse og
mindre behov for kompenserende hjælp. Vi antager desuden, at initiativet kan øge
deltagelse og fastholdelse i de kommunale genoptræningsprogrammer, som hver tredje
patient ikke gennemfører.
Vi planlægger et PhD projekt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus
Universitet, Aarhus og Aalborg Universitetshospital, og kommunerne i Region Midt- og
Nordjylland. Initiativet til projektet er taget af hjertekirurger og fysioterapeuter i begge
regioner.
Formålet med projektet er at undersøge:
Delprojekt 1: om tidlig individuel genoptræning i hjemmet efter hjertekirurgi hos ældre kan
modvirke tab af funktionsevne, muskelkraft og livskvalitet
Delprojekt 2: om behandlingsforløbene, deltagelse i genoptræningsprogrammer og det
tværsektorielle samarbejde kan optimeres, når interventionen gennemføres i kommunal
regi Delprojekt 3: hvordan ældre patienter og deres terapeuter oplever
behandlingsforløbene med og uden interventionen med fokus på sundhedsforståelse,
motiver og barrierer for fysisk aktivitet
Basis for projektet er et klinisk forsøg med deltagelse af 120 ældre patienter (> 65 år)
med planlagt større hjertebypass- eller hjerteklapkirurgi på Aarhus eller Aalborg
Universitets-hospital. Projektdeltagerne vil blive udvalgt ved et tilfældighedsprincip til
standard almen genoptræning i kommunal regi alene eller til supplerende individuel
digital understøttet genoptræning i hjemmet i 6 uger efter udskrivelsen.
Resultaterne fra dette projekt forventes umiddelbart at gavne de omkring 2000 patienter,
som gennemgår større hjertekirurgi årligt. Vi forventer, at vi kan forbedre
behandlingsresultaterne ved at vejlede og motivere ældre patienter til mere fysisk aktivitet
umiddelbart efter udskrivelsen. Bedre funktionsevne, livskvalitet og selvstændighed
kommer vores samfundsøkonomi til gode.

Børn og unge, der både har en psykisk lidelse og et misbrug af fx hash, alkohol og/eller stoffer, er en af de allersvageste grupper i psykiatrien – og måske én af de mest oversete.

Mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker, og tager man de unges forældre og søskende med, er mindst 25.000 danskere berørt af dobbeltproblematikker blandt børn og unge under 25 år.

I det nye behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose, som regionerne snart etablerer, er personer under 18 år ikke omfattet. Desuden er der intet særligt ungeperspektiv til gruppen af 18-25-årige i første fase af det nye dobbeltdiagnosetilbud.

Konsekvensen af det manglende behandlingstilbud er, at alt for mange børn og unge mister dyrebare år af deres barndom og ungdomsliv.

Derfor er der behov for et vedvarende fokus på denne gruppe af børn og unge – og deres forældre. Både i behandlingssektoren og i det politiske system.

Samtidig er der behov for, at de unge og deres forældre har brug for at kunne spejle sig i andre, der står i samme situation.

Derfor ønsker vi at producere en podcastserie på otte afsnit, hvor de unge og deres forældre fortæller om de første tegn på både psykisk mistrivsel og misbrug, om mødet med behandlersystemet, om deres kamp for at få den rette hjælp, og om det, der hjalp både de unge og deres forældre.

Når vi vælger både at fokusere på børnene, de unge og deres forældre, skyldes det, at også forældrene bliver ramt, når deres børn rammes af dobbeltdiagnose. Det kan blive styrende for hele deres liv, og det kan få voldsomme konsekvenser for børnene/de unge, deres forældre og relationen imellem dem.

Deltagerne er unge og forældre fra UngeAlliancens ”UngeNetværket” og ”ForældreNetværket”, som derfor også kan fortælle om styrken ved at stå sammen, ligesom de også kan pege på løsninger.

Målet er at ramme både behandlere, forældrene, de unge og det politiske system gennem både podcasten og den opmærksomhed, den skaber, via sociale medier.

For at pege ind i det politiske slutter vi med en særlig liveudgave på Folkemødet 2024, hvorefter vi sætter emnet til debat med deltagelse fra både politikere og organisationsfolk.

Podcast er en utrolig stærk kommunikationskanal, hvor man har sin målgruppe meget tæt på i lang tid. Intet andet medie kan fastholde sine brugere så lang tid og så intenst. Hertil har podcast en meget lang levetid.

Serien produceres af Socialt Indblik, der har erfaring med produktion af podcasts. Den produceres i tæt samarbejde med UngeAlliancen. Den udkommer på alle podcastapps og eksponeres via Socialt Indbliks platforme.

Socialt Indblik når en stor gruppe inden for socialsektoren, psykiatrien og misbrugsbehandlingen samt en bredere målgruppe af pårørende. Hver måned når vi mellem 40.000-50.000 læsere og 10.000-20.000 lyttere. Nyhedsbrevet udkommer til mere end 6.500 modtagere hver uge. Og Socialt Indblik når meget bredt ud via sociale medier.

Komiteen for Sundhedsoplysning og Blå Kors Danmark vil i samarbejde implementere LÆR AT TACKLE kronisk sygdom på Blå Kors’ væresteder. Projektets formål er at styrke egenomsorg og mestring af dagligdagen hos socialt udsatte værestedsbrugere med langvarige og komplekse udfordringer, herunder langvarig sygdom.

LÆR AT TACKLE kommer til at indgå som ét blandt flere konkrete initiativer, der skal bidrage til implementering af en recovery-orienteret tilgang i Blå Kors. LÆR AT TACKLE vil bidrage med en systematisk model for involvering af brugere (peer-to-peer) samt metoder der træner deltagerne i at tage beslutninger i eget liv.

LÆR AT TACKLE er evidensbaserede kurser til mennesker med alle former for kroniske eller langvarige lidelser. På kurserne gennemføres en række aktiviteter, der giver deltagerne et nyt syn på og erfaring med, at de selv har en afgørende indflydelse på deres hverdag og sygdom. Instruktørerne er mennesker, der selv har en langvarig lidelse inde på livet. Indsatsen implementeres på 9 væresteder i Blå Kors.

Resultater fra et tidligere projekt viser iflg. ansøger, at det kan lade sig gøre – og med et stort udbytte for brugere og væresteder – at afholde LÆR AT TACKLE-kurser for socialt udsatte mennesker med problemer som fx psykisk sygdom, fysisk sygdom eller misbrug. Derudover viser resultaterne, at kurset bidrager til at styrke sundhed, trivsel og evnen til at håndtere hverdagslivet med sygdom blandt brugere af væresteder.

Det er forventningen, at der kan opnås lignende resultater i dette projekt.

Der gennemføres en evaluering af indsatsen, som har til formål at afdække, hvilke faktorer, der har betydning for implementeringen af projektet på væresteder, med særligt fokus på blandt andet barrierer og virkningsfulde tiltag samt metoder til at sikre kursisternes fremmøde. I forbindelse med projektet udvikles desuden en implementeringsguide, som opsamler erfaringer og beskriver anbefalinger fra projektet, der kan overføres til andre indsatser for socialt udsatte. Derudover vil viden fra projektet løbende blive formidlet til relevante aktører.

Projektet gennemføres i perioden 2018-2020.