Det støtter vi

Mange forældre til børn og unge med uhelbredelig kræft har et ønske om, at deres barn får lov at dø i hjemmet, men alligevel dør størstedelen på et hospital. Med dette projekt undersøger vi, hvordan den sidste tid af livet for børn og unge med uhelbredelig kræft og deres forældre kan forbedres samt hvilke forudsætninger der skal tages højde for, hvis familien ønsker, at barnet dør i eget hjem.

Via anvendelse af register-, journal-, spørgeskema- og interviewdata gennemføres tre delstudier, der udforsker hver deres område af betydning for kvaliteten af den palliative indsats samt familiers mulighed for mest mulig tid i eget hjem i barnets sidste del af livet: 1) Betydningen af forældres prognostiske forståelse for den palliative indsats, 2) Det tværsektorielle samarbejde om den palliative indsats i hjemmet og 3) Symptomer og livskvalitet i den sidste del af livet for børn med kræft samt forældrenes psykosociale helbred efter barnets død.

Projektet er et PhD-projekt, der udføres i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Paracetamol er et febernedsættende og smertestillende lægemiddel, som er førstevalg ved akutte smerter og lette til moderate smerter. En gennemgang af nuværende videnskabelig litteratur peger på, at effekten ved at anvende lægemidlet som langtidsbehandling mod kroniske smerter er meget ringe.
Den ældre population er i Danmark samt resten af verden en befolkningspopulation som er støt stigende. Det er ikke ukendt i den sundhedsfaglige verden, at paracetamol anvendes meget hyppigt hos de ældre, herunder også som langtidsbehandling. Paracetamol rekommanderes også som førstevalg ved smerter, men hvis effekten ikke er til steder, er der tale om en ikke optimal behandling, som udelukkende kun kan give uhensigtsmæssige effekter – altså bivirkninger, toksicitet og risici for interaktioner med øvrige lægemidler.
Vi ønsker derfor at indsamle evidens samt bidrage til vidensdeling inden for det til tider relativt komplekse smertebehandlingsregime samt lægemiddelbehandling til ældre. Dette gør vi ved i første omgang ved at udføre et registerstudie, hvor vi vil undersøge, hvilke karakteristika der kan beskrive den langtidsbehandlede paracetamolforbruger. Herunder socioøkonomiske og demografiske faktorer. Endvidere vil vi udføre et randomiseret klinisk studie, hvor vi ved at erstatte paracetamol med placebo i interventionsgruppen løbende vil måle seponeringseffekt i forhold til ændringer i smerte og livskvalitet hos den ældre patient (65 år eller ældre). Patienterne som indgår i forsøget skal som minimum have modtaget seks måneders behandling med paracetamol. Paracetamol versus placebo vil blive undersøgt både for patienter, som modtager paracetamol, som det eneste smertestillende lægemiddel, og patienter, som modtager paracetamol oven i anden smertebehandling f.eks. opioider. Det vil sige to interventionsgrupper, som bliver igangsat placebo frem for paracetamol, og to kontrolgrupper, som vil fortsætte deres paracetamolbehandling.
Det kliniske forsøg vil være det største seponeringsforsøg med paracetamol til dato, og bestå af høj kvalitet. Projektet vil potentielt kunne bidrage til nationale og internationale rekommandationer indenfor ældre- og smerteområdet. Projektet har derfor potentiale til at lave paradigmeskift i forhold til langtidsbehandling med paracetamol.
 

Formålet er at søge en nem og simpel løsning på et generende problem hos ældre mennesker, nemlig dårligt blodomløb i benene som almindeligvis skyldes åreforkalkning.
Et dårligt blodomløb i benene medfører at de ældre mennesker bliver dårligt gående, og derved bliver de ofte inaktive hvilket igen fører til en lang række sygdomme (eller forværring af eksisterende), eksempelvis type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesvigt.

Rødbedesaft er kendt for at indeholde en stor mængde såkaldte ”nitrater”. Disse stoffer er i laboratorieforsøg vist at kunne udvide blodkarrene, og dermed muligvis at kunne øge blodgennemstrømningen i blodårerne. Dét har stor betydning for tilbuddet af ilt til musklerne, som derved også øges. Hos ældre personer med dårligt blodomløb i benene er det velkendt at der ved almindelig gang (eller let løb) kommer smerter i benene, og disse smerter skyldes manglen på ilt. Dette fænomen ses især hos patienter med type 2 diabetes (”aldersdiabetes”).
Dårligt blodomløb er en meget udbredt lidelse, og simple (og naturlige) midler til at afhjælpe symptomerne vil være en stor hjælp til patienterne.
 

Erhvervet hjerneskade kan have alvorlige konsekvenser for den ramtes liv efter skaden, som er vigtige at forebygge og behandle. Blandt følgerne af erhvervet hjerneskade er træthed en af de hyppigste klager og bidrager til funktionsnedsættelse, nedsat livskvalitet og vanskeliggør tilbagevenden til arbejde. Til trods for dette mangler der i klinisk praksis standardiserede og veldokumenterede metoder til behandling af træthed efter hjerneskade. Vi ønsker derfor at afprøve og undersøge effekten af energiforvaltning, som vi forventer vil hjælpe hjerneskaderamte til bedre at håndtere deres symptomer på træthed i hverdagen. Projektet vil gøre os klogere på, hvilke elementer af behandlingen, der er virksomme, og dermed bidrage til større ensartethed i behandlingsstedernes tilbud.

Immunitet mod infektionssygdomme hos personalet på en børneafdeling
Baggrund:
Mindre børn og immunsvækkede patienter kan få et mere alvorligt forløb af infektioner end hos raske. En del af disse infektioner kan der vaccineres imod, bl.a. kighoste og mæslinger, som er inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram. Trods god vaccinationsdækning i Danmark (> 90%) har der de seneste år været tilfælde af mæslinger. Der er beskrevet større udbrud på sygehuse, f.eks. i Gøteborg. Sundhedspersonale er beskrevet som smittepersoner til sygdomsudbrud, og i flere studier er op til 20% ubeskyttede.
 I Finland er mæslingevaccination af sundhedspersonale obligatorisk og andre steder anbefales det, mens mange lande inklusiv Danmark, ikke har en officiel politik for dette.

Der findes ingen studier om immuniteten mod infektionssygdomme hos dansk sygehuspersonale.
Vi ønsker med dette studie at undersøge graden af immunitet overfor infektionssygdomme der kan forebygges med vaccination hos personalet på BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet.

Ifølge Parkinsonforeningen har 7300 mennesker Parkinsons sygdom (PS) i Danmark. Antallet af PS-patienter forventes at stige i takt med at befolkningens gennemsnitsalder stiger, hvilket vil få konsekvenser for vores sundhedssystem.
Hovedsymptomerne ved PS er rysten (tremor), muskelstivhed (rigiditet) og langsomme træge bevægelser (bradykinesi), men derudover oplever flertallet også kognitive problemer. Der findes øjeblikkeligt ingen godkendt behandling, der hverken stopper eller bremser sygdomsprogressionen eller forebygger udvikling af sygdommen.
Samlet set omfatter den eksisterende litteratur et overbevisende argument for at regelmæssig konditionstræning, ved direkte indflydelse på hjerne-mekanismer, kan svække PS-progression.
Formålet med projektet er at undersøge om 24 ugers konditionstræning kan forhale sygdomsprogressionen samt forbedre motoriske- og non-motoriske symptomer hos patienter med Parkinsons sygdom.

Formålet med dette projekt er at undersøge om aroniaekstrakter (naturligt aronia og fermenteret (mælkesyregæret) aronia) kan bruges til at behandle type 2 diabetes. Aroniabærret er blandt bær den bedste antioxidant, og vi forventer derfor, at det kan bruges i behandlingen af en lang række sygdomme relaterede til oxidativ stress, herunder type 2 diabetes. Rationalet ved at teste effekten af fermenteret aronia er, at flere studier tyder på, at man derved kan opnå øget effekt. Effekten af aroniaekstrakterne testes i et klinisk studie, hvor vi giver 60 type 2 diabetes patienter ekstrakterne. Ud fra forskellige undersøgelser og blodanalyser, vil vi herefter vurdere ekstrakternes potentiale i behandlingsregimen. Vi vil bl.a. undersøge om vi kan påvirke patienternes blodsukker, kolesterol, insulinfølsomhed, blodtryk, hormonbalance og tarmflora positivt. Vi forventer at påvise en gavnlig effekt af aronia, særligt fermenteret aronia, på alle parametre.

Tidligere undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem dårligt socialt netværk og forringet livskvalitet på den ene side og sygelighed og dødelighed på den anden side blandt patienter behandlet for hjertesygdom. Det tyder altså på, at psykosociale faktorer kan have afgørende betydning for hvordan hjertepatienter klarer sig efter de er blevet syge. Formålet med dette projekt er derfor at finde ud af, om vi ved at afdække patienternes egen rapportering af helbredsrelateret livskvalitet og socialt netværk ved udskrivelsen kan forudsige hvilke patienter, der bliver syge igen eller dør indenfor et år. Vi vil desuden undersøge hvad uddannelsesniveau betyder for patienternes selvrapporterede helbredsstatus og deres sygelighed og dødelighed.
Projektet vil blive lavet på baggrund af data fra DenHeart, der er en national spørgeskemaundersøgelse fra 2013/2014 kombineret med registerdata. Alle patienter udskrevet fra et hjertecenter er gennem et år blevet bedt om at udfylde et spørgeskema og ca. 17.000 patienter har svaret på en række spørgsmål om hvordan de selv opfatter deres helbred, livskvalitet, socialt netværk mm. Data fra DenHeart spørgeskemaet er blevet koblet med data fra de nationale registre, for at følge op på hvilke patienter, der blev syge eller døde indenfor et år.
Resultaterne fra den første del af projektet viser, at hjertepatienter, der føler sig ensomme har en fordoblet dødelighed sammenlignet med dem, som ikke føler sig ensomme. Disse resultater understreger den afgørende betydning af et socialt netværk for helbredet. En del af resultaterne blev præsenteret på EuroHeartCare i Dublin i juni og de er siden blevet rapporteret verden rundt i fx Forbes, The Independent, Politiken, Le Figaro og DR TV-Avisen.
 

Projektets formål er at øge patienternes fysiske aktivitet, samt evaluere og udvikle et koncept til implementering af selvtræningsteknologier på neurologiske afdelinger.

Projektet har følgende delmål
1. at øge patienternes fysiske og psykiske aktivitetsniveau ved at implementere træningsteknologier, der understøtter fysisk, kognitiv og social aktivitet på fire neurorehabiliteringsafsnit i Region Hovedstaden.
2. at gennemføre en procesevaluering af implementeringen. Procesevalueringen skal give indsigt i faktorer, der fremmer/hæmmer implementeringen af selvtræningsløsninger på neurologiske afdelinger.
3. at udvikle et koncept for implementering af selvtræningsteknologi i sundhedssystemet.

Projektet ”Fysisk aktiv i neurorehab” skal øge patienternes aktivitetsniveau, selvstændighed og ejerskab til eget forløb under indlæggelsen, samt skabe fundamentet for en selvtræningskultur, som forhåbentlig vil følge patienterne i deres – ofte livslange – neurorehabilitering.

Fysisk, kognitiv og social aktivitet bliver i projektet understøttet af ny teknologi, men kræver i lige så høj grad fokus på implementering; nye arbejdsgange, dialog og samarbejde med patienter, pårørende og på tværs af fagskel.
Konceptet skal kunne overføres og anvendes på andre felter inden for sundehdsvæsenet.

Projektets formål er overordnet set at løfte kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats for dels gravide som er syge grundet et overforbrug af alkohol, og dels deres børn med medfødte alkoholskader som udgør en særlig sårbar og udsat gruppe. Dette skal ske via projektets resultater, som understøtter en større evidensbaseret klinisk tilgang i forhold til opsporing, opfølgning og behandling.
Projektet vil undersøge sammenhængen mellem at have en alkoholrelateret diagnose i graviditeten og risikoen for obstetriske komplikationer. Endvidere undersøges forekomsten af fysisk og psykisk sygdom blandt børn med medfødte alkoholskader.
Endelig udfærdiges et estimat over forekomsten af børn med Fetal Alcohol Spectrum Disorders i Danmark.
Ovenstående er afgørende, manglende viden for et forsvarligt tilpasset tilbud i sundhedsvæsenet, herunder prioriteringen og organiseringen af indsatser for målgruppen.