Det støtter vi

I dag tilbydes 75 % af patienterne brystbevarende kirurgi, dvs. en operation hvor tumor samt ca. ½ cm af omkringliggende brystvæv fjernes. For at sikre at hele tumor fjernes, foretages der makroskopisk vurdering af den fjernede tumor og omgivende kant under den brystbevarende operation. På trods af dette ender ca. hver 5. brystkræftpatient med efterfølgende at få foretaget en gentagen operation, enten i form af en ny brystbevarende operation eller en operation, hvor hele brystet bliver fjernet. Dette skyldes bl.a., at de nuværende billeddiagnostiske metoder i mange tilfælde ikke er gode nok til at detektere brystkræftforstadier i relation til tumoren. Gentagen operation forårsager unødig risiko for komplikationer og yderligere psykisk belastning for patienten og de pårørende. Desuden er det dyrt for samfundet, og kan påvirke det endelige kosmetiske resultat. Man mangler derfor i dag en optimal billeddiagnostisk metode til at visualisere brystkræftforstadierne omkring tumor, så både tumor og brystkræftforstadierne i kanten af denne bliver fjernet under én og samme operation og antallet af gentagne operationer kan reduceres.

For the first time worldwide in a large prospective cohort study our objective is to provide unique evidence on the long-term consequences of bilateral oophorectomy (surgical early menopause).
The project will be based within the Danish Nurses Cohort with baseline information on reproductive information (menarche, parity, hormonal contraception, hysterectomy, BSO, HT use), work patterns, socio-economic status, body mass index, lifestyle (diet, tobacco, alcohol, physical activity) and follow-up information on lifestyle, health-related quality of life and self-perceived stress. Cases will be identified using procedure codes registered in the National Patient Registry. All nurses will be followed for morbidity (cancer, CVD, osteoporotic fracture, dementia, depression and Parkinson’s disease) and mortality using Danish national registries, known for quality, completeness and validity.

Formålet er at individualisere den ikke-farmakologiske behandling og derved forbedre prognosen for ældre i ernæringsrisiko, som indlægges med lungebetændelse. Lungebetændelse er en hyppig årsag til hospitalsindlæggelse og død især blandt ældre. En stor del patienterne på de medicinske afdelinger er skrøbelige ældre, hvoraf op til 50 % er i ernæringsrisiko ved indlæggelse og en betydelig del taber sig yderligere under indlæggelsen. Underernæring har været omtalt som det skjulte samfundsproblem, da det ofte bliver overset både af sundhedsprofessionelle og politikere. Det er et stort problem, da underernæring resulterer i hyppigere infektioner såsom lungebetændelse og længere og dyrere indlæggelser med øget risiko for død. Projektet vil bidrage med ny viden om ældre i ernæringsrisiko og hvordan vi undgår at patienterne udskrives i dårligere ernærings- og funktionstilstand og dermed mindske risikoen for genindlæggelse og død.

Projektet vil generere ny viden om risikofaktorer for en dårlig prognose for patienter indlagt med lungebetændelse.  Baseret på vores resultater af effekten af ernæringstilskud under indlæggelse, vil vi udvikle nye screenings- og behandlingsstrategier, der er nemme at integrere i den daglige kliniske praksis. Vi forventer at reducere prognosen (indlæggelsestiden, antallet af genindlæggelser, og dødeligheden) og patientfaktorer (livskvalitet, funktionsniveau og kropssammensætning) blandt ældre i ernæringsrisiko, som indlægges med lungebetændelse.

Børn med ADHD er i øget risiko for forskellige problemer i tidlig voksenalder, men der mangler viden om risikofaktorer.

Formålene med dette ph.d.-projekt er at undersøge flg. spørgsmål:
1. Øger psykosociale vanskeligheder hos forældrene risikoen for at børn med ADHD udvikler depression, selvmordsforsøg og personlighedsforstyrrelser?

2. Øger komorbide symptomer på angst og adfærdsforstyrrelse hos børn med ADHD også risikoen for disse outcomes?

3. Øger psykisk sygdom hos forældrene børnenes risiko for de outcomes?

4. Er der genetiske markører, som øger risikoen for disse outcomes?

5. I en samlet analyse, forklares en tilsyneladende effekt af een faktor så i virkeligheden af en anden faktor? Ændres effekten af en faktor, ved samtidig tilstedeværelse af en anden? Er der kønsforskelle?

6. Kan vi udarbejde en statistisk risiko-model, som kan valideres i en anden population og derefter evt. bruges klinisk til at identificere højrisikogrupper blandt børn med ADHD?

Selvom kræft er den næststørste dødsårsag hos børn i udviklede lande som Danmark, er der kun få anerkendte risikofaktorer. Vi har for nyligt fundet, at mødres brug af hormonel prævention markant øger børns risiko for leukæmi. Desuden viser endnu ikke publicerede resultater, at risikoen for hjernetumorer også ser ud til at være øget blandt disse børn. Der er kun udgivet få studier indenfor dette område, og resultaterne er ikke entydige. De modstridende resultater kan skyldes, at studierne er baseret på et lille antal børn samt selvrapporterede oplysninger om hormonel prævention. Vi ønsker derfor, i et stort nordisk registerbaseret studie, at undersøge om mødres brug af hormoner i forbindelse med graviditeten påvirker børns risiko for kræft.   
Vores formål er i) at udvide vores tidligere studie kvantitativt (fra ~1 mil. børn til ~3 millioner børn), ii) at udvide overstående studie kvalitativt (inkluderer 3 andre nordiske lande), iii) at kortlægge associationen mellem mødres brug af hormonel prævention og forskellige typer af børnekræft (leukæmi, hjernetumorer og kræft i nervesystemet), idet hver type kan have forskellig ætiologi samt iv) at undersøge risikoen i forhold til typen af prævention (dvs. oral vs. non-oral brug og kombinationspræparater vs. minipiller).
Det forslåede studie vil være det absolut største studie til dato med registerbaseret information vedrørende mødres brug af hormonel prævention. Dette studie er yderst relevant både i forhold til forebyggelse af børnekræft (dvs. evt. at ændre retningslinjer i forhold til anvendelse af hormonel prævention), men også for at belyse risikofaktorer og underliggende mekanismer, eftersom årsagerne til børnekræft er overvejende ukendte. Med vores tidligere bekymrende fund, hvor en hyppigt anvendt hormonel præventionsform markant øger risikoen for børnekræft, er disse yderligere undersøgelser vigtige.
Det ansøgte projekt vil starte i 2019 og vare i tre år. Projektet vil være en del af et større nordisk projekt, hvor risikoen for kræft blandt børn undersøges i forhold til mødres brug af forskellige medikamenter før og under graviditeten. Projektet vil være forankret i en nordisk forskningsgruppe, der har mangeårig erfaring indenfor forskningsfelter som børnekræft, gynækologi, pharmakologi og epidemiologisk forskning.
 

Formålet med projektet er at styrke ældre borgeres livskvalitet og velvære gennem et øget fokus på deres eksistentielle behov og problemstillinger. Både dansk og international forskning viser, at ældre ofte er overladt til sig selv med deres tanker om livet og døden. Der er brug for at udvikle viden om nye tiltag for at løfte denne omsorgsopgave. Derfor er det en del af projektets formål at udvikle og afprøve en metode til at sikre, at personalet har kompetencer til at inddrage eksistentielle aspekter i omsorgen og ikke mindst sikre, at disse kompetencer finder anvendelse i den daglige omsorgspraksis. Det er ligeledes et formål at undersøge, hvilken betydning en sådan forandring af praksis har for livskvalitet og velvære hos beboere på plejecentre og for deres pårørende.

Projektet forventes at øge opmærksomheden på ældres behov for at dele spørgsmål og bekymringer om livet og døden med det sundhedsfaglige personale. Da der i projektet lægges vægt på en stærk forankring til den lokale praksis, forventes den i projektet implementerede forandring at have en varig karakter. Der udvikles viden om, hvilken effekt en lokalt forankret indsats har for personalets tilbøjelighed til at inddrage eksistentielle aspekter, og hvilken betydning denne omsorg har for beboerne og deres pårørende. Resultaterne forventes at have en overførbarhedsværdi til andre kommuner og mere generelt som model for at udvikle praksis relateret til andre problemstillinger, der kan være udfordrende for sundhedspersonalet. Endelig vil resultaterne kunne anvendes i både grunduddannelser og i efter- og videreuddannelser af sundhedsfagligt personale.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en hyppig lungesygdom, som 320.000 danskere lever med og kun halvdelen af disse ved at de har sygdommen. De fleste patienter er 50-60 år, når de får en KOL-diagnose. Der er bred enighed om at påvirkninger tidligt i livet øger risikoen for at få KOL og nogle KOL-patienter har nedsat lungefunktion allerede i 20-års alderen. Det er vigtigt at opdage KOL så tidligt som muligt, da KOL-patienter kan gøre meget for at bremse sygdommens udvikling og mindske symptomerne.

Tidlig opsporing er nemmere, hvis man ved hvem der har øget risiko for at få KOL. Professor i børnesygdomme og overlæge Hans Bisgaard og hans forskningsgruppe på Dansk BørneAstma Center undersøger i samarbejde med professor i lungesygdomme og overlæge Charlotte Ulrik og med udgangspunkt i 8000 børn født på Rigshospitalet i 1959-1961, om symptomer på astma eller udsættelse for andre mulige risikofaktorer såsom svangerskabsforgiftning, kejsersnit og infektioner i den tidlige barndom øger risikoen for at få KOL som voksen.

Alle deltagerne er en del af et  klinisk forskningsstudie og de er blevet undersøgt grundigt af to børnelæger, i graviditeten, under og efter fødslen samt af flere omgange indtil 6 års alderen. En større gruppe har gennemgået et klinisk follow-up besøg ved 50-52 års alderen og i dette projekt vil vi følge alle op i de danske registre. Det unikke setup i projektet med meget store datagrundlag som projektet er baseret på giver os en  enestående mulighed for at afdække hvilke faktorer i det tidlige liv der har betydning for udvikling af KOL og dermed tilrettelægge en strategi for tidlig opsporing af KOL.

Lungekræft er en de mest udbredte kræfttyper, og ca. 4500 danskere bliver diagnosticeret med lungekræft hvert år. Behandlingen af lungekræft er højt specialiseret og valget af den bedste behandling afhænger af mange faktorer, som f.eks. patienternes alder, andre sygdomme og sygdomsstadie. Flere studier fra USA og GB har indikeret at socioøkonomisk status også påvirker valget af behandling, og at patienter med lav socioøkonomisk status får en dårligere lungekræftbehandling end patienter med høj socioøkonomisk status. Dette er ikke overraskende i de lande hvor behandlingstilbuddene afhænger af patientens socioøkonomiske status.  Om social ulighed influerer på kvaliteten af lungekræftbehandling er ikke tilstrækkeligt undersøgt på data fra lande som Danmark, hvor alle forventes at have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.  Formålet med dette projekt vil være at undersøge om der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og den tid der er brugt på undersøgelsesprocessen ved lungekræft, samt om socioøkonomisk status har en virkning på ventetiden til behandling.
Metode
Projektet er baseret på data fra de nationale registre. Vi vil identificere alle patienter der blev diagnosticeret med lungekræft i perioden 2012-2017 ved hjælp af Dansk Lunge Cancer Register. Herfra vil vi også hente oplysninger om patientens alder, køn, andre ledsagende sygdomme, tumorstadie og behandling. Oplysninger om patienternes socioøkonomiske status bliver indhentet fra Danmarks Statistik.      
Perspektiv
Med inddragelse af unikke data fra de danske nationale registre vil dette projekt bidrage til det internationale samfunds viden om en mulig social ulighed på lungekræftbehandlingsområdet.
Denne undersøgelse vil bidrage med et evidensbaseret grundlag til belysning af betydningen af social status i forhold til lungekræftbehandling. På den måde vil projektet kunne være medvirkende til at afgøre om der skal iværksættes en særlig indsats for særlige grupper af patienter, når det gælder kræftbehandling. Projektets resultater kan implementeres direkte i den fremadrettede planlægning af lungekræftbehandling i Danmark.
 

Forskningsprojektet har til formål at genere afgørende viden om den danske befolknings sundhedskompetencer set i forhold til mødet med sundhedssystemet. Konkret er der behov for at belyse danskernes evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation og deres evne til at navigere i det danske sundhedssystem. Viden om geografiske forskelle i befolkningens sundhedskompetence, og udsatte borgeres evne til at begå sig i sundhedssystemet er et nøgleelement i forhold til at nedbringe den stadigvæk stigende ulighed i sundhed. Internationalt set er forskningen i sundhedskompetence anerkendt og bruges bl.a. politisk til at udvikle nationale handlingsplaner. I Danmark er forskningen indenfor sundhedskompetencer begrænset og nærværende forskningsprojekt vil bidrage med helt ny viden som vil styrke sundhedsprofessionelle, sundhedsmyndigheder og politikere i at udvikle et  mere effektivt og individ-centeret sundhedssystem.

Nærværende forskningsprojekt baseres på en national spørgeskemaundersøgelse som inkluderer 22.346 danskere. Data fra disse spørgeskemaer kombineres både med socioøkonomiske og sundhedsrelaterede variabler fra nationale registre, og undersøgelsen vil således opnå stor detaljeringsgrad. Projektets overordnede formål er at genere afgørende viden om den danske befolknings sundhedskompetencer set i forhold til mødet med sundhedssystemet. Konkret er der behov for at belyse danskernes evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation og deres evne til at navigere i det danske sundhedssystem. Viden om geografiske forskelle i befolkningens sundhedskompetence, og udsatte borgeres evne til at begå sig i sundhedssystemet forventes at bidrage med detaljeret og ny viden som vil styrke både sundhedsprofessionelle, sundhedsmyndigheder og politikere i at udvikle et mere effektivt og individuelt- målrettet sundhedssystem.
 

I den vestlige verden har en stadig mere fysisk inaktiv livsstil medført, at borgere i højere grad rammes af livstilsbetingede sygdomme. Allerede i barndommen kan konsekvenserne ses, idet der er en øget forekomst af overvægt, fedme og sukkersyge. Eksempelvis er mere end 10% af skolebørn overvægtige på verdensplan, og over de seneste 10 år er blodtryks- og insulinniveauer steget betragteligt blandt børn og unge. På samme måde, er også knoglesundheden udfordret af mindre fysisk aktivitet, og den stærkt stigende forekomst af overvægt og sukkersyge hos danske børn. Sub-optimal udvikling af knoglerne i barne- og ungdomsårene har vist sigt at være en af de væsentligste årsager til knogleskørhed. I dagens Danmark har ca. 350.000 borgere knogleskørhed og i takt med, at befolkningen lever længere, forventes det, at andelen med knogleskørhed vil stige indenfor den nærmeste fremtid.
Behandling af livsstilssygdomme er ressourcekrævende, både for det enkelte individ og i et samfundsmæssigt perspektiv, særligt i forhold til funktionsnedsættelse og tabte gode leveår. Det er derfor relevant at kunne afprøve forebyggende indsatser, der kan sikre, at størstedelen af danske børn og unge får bevægelse nok i hverdagen, uanset etnisk og socioøkonomisk baggrund og uden at stigmatisere de børn, der er i høj-risiko.
Svendborg projektet blev indledt, da man tilbage i 2008, valgte at tredoble antallet af idrætstimer på udvalgte folkeskoler. Ved projektets start blev omkring 1400 børn i alderen 6-10 år inkluderet og siden da er børnene blevet fulgt op til tre gange i løbet af skoletiden. En fjerde dataindsamling planlægges nu med det formål at opnå opfølgningsmålinger i deltagernes tidlige voksenalder (2019-2020). Dette gøres med henblik på at undersøge om forøgelsen af idrætstimer også har betydning på lang sigt. I undersøgelsen indgår detaljerede oplysninger om deltagernes helbred, motionsvaner, trivsel og sociale forhold målt ved bl.a. spørgeskemaer, fysisk test, fysiske undersøgelser, samt knogle-skanninger og blodprøver.
Undersøgelsen vil give unik ny viden om hvorvidt forøgelse af idrætstimer, som et samfundsmæssigt tiltag i barnealderen, kan have en gavnlig effekt på risiko for fedme, hjertekarsygdomme, sukkersyge og knoglesundhed blandt unge voksne. De forventede forskningsresultater har potentiale til at blive forankret i alle danske folkeskoler, samt som fokuspunkter i sundhedsprofessionelles kontakt med borgerne.