Det støtter vi

Forskningsresultater tyder på, at børn af sårbare forældre har større risiko for en lang række symptomer, helbredsrisici, sygdomme og kommer sjældnere til de forebyggende børneundersøgelser hos egen læge; altså rammer ulighed i sundhed også børn. Men den nuværende viden på området er fragmentarisk og fra overvejende ikke-danske studier. Potentialet for forebyggelse i tidlig barndom er langt større end i voksenlivet, hvorfor det er særligt vigtigt at have fokus på at indsamle viden om mulige forebyggelsesområder i denne aldersgruppe.

Formålet med dette projekt er at belyse sammenhænge mellem sårbarhed hos forældrene og børnenes sygelighed ved hjælp af de danske registre. På denne måde er projektets overordnede formål at bidrage til en forbedret og mere målrettet forebyggende indsats overfor sårbare forældre og deres børn for at reducere uligheden i sundhed blandt børn.

Formålet med Projekt SEXUS – verdens største og første individ-baserede forløbsundersøgelse af sin art – er at kaste videnskabeligt lys på et livsaspekt, der ifølge et stort flertal af danskerne er af central betydning for deres sundhed og trivsel. Med Projekt SEXUS følger vi befolkningens opfattelse videnskabeligt op – dels fordi sygdomme og dysfunktioner relateret til seksualiteten er en gedigen personlig og samfundsøkonomisk belastning, dels fordi der er fagligt belæg for at anskue seksuel trivsel som en potentielt sundheds- og mestringsfremmende faktor. Med deltagelse af flere end 58.000 tilfældigt udvalgte danskere i aldersintervallet 15-89 år er Projekt SEXUS blevet den enestående ressource, som skal bringe dansk sexologisk sundhedsforskning helt i front internationalt. Ansøgningen består af en række delprojekter, der på hver sin måde udnytter de enestående data.

Vi har netop publiceret et studie i det meget anerkendte medicinske tidsskrift JAMA, hvor vi fandt at risikoen for selvmord efter hovedtraume var fordoblet sammenlignet med folk, der ikke har haft hovedtraume. Dette studie fik stor mediebevågenhed både nationalt (Politiken, TV2 nyheder og DR TV-Avisen) og internationalt hvor vi blandt andet blev kontaktet af journalister fra The Washington Post, ABC News og The Telegraph. Spørgsmålet fra journalister var gentagende 'hvorfor' denne sammenhæng. Vores hypotese er at en del med hovedtraume oplever langvarige fysiske symptomer (hovedpine, nakkesmerter, balanceproblemer, lydfølsomhed m.fl.), psykiske symptomer (nedtrykthed, emotionelle svingninger, aggression, deciderede psykiatriske diagnoser) og kognitive symptomer (hukommelsesbesvær og koncentrationsproblemer) efter et hovedtraume. Vi ønsker at undersøge hvor mange med hovedtraume har problemer med at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter et hovedtraume eller med at færdiggøre uddannelse, hvis de er under uddannelse.
I dag ved vi ikke i Danmark hvor mange, der oplever problemer med arbejds- eller studenterlivet efter et hovedtraume. Det er klart at jo mere alvorligt et hovedtraume er, desto større og mere udbredt vil disse langtidsvarige sociale konsekvenser være. Men specielt for de mange som ’kun’ får en hjernerystelse, hvilket er langt størstedelen af andelen af hovedtraume tilfælde, er det uklart hvor mange oplever langtidsvarige konsekvenser i forhold til arbejdsfunktion. Mange med hjernerystelse sendes hjem fra skadestuen med en besked om hvile i et par uger, og derefter uden videre opfølgning på eventuelle efterfølgende symptomer som kunne få relevans for arbejds- eller studieliv. Beskæftigelse og opnåelse af en uddannelsesgrad giver økonomisk sikkerhed og er også forbundet med bedre livskvalitet og helbred. Derfor er det centralt at undersøge om hovedtraume-ramte er sårbare overfor at miste funktionsdygtigheden i forhold til disse sociale indikatorer. 
Vi ønsker i et case-control studie at undersøge om individer med hovedtraume, som før hovedtraumet var i arbejde eller under uddannelse på lang sigt (efter 1, 2, 5 og 10 år) i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet og/eller har færdiggjort deres uddannelse sammenlignet med en kontrolgruppe. Cases med hovedtraume og deres kontroller matches på alder, køn, pre-hovedtraume arbejdsmarkedstilknytning (antal arbejdsuger det sidste år) eller på uddannelsesniveau. Da både hovedtraumer samt arbejdsmarkedstilknytning er relateret til epilepsi og psykiske sygdomme, vil vi også matche for disse variable således at den beregnede effekt af TBI på efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning ikke skævvrides af denne sammenhæng. Endvidere undersøger vi om det i visse brancher (administrativt versus manuel som måles ved DISCO branche koder) er sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet end i andre samt forskellen på dette i forhold til om man er ung/ældre på arbejdsmarkedet og i forhold til køn.       
 

Helhedsorienteret behandling og tidlig opfølgning efter udskrivelsen til skrøbelige, gamle medicinske patienter

Vi undersøger tre metoder til at forbedre skrøbelige ældres udskrivelse. Vi ser på patienter, der har fået behandling ved en specialist i ældres sygdomme i forhold til patienter, der har fået almindelig medicinsk hospitalsbehandling, samt to forskellige former for tidligt opfølgende besøg i forhold til vanlig praksis.
25-30% af alle ældre indlagt på medicinske afdelinger genindlægges indenfor 30 dage efter udskrivelse. 40 % genindlægges indenfor den første uge. Genindlæggelse giver risiko for at miste evnen til at klare sig selv, nye sygdomme, forværring af kronisk sygdom, yderligere hospitalsophold og død. Desuden medfører hospitalisering ofte utryghed.
Mange ældre lider af aldersforandringer, kroniske sygdomme og fysiske begrænsninger, som gør det nødvendigt at modtage daglig hjælp. Reservekapaciteten til at modstå sygdomme mv. er nedsat. De betegnes som skrøbelige.
Ca. 54 % af de indlagte ældre (over 75 år) kan betegnes skrøbelige. Det svarer til ca. 70.000 medicinske indlæggelser af skrøbelige +75-årige om året i Danmark.
For at minimere antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser og andre uønskede begivenheder i perioden efter udskrivelse, foretager de praktiserende læger i dag opfølgende hjemmebesøg. Besøgene sker dog i begrænset omfang, og ofte for sent til at forhindre genindlæggelse. Undersøgelser fra Aarhus Universitetshospital har vist, at besøg fra et geriatrisk team halverer antallet af genindlæggelser. Virkningen af en lignende tidlig indsats med besøg foretaget af en kommunal hjemmesygeplejerske er ukendt.

I øjeblikket sker store forandringer i måden at organisere sundhedsvæsenet på. Flere og flere opgaver, som tidligere lå på hospitalerne, flyttes ud i borgernes hjem eller i andre kommunale tilbud. Samtidig er borgernes sundhedsproblemer mere komplekse. Dette stiller ikke blot store krav til de sundhedsprofessionelles faglige viden og kompetencer, men også til organisationens koordinering, samarbejde og dokumentation. Fra politisk side er der store forventninger til, at digitalisering af dokumentation kan hjælpe kommunernes arbejde med at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes pleje- og behandlingsforløb. Siden 2012 har kommunerne arbejdet med at implementere nye metoder til at strukturere og standardisere dokumentation i form af Fællessprog III. Dette betyder flere forandringer i den eksisterende praksis i de danske kommuner. Dette projekt tager udgangspunkt i disse forandringer, og hvilken betydning det har for borgerforløbet.
Formålet med projektet er at øge kvaliteten af borgerforløb for ældre i den kommunale sundheds- og omsorgssektor ved at:
1) At analysere hvordan de sundhedsprofessionelle dokumenterer borgernes pleje- og behandlingsforløb i digitale systemer og herefter anvender dokumentationen. 
2) At udarbejde anbefalinger til digital dokumentationspraksis i den kommunale sundheds- og omsorgssektor, der understøtter sammenhæng i borgernes forløb.
Dette projekt er designet til at følge de forandringsprocesser det medfører, og undersøge betydningen for kvaliteten af borgerens forløb. Forskning viser, at dokumentation er af meget stor betydning for samarbejde, planlægning og kommunikation. Skønt digital dokumentation derved kan betragtes som en ”organisatorisk lim”, der har betydning for implementering af forandring i praksis og kvaliteten af faglige indsatser, er det ikke undersøgt, hvordan den digitale dokumentationspraksis konkret foregår i de danske kommuner. Vi ved f. eks ingenting om, hvilken betydning de sundhedsprofessionelles kultur, værdier og den lokale organisering har for, hvordan implementeringen af ny dokumentationspraksis sker. Der mangler derfor en videnskabelig base, som kan anvendes til at kvalificere implementering af nye eller eksisterende tiltag i de danske kommuner. 
Projektet er udviklet på baggrund af et indgående kendskab til praksis og i samarbejde med Syddjurs Kommune. Projektet er designet som et case-studie. Data består af observationer af praksis, interviews med de forskellige kommunale faggrupper og relevante dokumenter, såsom vejledninger, politiske oplæg, retningslinjer osv. Hermed indsamles konkret viden om den aktuelle praksis. Der fokuseres i analysen på, hvordan organisation, arbejdskultur og faglighed påvirker de sundhedsprofessionelles konkrete dokumentationspraksis. 
 

Formålet med dette projekt er at forbedre livskvaliteten og funktionsniveauet hos mennesker, der lever med følger efter en rygmarvsskade (SCI) fra akut til kronisk fase. En relativt ny, sikker og evidensbaseret træningsmetode, okklusionstræning (BFRE), undersøges. Metoden kan let etableres i den kliniske rehabilitering med beskeden økonomisk investering. Hvis BFRE er gavnlig og sikker kan man forbedre egen-funktion i hverdagen hos den rygmarvsskadede. Samtidig vil der også være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst.
Projektet er opdelt i to faser.
1) Ph.d. projekt der undersøger rygmarvsskadede med lammelser og nedsat følesans i både arme og ben. (tetraplegi, førstegangsindlagte patienter på Rehabiliteringshospital)
2) Anden del vil udbrede metoden hos rygmarvsskadede til den helt akutte fase på intensiv, men også til træning i eget hjem. Der lægges også op til at samarbejde om andre sygdomsgrupper, hvor man ser motorisk handicap. (fx sklerose, gigt).

Kronisk svimmelhed er en underkendt sygdom. Typisk for kronisk svimle patienter er markant nedsat livskvalitet, manglende evne til at passe et arbejde og et stort brug af sundhedsvæsenets ydelser. Det er således en samfundsøkonomisk tung patientgruppe. Nogle patienter oplever, at rehabilitering i form af fysioterapi og psykologhjælp har en positiv effekt på deres sygdomsforløb. De rehabiliteringstilbud som de svimle patienter kan benytte sig af er placeret i kommunerne og kan variere meget afhængigt af hvilken kommune de bor i, og der er en reel risiko for, at patienten bliver tabt i sektorovergangen mellem sygehus og kommune. Der findes ikke viden om i hvilken udstrækning patienter med kronisk svimmelhed tilbydes rehabilitering og i hvilket omfang rehabilitering hjælper disse patienter.
Formålet med det aktuelle studie er at analysere variation i patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet der kan tilskrives rehabilitering. 
 

Fysisk inaktivitet er af de vigtigste livsstilsfaktorer, som har betydning for risikoen for fx hjerte-kar sygdomme, kræft og diabetes. Fysisk aktivitetsniveau hos danske teenagere er lavere end Sundhedsstyrelsens anbefaling på minimum 60 minutter om dagen. Dette kan have store konsekvenser, da vaner, såsom fysisk aktivitetsniveau, der grundlægges i barndommen, ofte følger med personen ind i voksenlivet, og potentielt kan påvirke helbredet negativt senere i livet. Dette er ikke kun en udfordring for personen selv, men også en fremtidig byrde for sundhedssystemet og for samfundsøkonomien i form af sundhedsbehandlinger og tabt arbejdsevne. Tilsammen understøtter det vigtigheden af at afdække potentielle årsager for unges fysiske aktivitetsniveau.
Årsager til inaktivitet er dog komplekse at kortlægge, da både individuelle, familiemæssige herunder forældres uddannelse og socioøkonomiske status samt samfundsmæssige faktorer er i spil.
Formålet med projektet er derfor at undersøge mulige faktorer, der har betydning for barnets fysiske aktivitetsniveau i teenageårene. Mange faktorer kan indgå i denne årsagssammenhæng, hvorfor projektet vil inddrage både oplysninger tilbage fra graviditeten om bl.a. livsstil, forældres uddannelses og forældres socioøkonomiske status samt oplysninger om teenagerens egne vaner, urbaniseringsgrad og samfundsmæssige faktorer, såsom faciliteter for fysisk aktivitet i den enkelte kommune.
Projektet vil blive baseret på data fra den unikke danske fødselskohorte, Bedre Sundhed i Generationer. BSIG databasen indeholder informationer fra ca. 100.000 kvinder fra hele Danmark og deres børn. Ca. 34.000 14-årige har udfyldt et spørgeskema om motion- og kostvaner. Med dette udgangspunkt har vi adgang til langt det største materiale om unges motionsvaner på verdensplan. I kombination med oplysninger om barnet og dets familie, har vi oplysninger tilbage fra graviditeten, hvilket sætter projektet i absolut front rent forskningsmæssigt.
På denne baggrund vil projektet kunne levere ny betydningsfuld viden til evidensbaserede forebyggelsesindsatser mod fysisk inaktivitet blandt danske unge.

I dag modtager alle voksne med obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) samme behandling i de Danske Regioner. Selvom denne er effektiv, er der en stor gruppe (50%), der ikke profiterer. Dette projekt vil undersøge en nyere psykoterapeutisk behandling til OCD, som har vist foreløbige lovende resultater og sammenligne med effekten af den nuværende behandling. Projektet undersøger langtidseffekten af denne behandling som det første i verden.
Derudover vil det blive undersøgt, hvilke individuelle karakteristika passer bedst til de to behandlinger, herunder biologiske markører. Derved kan den rette behandling kan tilbydes til dem, hvis karakteristika passer.

Dette projekt er den hidtil største undersøgelse af ACT til OCD. Derudover er det det første projekt i verden, der undersøger langtidseffekten af ACT til OCD. Projektet er ydermere det første studie, der sammenligner standardbehandlingen til OCD med ACT og undersøger mulige prædiktorer og moderatorer, som kan guide behandlingsvalg. Denne viden kan potentielt hjælpe den store gruppe af voksne med OCD nationalt og internationalt.
Endeligt er projektet det første til at undersøge inflammation og oxidativ stress som mulige moderatorer, hvilket er banebrydende indenfor psykoterapeutisk forskning og kan bidrage til udviklingen af personlig medicin til OCD.

Sammenhæng på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner er en fremtrædende udfordring i det danske sundhedsvæsen. Det gælder også forebyggelse, da der er kommet større opmærksomhed omkring de gevinster der ligger i at forebygge sygdomme. Her kan det være særligt udfordrende at skabe sammenhæng, da aktiviteter kan strække sig over hele livet og også involverer familier. Samtidig mangler der viden om, hvordan livslang forebyggelse af sygdom bedst koordineres. Netop dette er projektets fokus, og det tager udgangspunkt i introduktion af to forebyggelsesprogrammer for kvinder, som har haft svangerskabsdiabetes, og deres familier.

Forskningsprojektet har to formål. Forskningsmæssigt analyserer projektet, hvordan fagprofessionelle samarbejder på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner for at skabe bedre sammenhæng for forebyggelse igennem hele livet. I et praksisperspektiv videreudvikler projektet implementeringen og fastholdelsen af de nye forebyggelsesprogrammer. Forskningsprojektet tilrettelægges som et sammenlignende casestudie, baseret på observationer, interviews og dokumentstudier. Projektet foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus/Odense/Københavns Kommune, og Vestklyngen i Region Midtjylland.
Det er forventningen, at projektet bidrager til opnåelsen af de følgende effekter. I forhold til ledere og sundhedsprofessionelle i kommuner, almen praksis og sygehuse, vil projektet bidrage med ny viden om, hvordan de bedre kan understøtte introduktion og fastholdelse af nye indsatser for koordinering af forebyggelse igennem hele livet. I forhold til kvinder med svangerskabsdiabetes og deres familier, vil projektet kunne medvirke til at udsætte eller hindre type 2 diabetes og andre negative sundhedsmæssige konsekvenser. Kvinderne har en høj risiko for at udvikle diabetes og indsatsen vil derfor også være værdifuld for samfundet generelt.