Sundhedsadfærd er ikke et entydigt frit valg for den enkelte person, men er under konstant påvirkning af omgivelserne – både kulturelle, sociale, politiske og kommercielle. Dette forklarer hvorfor effekten af forebyggelsesstrategier, med et enøjet fokus på individet, har vist sig at have begrænset effekt. Noget af det mest veldokumenterede er, at et generelt helbredstjek af normalbefolkningen med efterfølgende livsstilssamtale ikke har effekt på udvikling af kronisk sygdom. Men samtidig har forskning vist, at små ændringer i sundhedsadfærd i hele befolkninger har en massiv – og hurtig – effekt på fx hjertesygdom og diabetes.

Den fremtidige forskning i forebyggelse skal således handle om en mere grundlæggende forståelse af omgivelsernes indflydelse på befolkningens sundhedsadfærd, og hvordan man bedst ændrer disse omgivelser. Der bliver tale om forskning, som spænder fra effekten af international politik (fx landbrugspolitik i EU), over nationale reguleringer (fx prissætning og reguleringer) til lokale miljøer (fx tilgængelighed og lokalsamfundsstruktur). Forskningen skal belyse, hvilke ændringer i omgivelserne, som er mest hensigtsmæssige og acceptable for befolkningen, samtidig med at de har effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd og i sidste ende på forekomsten af kroniske sygdomme.

En sådan forskningsindsats vil bringe håndteringen af kroniske sygdomme op på samme høje stade, som de nationale indsatser mod fx infektionssygdomme og trafikulykker.

Helsefonden støtter forskningsindsatsen med 25 mio kr. over en 5-årig periode (2010-2015).

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) fusionerede 1. januar 2018 med Afdeling for Klinisk Epidemiologi og hedder nu Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF).