Selvmord kan forebygges

Af Nanna Stærmose
Foto: Helsefonden og Matthew Waring,Unsplash

De seneste syv år har 42 mennesker taget deres eget liv på offentligt tilgængelige steder i København. Det er ifølge seniorforsker ved Danish Research Institute for Suiside Prevention DRISP, Annette Erlangsen, 42 for mange. I øjeblikket søger hun efter fondsmidler til et projekt, der kan kortlægge hvor selvmordene sker med henblik på at forhindre flere dødsfald.

”Jeg er helt sikker på, at vi kunne forhindre en stor del af de selvmord, hvis vi vidste hvilke steder, der var tale om,” siger hun.

Annette Erlangsen har forsket i selvmord siden slutningen af 1990’erne og søgte i 2000 penge hos Helsefonden til sit ph.d.-projekt: ’Forskelle mellem selvmord hos yngre og ældre i Danmark.
Fonden imødekom ansøgningen med begrundelsen: ’Klassisk demografisk projekt, og da Danmark har høj selvmordshyppighed indstilles det at bevilge 134.000 kr.”

I begyndelsen af 1980’erne skete der knap 1500 selvmord om året, mens tallet i 2007 var kommet ned på ca. 600. Det tal har været nogenlunde konstant siden, men ifølge Annette Erlangsen er det realistisk at reducere antallet af selvmord i fremtiden med op mod 30 procent.

”Det handler om at gøre metoden utilgængelig eller i hvert fald svær, så du vinder tid. Hvis den metode, du havde i tankerne, ikke er tilgængelig, når du måske at tænke dig om en ekstra gang,” siger Annette Erlangsen.

Mange fortryder
Et selvmord er i mange tilfælde noget der sker, fordi personen lider af en svær og uudholdelig psykisk smerte. Der er altså mere tale om et forsøg på at blive fri af sin lidelse, end et reelt ønske om ikke at leve mere.
Canadiske forskere har i nogle studier undersøgt videooptagelser fra overvågningskameraer. og kunne konstatere at nogle personer som udfører selvmordshandlinger faktisk fortrød handlingen. Dette stemmer overens med vidnesbyrd fra personer, der har overlevet alvorlige forsøg.

”Vi har ret klare beviser på, at mange, der overvejer et selvmord tvivler på beslutningen og fortryder i sidste øjeblik,” siger Annette Erlangsen.

Hun henviser til en af nyere histories måske mest kendte eksempler på en, der fortrød. I 2000 overlevede amerikaneren Kevin Hines et selvmordsforsøg fra Golden Gate Bridge i San Fransisco.

”Det understøtter i høj grad, hvor vigtigt det er at forhindre disse handlinger, og vi ved fra adskillige indsatser, at der er muligt at forebygge selvmord,” siger Annette Erlangsen.

Eksempler på forebyggelse er fx at sørge for, at farlig medicin kun er tilgængelig i små mængder, og at der på psykiatriske hospitaler i indretningen er taget højde for, at her bor en gruppe, der er i højrisiko for selvmord.

Ældre mænd og transkønnede
Netop mennesker med psykiske lidelser bør have et øget fokus i forebyggelsen af selvmord. Det samme gælder ældre mænd og transkønnede for blot at nævne nogle af de grupper, som ifølge forskningen har en øget risiko.

”Mange af de ældre mænd, der dør ved selvmord, har i virkeligheden en ubehandlet depression. Måske har de mistet deres ægtefælle eller føler sig ensomme. Vi bør blive bedre til at se signalerne, så de kan få hjælp i tide,” siger Annette Erlangsen.

Hun har netop færdiggjort et forskningsprojekt om transkønnede og selvmord. Den overordnede konklusion fra studiet er, at risikoen for selvmord og selvmordsforsøg er henholdsvis 3,5 og 7 gange højere blandt transkønnede end blandt resten af befolkningen. Studiet er offentliggjort i det medicinske tidsskrift JAMA – Journal of the American Medical Association, og har ført til at Annette Erlangsen nu planlægger en selvmordsforebyggende indsats i samarbejde med LGBT+ Danmark.

”Det er en gruppe, der føler sig marginaliseret og stigmatiseret. De er oftere end andre udsat for diskriminering og i nogle tilfælde også ’hatecrimes’. Det betyder, at de har en højere risiko for at få selvmordstanker,” siger Annette Erlangsen.

Skilte kan måske hjælpe
I et andet projekt arbejder Annette Erlangsen sammen med DSB og Banedanmark om at forebygge selvmord ved tog. På udvalgte togstationer er der nu sat skilte op med henvisning til Livslinjen og alarmcentralen. Skiltenes formål er at række ud til personer med selvmordstanker, for at vise at der er en anden vej og at der er hjælp at hente.

Formidlingen er ved at blive finpudset i samarbejde med Papagenogruppen. Gruppen består af mennesker med egne erfaringer omkring selvmordstanker og -handlinger. De ved hvad de taler om, og derfor kan de komme med vigtigt input til, hvordan skilte bør se ud, og hvad der skal stå på dem.

Det er for tidligt at konkludere noget konkret ud fra de omtalte skilte på togstationerne, men det peger i en retning. Måske virker det og måske ville det virke at sætte sådanne skilte eller lave andre tiltag ved de steder i København, hvor der desværre indimellem forekommer selvmord. Annette Erlangsen er i hvert fald fast besluttet på at lave yderligere indsatser.
 
”Ligesom vi allerede har set gode indikationer på, at det virker at sætte skilte op på togperroner, tror jeg også vi ville have gode forudsætninger for at forhindre selvmord andre steder. Men vi skal i første omgang lave en kortlægning, der viser, hvor de steder er,” siger hun.