Fonden fejrede 50 år med en samtale om sundheds vilkår

Glasøjne, sygekassebøger, tudekopper, og Kejserinde Dagmars rejseapotek. Hos Medicinsk Museion i København er bordene dækket op med gamle genstande og klar til at modtage Helsefondens gæster og fejre fondens 50 års jubilæum.
Tanken er, at deltagerne med afsæt i udvalgte effekter fra museets samling skal begynde en samtale om emner som aldring, sundhed, velfærd og forebyggelse. Alt det som Helsefonden i 50 år har uddelt penge til.

Rejseapotek vidner om ulighed i sundhed
Snart summer samtalen i lokalet. Deltagerne er en mangfoldig skare med viden indenfor aldringsområdet. På et bord, står en gammel læderkuffert. Den er mærket af tidens tand, og det er ikke så underligt, for kufferten er fra midten af 1800-tallet, og har tilhørt Kejserinde Dagmar. Det var hendes rejseapotek, forklarer Ion Meyer, der er samlingschef på Medicinsk Museion. Han fortæller passioneret om de mange flasker og æsker som kufferten indeholder. Saltsyre, kamille, rosenrod, liljekonvaldråber og kinin. Det er et velassorteret apotek, og som han understreger noget, der kun var forbeholdt den absolutte elite. Samtalen drejer uvilkårlig hen mod lighed i sundhed og adgangen til den bedst mulige behandling, samtidig med at der bliver trukket på smilebåndet over apotekets indhold, hvor effekten af de forskellige flaskers indhold varierer fra ingen til nogen effekt og til direkte dødelig, ved for store indtag vel at mærke. 
 

Ved et af de andre borde ligger en række glasøjne. De skildrer, hvordan datidens glaspustere lavede de falske øjne. En gæst husker, hvordan en vikar fra hendes skoletid altid tog glasøjet ud og lagde det på katederet, når han gik på toilettet, så det kunne holde øje med dem. Ved et andet bord kigger de på tudekopper – altså kopper som har en tud, så det er muligt at drikke af dem, når patienten ligger ned. En af kopperne er smukt dekoreret og har tilhørt overklassen, mens de to andre er senere modeller og produceret i henholdsvis hvidt porcelæn og hvid plastik. Samtalen kredser igen om lighed i sundhed, men også den strømlining der sker op gennem 1900-tallet, hvor tingene går mod funktionalitet og et klinisk udtryk fremfor æstetik.

Er 50 år toppen?
Sådan begynder Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning på SDU i sit oplæg. Deltagerne har skiftet museumsgenstandene ud med kaffe og små marengskager. De lytter, og ler hver gang der kommer en aldersrelateret pointe, og dem er der mange af. Men selvom de får smilene frem er det ramme alvor. 
Kaare Christensen understreger så er vi i Danmark de seneste 50 år gået fra næste ikke at give nogen behandling til ældre mennesker til at tilbyde både store og komplicerede operationer til en stadigt større gruppe af ældre. Diskussionen om, hvordan samfundet skal finansiere fremtidens sundhed og velfærd står og banker på, og det er relevant at spørge, om vi skal blive ved med rundhåndet at dele nye hofter ud til ældre mennesker. Det samme gør sig gældende i spørgsmålet om forebyggelse. Hvor meget skal samfundet forvente af borgeren selv i forhold til livsstil, sund kost og motion? Skal man også give mulighed for, at et menneske, der foretrækker kage fremfor knæløft, får ’lov’ til at sætte sig ned i en stol og være gammel uden samfundets formynderiske øjne hviler på dem.

Det er et tema der rummer dilemmaer af både økonomisk og etisk karakter, og som igen leder tanken hen på lighed i sundhed. For selvom vi er kommet langt på vej mod et bedre og mere fair sundhedssystem siden dengang en Kejserinde rejste afsted med sit eget private apotek, og den øvre middelklasse drak af håndmalede tudekopper, når de lå i sengen, så er der stadig mennesker, der via deres sociale klasse er markant dårligere stillede i forhold til det gode liv.

Det er de udfordringer, som Helsefonden ønsker at være med til at løse i fremtiden, og med dagens jubilæumsarrangement fik vi endnu engang bekræftet, at der er mange kompetente mennesker derude, der kan hjælpe med at føre vores mission ud i livet.